Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Er dét at træffe valg svært?

    torsdag 11. marts 2021
    Er det svært at træffe valg?

    Føler du, at du kigger ud af vinduet og ser på alle andre, som gør alt det rigtige?

     

    Note til dig: Hav gerne en notesbog klar sammen med en blyant, så du kan notere dig undervejs, som du kommer igennem dette forholdsvis lange blogindlæg.

     

    Sådan det virkelig godt føles, når vi har en fornemmelse af, at vi står i stampe og ikke får rykket på noget. Og det sjove er, at dét at stå stille faktisk også er et valg. Men det tænker du måske ikke over. Det gjorde jeg ihvertfald ikke, da jeg begyndte at arbejde med dette emne for mange år siden. 

    Jeg har altid været fascineret af, hvad der rykker os, som mennesker. Hvad kan vi gøre for at få det liv, vi gerne vil have? Hvorfor er det nemt for nogen mennesker, og svært for andre? Hvorfor kan det, indimellem, føles som om at alle beslutningerne bygger sig op i hovedet på os, og at det derfor bliver alt for uoverskueligt, og så resignerer vi? Andre gange, så hopper vi fra valg til valg og føler, at det går godt. Sådan kan det ihvertfald være for mig. Jeg kender både det med at stå stille, og føle mig fanget, og på den anden side føle, at jeg flyver fra valg til valg. Jeg kender til det hele.

    Hvad består et valg af?

    Basalt set består et valg af ganske få elemener, men følelserne i det kan blive kolosalt store. De få elementer, et valg består, af er:

    1. En længsel.

    2. En plan.

    3. En handling.

     

    Så simpelt kan det faktisk siges. Er det så så simpelt?

    NEJ, hvis det var så simpelt, så tror jeg simpelthen ikke, at vi oplevede så meget mistrivsel her i DK, som vi gør. Jeg møder mange mennesker, hver dag, som så hurtigt kommer i tvivl, og som følge deraf oplever stilstand. I sidste ende, så kan vi opleve angst, tristhed og det kan påvirke vores selvfølelse, hvis vi føler at vi "sidder fast" i livet, alt for længe. Det er derfor vigtigt at lære noget om beslutningens anatomi og derfra, skridt for skridt, turde lidt mere. 

     

    Jeg spurgte ude på det kære internet. Jeg har en trofast, stor, skare på min Facebookside, hvor jeg ofte spørger ind til nogle af de emner, jeg selv er optaget af. Jeg spurgte, hvad der kunne stå i vejen for jer, når beslutninger skulle træffes.

     

    Ikke overraskende, var nogle af de helt centrale temaer:

     

    "Er jeg god nok?"

    "Jeg kommer hurtigt i tvivl"

    "Hvad tænker andre?"

    "Jeg vil gerne vide med sikkerhed, at et valg er det rigtige"

    "Tryghed"

    "Økonomi"

     

    Disse ovenstående temaer er temaer, som ALLE mærker, når der skal gøre noget andet, end vi plejer.

    Vi kommer simpelthen ikke udenom temaerne, da vi faktisk slet ikke, grundlæggende, har lyst til at stikke ud fra flokken. Evolutionært, så skulle vi helst ligne flokken, og gøre de samme ting som flokken fordi, hvis vi stak ud, og gjorde noget andet, så kunne det være lig med den visse død for os. Hvis vi gik alene på savannen (da vi boede på en sådan) kunne de farlige dyr på øje på os, og kunne potentiel slå os ihjel. Derfor var det vigtigt, at vi lignede hinanden.

    Så hjernen, kroppen, ja - hele vores system kan komme på overarbejde, når vi skal gøre nogle nye ting. Derfor er det rigtig godt at vide, at det er disse mekanismer, som kommeri spil.Det er helt naturligt, at du mærker frygten og tvivlen - det er en del af processen.

    Derfor skal du også lære noget om selvberoligelse. Det har jeg selv erfaret på egen krop. Et lille simpelt trick her er: Træk vejret, helt ned i kroppen flere gange i træk og flere gange om dagen. Når du tager dybe vejrtrækninger, så aktiverer du dit parasympatiske nervesystem, som du har brug for, når du skal berolige dig selv.

     

    Lad mig spørge dig:

     

    Hvis nu der var frit valg på alle hylder, alt var gratis:

    HVAD DRØMMER DU OM AT GØRE ANDERLEDES, END DU GØR I DAG?

     

    Det kan være stort som småt. Det må være alt fra: At tabe dig 10 kilo, skifte job, blive skilt, gå selvstændig, blive økonomisk fri, tage rygsækken på ryggen og rejse ud i verden. Det må omhandle ALT. Det er kun dine tanker, som begrænser dig. Så lige for nu: Lad drømmene få frit spil...

     

    ... Skriv gerne ned i notesbogen...

     

    Hvad kommer du til at tænke på?

    Lige nu.... Hvilken tanke/drøm/længsel presser sig på? Måske er der mere en én ting, som står klart for dig? Hvis nu, at du så skulle vælge én af dem, hvilken skulle det så være? Det kan nemlig være rigtig godt at holde fokus på én ting af gangen, i en forandringsproces. Du vil muligvis opleve at andre ting også ændrer sig undervejs, men det er i kraft af dominoeffekten. Du har den ene brik, som kan få brikkerne til at vælte i en ny retning, og HVILKEN brik skal du vælge? Hvilken ting, livsområde eller drøm presser sig allermest på i forhold til forandring hos dig?

     

    ...Er det tydeligt for dig?....

     

    Hvilke følelser kommer i spil?

    Når vi skal lave forandringer, så er det også fordi, at vi gerne vil have andre følelser i spil, end dem vi har lige nu. Følelser er ikke noget, som mange af os er super trænet i at navigere efter, men de er rent faktisk enormt centrale i en forandringsproces. Et eksempel:

    Klient: "Jeg vil bare gerne sælge alt hvad jeg ejer og har, tage rygsækken på ryggen og rejse ud i verden uden en bagkant".

    Mig: "Okay, det lyder også spændende - hvorfor gør du det ikke?"

    Klient: "Min mand er rigtig glad for hans arbejde, vores venner er her i byen, børnene går i skole, vi har hus, bil, familie osv."

    Mig: "Okay, er du glad for de ting, du nævner?"

    Klient: "Ja, og jeg ved faktisk ikke om jeg har lyst til at tage væk fra det hele..."

    Mig: "Så, hvis nu vi skulle kigge på, hvilke følelser, du gerne vil have i spil i det rejse-billede, som du tegnede for mig lige før - hvilke følelser er det så"?

    Klient:"Det ved jeg ikke, hvad mener du?"

    Mig: "Når jeg lytter ind i din historie, så lyder det som om, at du føler dig fanget i den hektiske hverdag, som du har fået lavet for dig selv. Det lyder for mig som om, at der er mange krav, forventninger og meget lidt plads og tid til dig?"

    Klient: "Det føles også sådan. Jeg drømmer sådan om mere tid og frihed"

    Mig: "Godt, så noget af det, du gerne vil have mere i spil i dit liv er følelsen af mere tid og frihed?"

    Klient: "Ja"

    Mig: "Så lad os prøve at snakke om, hvad mere tid og mere frihed ville betyde for dig, din krop, dit sind og din indre ro"

     

    Der ligger ALTID uforløste følelser bag drømmene og længslerne...

    Nu prøvede jeg her, helt kort, at skitsere for dig, hvordan det kan se ud, når vi skal finde ud af, hvilke følelser, der er i spil i en given drøm. Det er slet ikke sikkert, at min klient reelt drømte om at slippe alt herhjemme, men har mere brug for at mærke følelsen af mindre stress og mere frihed. Derfor bliver det vigtigt at skabe forandring her, i den helt almindelige hverdag. Hvad kan skabe mere ro og frihed for min klient? Og så arbejde herfra. Tage ansvar herfra. Det kan da så godt være, at hun kommer ud i verden med rygsækken på ryggen - men det skal være som et tilvalg og ikke som en flugt fra det, som bare vil vente efter den ferie.

     

    Prøv denne lille øvelse:

    Sæt dig, med benene i gulvet, læg hænderne på maven, luk øjnene og træk vejret dybt 3 gange...Og læg så mærke til:  

    Hvad fortæller dine følelser dog omkring det liv, du lever? 

    Får du lyst til at græde? Bliver du vred? Bliver du glad? Føler du, at det hele knuger sig sammen og der er meget lidt plads til dine følelser? Hvis ja.... Hvad skulle der til for at de fik mere rum til at udfolde sig? Hvad trænger du til lige nu? I dag, i morgen - måske i næste uge? 

     

    Skriv det ned.

     

    Skulle det ikke handle om beslutninger?

    Jo! Og det gør det også, men måske på en lidt anden måde, end du havde regnet med. Når vi skal træffe andre valg, tage nye beslutninger så er det så vigtigt, at vi tager os af vores følelsesliv. Vi skal ind og have fat på, hvordan vi gerne vil have det anderledes. Hvis ikke vi er skarpe på det, så kan det blive endnu mere vanskeligt at træffe et valg - fordi det taber sin mening, sin orientering. Når vi kan sige: "Jeg gør det her, fordi at jeg gerne vil være mindre stresset, mindre syg, føle mig fri, have mere kreativitet ind i mit liv (sæt selv ind her!), så derfor skal jeg gøre noget andet nu, end jeg har gjort indtil videre" - så vakler du knap så meget, er min erfaring. Det får mere tyngde, på en måde.

     

    "Hvordan ved jeg om jeg gør det rigtige? Det vil jeg gerne vide nu!"

    Den her har jeg hørt mange gange igennem mine mange år som praktiserende psykolog. Mennesket vil SÅ gerne have sikkerhed for at et given valg er det rigtige. Vi vil gerne så gerne have trygheden i, at det vi gør, også bliver som vi forestiller os. Vi vil rigtig gerne blive inde i sikkerhedszonen. Der er bare det ved det, at vi ikke kan vide det på forhånd. Så her må jeg skuffe dig. Der er INGEN forsikringer i denne verden. Det er netop også derfor, at det er så vigtigt, at vi har gjort arbejdet omkring følelserne først - fordi vi, på den måde, kan stå mere fast i vores valg. Vi flagrer ikke så meget, som hvis vi ikke havde følelserne med os. 

    Når det så er sagt, så er der en god måde at vide noget alligevel! (Det er den goe nyhed!)... Det du kan gøre er, at tage stilling til det, som NU er en realitet i dit liv (dit job, din krop, dit ægteskab, eventyrkontoen m.m.) - mærker ubalance her, eller måske endda tristhed? Så har du det første tegn:

    Der SKAL ske noget andet.

    Men intet forandrer sig, hvis ikke du forandrer noget. Det er "part of the game". 

    Det gode er, at vi altid må vælge om. Vi må altid gerne fortryde et valg, vi træffer. Om det så kan gøres om afhænger af mange andre ting, men du må gerne sige: "Hey, jeg har fortrudt - kan vi komme tilbage til det velkendte?"

    Når vi kommer ud af vores sikre base, så udvikler vi os i rakatfart. Det er så vildt, hvad der sker, når vi rent faktisk tager os selv alvorligt, og gør noget af det, som vi drømmer om. Det er enormt forløsende og givende. Vi tager vores liv i vores egne hænder - der er ikke nogen bedre følelse.

     

    Økonomi! 

    Hvis jeg havde fået en 10 krone for hver gang, jeg hører, at det afhænger af økonomi, så ville jeg være mangemillionær i dag. Mange lader sig bremse af økonomi, og det er SÅ ærgerligt. Virkelig. 

    Nu er økonomi jo en individuel størrelse, og vi har alle forskellige pengehistorier med os. Vi kan have tillid til penge eller vi kan have frygt i forhold til penge. Lad mig spørge dig:

    Hvis penge ikke var et issue, hvad ville du så gøre? 

    Svarene er ofte interessante.  

     

    Alting koster noget. Spørgsmålet er bare, hvad skal det koste?

    Det koster vildt meget at være ulykkelig. Det koster dit nærvær, det koster dit overskud, det koster din livskvalitet, måske din nattesøvn og så i sidste ende: Din økonomi. Men det regnestykke laver de færreste. De kigger på de kroner, der kommer med lønchecken, og så tager de udgangspunkt i det. 

     

    Det er for simpelt i min verden.

    Det er klart, at hvis du ønsker at gå selvstændig, så skal økonomien vendes og måske endevendes. Hvis du gerne vil tage orlov og rejse ud i verden, så koster det penge også. Hvis du gerne vil skilles og det er din mand, som har været ham, der har tjent pengene, så er det fornuftigt at se på, hvordan du kan klare dig selv. Alt det er jeg fuldstændig enig i. Men prøv lige at tage med i regnestykket:

    "Hvad koster det mig, at blive her hvor jeg er?" (Faktisk koster det ofte leveår i sidste ende!)

     

    Lav en "Fuck-you konto"

    Inspireret af Soulaima Gourani (som jeg varmt vil anbefale dig at følge). Denne konto er din/jeres. Sæt penge fra. Stort som småt. Men denne konto er din drøm. Det er herfra, den skal realiseres. Hvis nu det kræver 3 mdr.´s løn, før du kan/tør sige op, så er det det, der skal til. Hvis I skal spare 100.000 kr. op til at tage på det rejseeventyr, I gerne vil - jamen, så er det det, der skal til. Ingenting koster gratis. Og sådan skal det også være - hvis alt var gratis, så ville du ikke mærke den tilfredsstillelse, som der er forbundet med at indfri drømmene. 

    Vi har været på to lange rejser med vores børn. Pengene til disse rejser er ikke drysset ned fra himlen. De blev sparet op. Der blev prioriteret (vi har fx. ikke en bil, hvilket sparer os for rigtig mange penge hvert år.) Udover det, så var drømmen og længslen så stor, at det ikke føles muligt at gøre andet. Så vi har en "rejsekonto" i vores bank. Det føles så godt, og tilfredsstillende, at se den vokse. Nu har vi ikke længere behovet for en STOR rejseopsparing, da vi ikke længere kommer på de lange rejser. Det bliver sværere og sværere, den slags, jo ældre børnene bliver, er vores erfaring. 

    I stedet har vi lige nu en investeringskonto. Jeg er blevet ret så bidt af at investere i aktier, så det er lige nu det, vi sætter penge fra til. 

    Så: Lav en konto i banken. Den skal have overskriften på dét, som du drømmer om. Og så skal der benhårdt prioriteres. Står du med et valg om at bruge 500 kr. på en trøje, så spørg dig selv: "Bringer det mig tættere på eller længere væk fra min drøm?"  Dig som har læst med hos mig længe, vil vide, at jeg bestemt er tilhænger af livsglæde - og jeg er tilhænger af, at du skal unde dig selv det bedste (drik den gode kaffe, den gode øl, spis den lækre mad og NYD livet og naturen omkring dig, altid!!)  Når du har en drøm, der skal realiseres, så er det ikke altid muligt at få det hele. Så spørg dig selv, hvad er vigtigst? Det nye tøj eller den drøm, du gerne vil realisere?

     

    "Intet seriøst arbejde er muligt uden meget tid alene..."

     

    (Pablo Picasso)

     

    Igennem de sidste, måske især 5 år, har jeg/vi skulle træffe en del vigtige livsvalg. Valg, som både handlede om eventyr (de fede valg, I ved med rejser og sådan...), men vi har også skulle have is i maven, og træffe valg i vores helt almindelige hverdag, hvor tvivlen hele tiden kom på besøg.

    Spørgsmål som: "Går det økonomisk?", "Er det det rigtige?", "Hvad nu, hvis vi fortryder?" - i den dur. Vi har blandt andet truffet et valg om, at min mand skulle sige jobbet op, for at være mere hjemme. Vi har truffet valg om at flytte af to omgange og det sidste store valg var, at jeg tog jobbet i Norge sidste år. 

    Så, vi er trænet i at gå med tvivlen herhjemme. Det er OK, at være i tvivl. Vi skal ikke være så bange for tvivlen. Når jeg nævner de ting her ovenfor, så er det små udpluk at store (og mindre) valg, som vi har truffet indenfor de sidste år. Det har ikke altid været nemt. Det har været udfordrende, og vi har virkelig skulle kigge hinanden i øjnene indimellem, og minde hinanden om, at det er godt at blive udfordret lidt indimellem. Vi trækker stadig vejret, og alt er OK.V i udvikler os sammen, når vi gør noget andet, end vi plejer.

    For at kunne træffe denne slags valg, så har det været bidende nødvendigt med tid alene. Både for mig alene, men også min mand og jeg sammen, alene. Uden forstyrrelser, så tankerne og følelserne har kunnet få frit spil. Så har vi taget vandreskoene på, og gået på en lang tur, stået tidligt op for at tale sammen eller måske endda taget væk en weekend. For mit eget vedkommende, så er jeg også taget afsted alene - enten på et Mindfulness retreat eller et skriveophold. Det vigtige har været, at det er en lomme af tid, som er min egen. Uden nogen bagkant eller aftensmadslavning. Er der noget, som du kan gøre for at skaffe dig en lomme af tid, så du kan tænke, skrive og lave en plan?

     

    Skriv dine tanker omkring det....

     

    Et valg er en handling. Det er ikke bare noget vi har, men noget vi gør.

     

    "Evnen til at vælge kan ikke tages fra os, og vi kan ikke give den væk - men vi kan glemme den" Sådan skriver Greg McKeown i hans bog "Det essentielle" - hvilken, for iøvrigt, er en fremragende bog, som jeg vil anbefale dig at købe og læse. 

    Når vi glemmer, at vi kan vælge, lærer vi at være hjælpeløse. Lidt efter lidt, så accepterer vi, at denne evne bliver taget fra os, intil vi ender med at være et produkt af andres valg. Vi giver, i den bevægelse afkald på vores evne til at vælge. Vi kan ikke kun anerkende, at vi har en evne til at vælge, men vi skal hylde den evne. 

    Det er ikke andres skyld, at du er her, hvor du er lige nu. Det er ikke andres skyld, at du er i et job, i et ægteskab eller i et hus, som du ikke føler dig hjemme i. Det er dig selv, som har betydning for, at du er lige her. Det er hverken samfundet (Samfundet er jo for iøvrigt lig med dig og mig - vi skaber samfundet sammen) eller økonomiens skyld. Du skal erstatte: "Jeg er nødt til..." med: "Jeg vælger at..." - Der er langt mere frihed i den sætning. Prøv det af i en periode, og se, hvad det får af betydning for dig.

     

    Hvad har du lært af dine forældre eller andre vigtige omsorgspersoner?

    Det siger ret meget om, hvilke slags overbevisninger du har omkring dét at gå efter det, som du længes efter eller hvor risikovillig, du er. 

    Hvad gjorde dine forældre, når de talte om, hvad de kunne tænke sig? Handlede de på det? Eller blev det mere ved snakken? Har du været vidne til nogle voksne, som har taget ansvar for eget liv, og var de bevidst om, at de faktisk selv skabte/skaber det liv, de lever/levede?

    Det er vildt forskelligt, hvad vi er flasket op med, og ofte kan det være meget værdifuldt for vores egen selvforståelse, at forstå, hvor dine begrænsninger muligvis kunne stamme fra. Vi tager jo vores barndom med os op igennem vores liv - nogle ting er gode for os at have med, og andet skal der måske ryddes op i?

    Jeg selv er flasket op med....

    en mor, som altid har sagt: "Hvis jeg døde i morgen, så ville jeg da fortryde, at jeg ikke kom på den ferie eller gjorde det her"... Det lærte mig noget om, at jeg faktisk skal dø på et tidspunkt, og at der ikke altid kommer et bedre tidspunkt for noget, og at livet ikke skal levne ret meget plads til fortrydelser. Hun har ALTID arbejdet helt enormt meget i hendes egen frisørsalon, så der lærte jeg også noget om, at arbejde betaler sig, hvis jeg gerne vil have nogle ting eller gøre noget, jeg kunne tænke mig. Omvendt lærte det mig også, at det at knokle betaler sig - hvilket også kan spænde ben for egenomsorgen. Det har det også gjort for mig, især da drengene var helt små. Der arbejdede jeg ALT for meget.

    Min far tog mange økonomiske chancer. Han købte et sommerhus på et tidspunkt, hvor alle vendte øjne af ham, han købte aktier istedet for at bruge pengene på at rejse, da han var ung, og han lærte mig noget om, at vores økonomi er en dynamisk størrelse. Vi bestemmer også her selv, hvor begrænset vi kan være eller hvor mange muligheder, vi kan få. Dog sagde han også altid at: "Der er ingen forsikringer i livet, Camilla. Du kan prøve, men jeg garanterer ingenting" Sådan kan jeg huske, at han sagde, da jeg for 20 år siden ringede til ham, og sagde, at jeg gerne vil investere 5000 kr. i Vestas aktier. Han var ikke udpræget vild med, at jeg skulle gøre ham kunsten efter, og da de var fordoblet i værdi, så trak jeg dem ud... Og tænkte, at det var fint! Min far ville have ladet dem stå (Og det havde nok ikke været så skidt at gøre det, kan jeg se med det bagudvendte briller!)... 

    Så alt i alt har jeg meget forskelligt med mig hjemmefra. Mest af alt, så har jeg lært noget om, at vi har et eget ansvar, og hvis der er noget, vi vil, så skal vi arbejde for det. Det kommer ikke ned fra himlen. 

    Det er KUN mit ansvar at skabe mit bedste liv. Det er et ansvar, som jeg tidligt i livet tog på mig, og som jeg er meget bevidst om. 

     

    Hvad med dig? Hvad har du med dig?

     

    Nu vil jeg så småt runde af for denne gang.

    Det er et tema, som jeg virkelig brænder for. Jeg håber, at du har kunnet tage noget med dig. Det er et tema, som jeg ikke er færdig med at bearbejde. Så hvis du sidder efterladt med et spørgsmål eller en kommentar, så smid den endelig her nedenfor. Jeg vil runde af med et citat, som jeg elsker og som siger rigtig meget omkring dét, at træffe valg. Indimellem, så kan vi fortabe os i frygten omkring, hvad andre tænker og om vi om mislykkes.

    Det er ikke altid, vi skal se det store billede - indimellem, skal vi virkelig zoome ind og gøre én eller meget få ting anderledes, og vi vil få de vildeste resultater:

     

    "Det meste af det, der findes i universet - vores handlinger og alle andre kræfter, ressourcer og tanker - har ikke særlig stor værdi og kaster få resultater af sig: På den anden side kan nogle få ting have en forrygende virkning og få kolossal betydning"

    Richard Koch.

     

    Jeg vil glæde mig enormt meget til at høre fra dig. Har mine ord været hjælpsomme?

     

    Med ønsket om en god påske.

    Kærligst, 

    Camilla.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Jeg er hjemme igen, og hvad så nu?

    mandag 11. januar 2021
    hjemme igen

     

    Kære du!

    Tak for tålmodigheden. Det er godt nok længe siden, at jeg har tjekket ind her på bloggen. I det hele taget er mit online-liv blevet reduceret ret så meget den seneste måned. Jeg lettede fra Norge d. 17/12 2020. Jeg glædede mig bare helt vildt til at komme hjem, men jeg må også indrømme at det var med en stor portion vemod, at jeg sagde "på gensyn". Jeg har simpelthen bare haft det så godt i nord. Jeg har nydt hver dag på jobbet, med min dejlige kollega og ikke mindst så sparkede tiden i Norge gang i en personlig udvikling, som jeg ikke havde forudset hjemmefra. Så jeg føler, på en måde, at det er en ny form for Camilla, der er kommet hjem. Med mange flere indsigter, mere indre ro og fornyet energi. 

     

    Det skal ingen hemmelighed være, at jeg var noget slidt, da jeg tog afsted til Norge.

    Min fars død, sorgen og riiiiiigelige mængder arbejde havde sat sine spor i mit sind og i min krop, så arbejdsopholdet i nord kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt for mig. Det har været så spændende. Jeg ville have elsket at dele nogle af mine skønne naturoplevelser med de mennesker, som jeg elsker og holder af, men det satte Corona en stopper for, desværre. Men det er jo bare en undskyldning for at komme afsted igen, måske til sommer? Hvis Corona vil have det. Jeg vil elske at vise familien min arbejdsplads, vandre sammen med dem på fjeldet og sejle på fjorden. Det vil være en anden slags ferie, end vi er vant til, men det kan også være meget sundt at prøve noget nyt, tænker jeg. 

     

    Jeg kom hjem torsdag, og om fredagen kom der en utrolig dygtig fotojournalist.

    Han skulle tage billeder til min lange kronik, som jeg skrev imens jeg var i Norge. Jeg havde sådan brug for at fælde nogle ord ned på papir. Jeg havde så mange tanker og følelser, som jeg ikke kunne være ene om at have, tænkte jeg. Min "go to" er ofte ord, når jeg bøvler med noget eller er optaget af mit sind. Derfor skrev jeg. Skrev og skrev. Da jeg var færdig sendte jeg den til Berlingske. Og de ringede med det samme og kunne meddele, at de gerne ville udgive den. "WOW", tænkte jeg. "SHIT", tænkte jeg. Berlingske er en stor avis og mange læser med. Inden udgivelsen godkendte min nærmeste familie min tekst. Den går nemlig tæt på min far, og ikke mindst vores relation, og det var vigtigt for mig, at alle kunne se sig selv i min tekst. 

     

    Så det var med bævrende hjerte og rystende hånd, jeg læste avisen d. 26/12.

    Det var jeg altså noget spændt på. Det er en sårbar tekst, som går tæt på mig. Men jeg er virkelig af den holdning, at vi skal turde tale om de temaer, som ofte kan dukke op i forbindelse med et tab: Sorg, skam, skyld, død, liv, fortvivlelse m.fl. Jeg synes, at jeg lykkedes godt med min intention.

    Mine blafrende sommerfugle kunne straks lægge sig til rette. D. 26/12 var ikke særlig gammel, før den første besked tikkede ind i min indboks. Og siden strømmede de ind. Jeg har læst mange personlige fortællinger, hvor mennesker har delt deres oplevelser med døden. Mange har skrevet til mig, at mine ord har rørt dem dybt og flere ønskede flere ord fra min hånd. Det var helt vildt, og jeg blev SÅ berørt. Virkelig. Tårerne strømmede flere gange ned af mine kinder, og en stor taknemmelighed ramte mig. Jeg blev stolt og glad på mine egne vegne. Tænk, at jeg turde. Det vidner om, at nogle af de temaer vi bakser med er universelle. Vi er ikke så unikke. Alle kender til de følelser, som kan dukke op i en sorgproces - vi skal simpelthen skal turde tale mere om det hele. Det er min mission. 

     

     

    Jeg landede også i en ny base.

    Første halvdel af 2020 begyndte vi at lede efter ny bolig. Vi mærkede, at vi var vokset ud af lejligheden, der var meget larm på Aarhus Ø og plantegningen begyndte at være et irritationsmoment i hverdagen. Så vi var ude og kigge på meget forskelligt. Og faldt simpelthen pladask på dette rækkehus i Risskov. Så vi skrev under på det hele i sommerferien, og min mand og børn flyttede hele molevitten d. 30/11, i mit fravær. De har bare været superseje. Det eneste jeg skal tage stilling til er de små og hyggelige ting, som: Belysning, reoler, hylder og blomster. Det kan jeg lige klare. Vores nye nabo er Mollerup skov og Engsøen - der har vi allerede gået stierne tynde. Vi har hentet kød og æg ved gården inde i skoven. Det er simpelthen så hyggeligt. Jeg mærker en ro her. Her er stille og ingen hård byggelarm. Jeg kan simplethen slappe af i en grad, som jeg ikke vidste jeg manglede. Vi har elsket alt ved Aarhus Ø i de år vi boede der, men den sidste tid med larm var ikke speciel rar. Nu er vi her, og det er bare SÅ dejligt. 

     

    At komme hjem til Corona.

    I Norge, i den lomme jeg boede, var der ingen smittede. Vi gik ikke med mundbind - vi skulle selvfølgelig tage vores forholdsregler, men ja - situationen var bare en anden end i DK. Nu raser det hele jo igen for fuld styrke. Det føles SÅ underligt at være tæt på alle dem, jeg elsker og holder af, men vi kan ikke ses. Vi ser ikke vores familie og venner i denne tid. Højst til en gåtur ved vandet. Vi har ingen gæster indendørs. Jeg har jo savnet min nærmeste familie helt vildt og alle var i Vestjylland i denne jul, men jeg måtte nøjes med at bytte julegaver, på afstand, med dem allesammen. Nøj, hvor var det frustrerende. Men ikke desto mindre nødvendigt. 

    Hvis vi alle gør, hvad regeringen siger og faktisk overholder de retningslinjer, så kan vi alle komme til bage til vores hverdag hurtigere. Hermed en stærk opfordring til at vi alle holder sammen og holder i, på trods af alle de afsavn det giver os. 

     

    Jeg er i fuld gang med arbejdet igen.

    Jeg kører jo, som de fleste andre, alt online. Via min sikret platform. Denne form har jeg praktiseret det meste af 2020. Det fungerer helt fint for mig og mine klienter. Sådan fortsætter mit arbejde en stor del af 2021. Jeg har nemlig nye arbejdsplaner for 2021 - dem må du få et indblik i en anden dag. Jeg føler allerede nu, at jeg har skrevet tonsvis af ord, som du skal forholde dig til. 

    Samtidig med at jeg arbejder, så er begge drenge jo også hjemme og det nyder jeg. Vi hygger os i vores nye base, og jeg kommer med et indspark eller to til deres skolearbejde. De er ret så selvkørende, begge to, så det er ikke fordi, at de har brug for min hjælp specielt meget. Og når behovet for at være alene melder sin ankomst, så går jeg ud i naturen med podcast i ørerne. Der er så mange informative og lærerige podcast derude, og jeg nyder i dén grad at lære nyt på den måde. Lige nu er jeg meget optaget af investeringer. Så det er jeg i fuld gang med at blive klogere på.

     

    Hvordan har du det? 

    Jeg vil slutte for nu. Jeg tror, at jeg vil tage mit gode tøj på og komme ud i solen, som titter lidt frem i dag, kan jeg se. Åh, den livgivende sol har jeg i dén grad savnet, og skal ud og suge til mig. Hvis du har lyst til at dele lidt om, hvordan du har det, så må du gerne det. Det er så hyggeligt, når vi har en dialog.

     

    Kærligst,

    Camilla

     

    Ps. Her er et link til artikelen i Berlingske: Værs´go.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Når mørket kommer, forsvinder forsvaret.

    fredag 11. december 2020
    Når børn begår selvmord

    Tankemylder, uro og bekymringer!

    Klokken er død nat. Du ligger og vender og drejer dig. Du ser hvad klokken er, du vender dig igen og kigger på klokken igen. Det er mørkt udenfor, og det hele føles håbløst og som om, at katestoferne venter lige om 3 sekunder.

     

    Genkendeligt?

     

    Så er du bare et menneske!

    Om natten fordufter de psykiske forsvar, og det hele kan gå mere "rent ind" - alle har prøvet det. Nogen plages mere af det end andre. 

    Det er SÅ hårdt, når det er sådan. Jeg kender bestemt til dét med at sove meget let. Jeg vågner typisk ved mindste lyd eller bevægelse. Det betyder også, at jeg i mange år har "døjet" med afbrudt søvn, og levet med det som et fakta i mit iiv. I perioder kan jeg sove rigtig godt, og andre perioder virkelig dårligt. Der er ikke altid et mønster i hverken det ene eller det andet.

    Jeg har accepteret det som et livsvikår, og så indimellem så bliver jeg SÅ frustreret. Måske kan du kende det?

     

    Det her gør jeg.

    Jeg tager Melatonin i perioder. Forhør dig med din egen læge, hvis du har lyst til at prøve det. For mig er det en stor hjælp. Her i Norge kan det købes på apoteket, uden recept. Det er ikke muligt i Danmark, endnu (hvilket jeg for iøvrigt ikke helt forstår)... Nå, men anyways - heroppe tager jeg det som et depot, som bliver udløst henover natten, og det er virkelig en god støtte.

    Jeg står op, hvis jeg oplever, at jeg vender og drejer mig mange gange. Så gør jeg noget (går på toilettet, tager et glas vand, tager noget frisk luft) og så prøver jeg at gå i seng igen.

     

    Jeg forsøger at have god søvnhygiejne. Med søvn hygieje mener jeg:

    • Lukke ned for skærm i god tid inden sengetid.
    • Læse i en bog, når jeg kommer i seng (fremfor skærm)
    • Hvis der er tanker, som fylder meget, så tænker jeg dem enten til ende eller skriver dem ned. Hvis der kommer en katestrofetanke før sengetid (ja, i det hele taget!), så prøver jeg at spørge mig selv: Hvad kunne være en alternativ tanke til denne katestrofetanke?

     

    Hvis du lytter til podcasts, så kan jeg anbefale:

    "Brinkmanns briks" og finde episoden, som hedder "Søvn" - den er virkelig god, synes jeg. Den giver nogle fine indsigter i søvnens anatomi og afliver nogle myter, som jeg ihvertfald blev overrasket over. Fx.: Er sammenhængende søvn bidende nødvendigt?

     

    Hav dig en skøn lørdag.

    Her er det sidste weekend i nord. Himlen er helt krystalblå, og luften er frostklar, så når Mads & Monopolet er slut, så skal der vandres i fjeldet.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Vil du gerne forandre dit liv?

    søndag 22. november 2020
    forandring fryder

    Jeg læser i øjeblikket bogen "Kunsten at være fucking ligeglad."

     

    "Vi bør ikke stræbe efter at finde det ultimativt "sande" svar for os selv, men derimod gradvist at ændre de ting, hvor vi tager fejl i dag, så vi kan tage en anelse mindre fejl i morgen." stod der lige pludselig foran mine øjne. Jeg véd det jo godt. Jeg er ikke dum. Jeg véd godt, at forandring ikke sker i løbet af 5 minutter, selvom utålmodigheden indimellem kan være stor. Jeg gad godt, indimellem, at jeg kunne knipse med fingrene, og vupti: Så havde jeg det liv, som jeg længes efter. Men sådan fungerer det jo ikke - jeg ved det godt. Jeg gad det bare godt. 

     

    Måske kender du det - gad du også godt, at den magiske knap fandtes?

     

    Hvor ville det bare være nemmere, hvis alle de ting vi ønsker os for vores liv forandrede sig med et snuptag. Men sådan er virkeligheden ikke, for nogen af os. 

    MEN, forandring kan godt ske. 

    Det kan de virkelig godt.

    Det er jeg et levende bevis på. 

     

    Det er du også fordi, at du er et skabende væsen. Du skaber alt det, du har i din dag, hver dag. Jeg ved godt, at vi bliver præsenteret for forskellige skæbner, men vi bestemmer selv, hvordan vi forholder os til den skæbne/det liv, vi lever. Vi bestemmer selv, hvordan vi "spiller vores kort" så at sige.

     

    Livet skal indimellem have et eftersyn.

    Akkurat lige som din bil, din krop og din økonomi. Allesammen er elementer i det liv, som du lever. Alle er de små af det, som danner det liv, du lever. Så, når du tager de store briller på og kigger på dit liv lidt udefra - hvad ser du så? Hvad mærker du, når jeg fx. skriver disse punkter:

     

    • Er du tilfreds?
    • Er du glad?
    • Sover du godt om natten?
    • Smiler du dagligt?
    • Omgiver du dig med mennesker, som vil dig det godt?
    • Drikker du for meget alkohol?
    • Har du nogle længsler?
    • Har du nogle drømme, som du ikke tør sige højt?
    • Har du angst hver dag?
    • Græder du mere end du plejer?
    • Lever du efter de værdier, du har i dit liv?
    • Er du led og ked af det arbejde, du får løn for?
    • Er din krop tilfreds?
    • Er du ofte ked af det?
    • Oplever du i stigende grad utilfredshed?

     

    Så når jeg spørger dig, hvordan livet mærkes for dig, så er det fordi, at det er vigtigt. Og dit liv kan splittes op i de mindre dele, som punkterne ovenfor - men det kan også være, at du evner at kigge bredt udover dit liv og enten er meget godt tilfreds eller ej. Hvad mærker du?

    Vi er, som art, ikke skabt til at leve i ubalance. Vi er ikke skabt til IKKE at have det godt. Det er faktisk en menneskeret. Vi må og skal have det godt. Vi må gerne kræve af livet, at det skal være rart. 

    Hermed ikke sagt, at livet ikke kan være hårdt og smertefuldt - for dét kan det bestemt. Jeg er selv i en stor forandringsproces lige nu, og det bider indimellem. Det skal jeg love dig for. MEN, jeg må gerne kræve, at jeg oplever mere og mere i balance igen. Jeg skal ikke bare lade stå til. Jeg skal arbejde med mig selv, mit mindset, træffe nye valg, turde stå ved mig selv og mine egne værdier. Det kræver mod at være i. Men processen er nødvendig. Der er en masse, jeg skal lære og det er jo faktisk sindsygt spændende.

     

    Jeg er et søgende og et reflekterende væsen.

    Jeg er sulten på livet. Jeg tager virkelig en stor luns af det, som jeg synes giver mig livsglæde og energi. Det har jeg lært hjemmefra - især, har min mor vist mig, at det er OK at være egoistisk. Lige her skal egoisme forståes således: At når jeg har det godt, så får mennesker omkring mig det også godt (eller... jeg bliver nemmere at være sammen med). Når jeg ikke rykker på mine drømme og længler, så mister jeg energi, bliver mere ked af det, hurtigere træt, mere ugidelig og dét er ingen tjent med. Især ikke min familie.


    Så jeg har lært at det er OK, at fylde min egen kop inden jeg kan være noget for andre. Dén livslektie er der mange, som først skal lære, når de er voksne. Det er OK. Det er dog vigtigt, at det bliver lært. For, hvis du hele tiden giver og giver uden selv at blive fyldt op - så ender du som en fladmast pandekage - som ikke er særlig lækker.

     

    Udvikling er en uendelig proces, der gentages igen og igen.

    Når vi lærer noget nyt, går vi ikke fra at tage fejl til at have ret. Vi går fra at tage fejl til at tage en anelse mindre fejl. Og når vi lærer noget nyt igen, går vi fra at tage en anelse mindre fejl til at tage endnu en anelse mindre fejl, og så videre. Vi er konstant i bevægelse, og der er aldrig noget, som bliver perfekt. 

    Når jeg læser i den førnævnte bog, så sænkes mine skuldre mere og mere. Ikke fordi, at jeg jo ikke godt vidste det. Men, jeg kæmper lidt med nogle tanker og følelser omkring specifikke begivenheder i mit liv, som jeg gerne ville have gjort anderledes. MEN, jeg skal stoppe med at kladre mig selv, men derimod fortælle mig selv, at jeg er et menneske i en livsproces - akkurat ligesom dig. Jeg lærer hele tiden, og det er ikke altid kønt - eller nemt. Indimellem begår vi fejl, siger dumme ting eller opfører os tåbet. Ingen kommer igennem livet uden. Vi kan så banke os selv i hovedet med det, eller vi kan lære af det - og tage mindre fejl næste gang. Indimellem skal vi begå samme fejl mange gange, inden det går op for os selv, at der rent faktisk kun er os selv til at justere kurs. Men sådan er det!

    Jeg øver mig i en større mildhed overfor mig selv.

    Når vi så laver fejl eller træder ved siden af, så har mange mennesker tendens til at slå sig selv i hovedet med disse fejl. MEN, lige dét er jeg i proces med. Jeg øver mig i at være mere mild overfor mig selv. Jeg øver mig i at give slip på nogle ting. Jeg synes ikke, at det er vildt nemt - men, med mildheden i baghovedet, så bliver det lidt mindre tungt. Og når noget er mindre tungt, så bliver det nemmere at praktisere mildhed overfor mig selv.

     

    Skal du med? På rejsen imod mere mildhed imod dig selv? Lad os gøre det sammen.

     

    Jeg er i fuld gang. Der sker mange, mange gode ting i min krop og i mit sind i denne forandrende tid. Det er så godt. Det letter og giver mig mere plads til at være mig. Det betyder mere frihed. 

     

    Er der noget, du skal slippe? Er der et område, hvor du kunne praktisere mere mildhed overfor dig selv? DEL endelig, hvis du har lyst. Lad os inspirere hinanden.

     

    De kærligste hilsner

    Camilla.

     

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Hvad skal jeg leve af? Små og store tanker om livet...

    tirsdag 20. oktober 2020
    Magi i Norge

    Der er cirka to måneder til at jeg rammer dansk jord igen. 

    Det her norske eventyr kan ikke rigtig beskrives med ord. Det er/har været helt den vildeste tid.

    Jeg har lært meget omkring at begå mig i en anderledes arbejdskultur, jeg har lært nye og dygtige kollegaer at kende og så har jeg lært, at børn og unge mennesker simpelthen ikke er så forskellige på tværs af lande. Det betyder, at mange at de ting, jeg før har arbejdet med, har jeg kunnet overføre direkte hertil. Det har været rart, fordi at jeg så har "bare" brugt min energi på at være her. Midt i al den skønhed, ro og stilhed. Altså misforstå mig ikke, det er en faglig udfordring, som virkelig har udviklet mig - men jeg har også mærket at de 13 års erfaring jeg har oparbejdet efterhånden, lønner sig. Det er sgu fedt.

    Det kræver en del at være alene, hele tiden.

    Det er i en overvejende del af tiden gået over al forventning, men der har også været dage, hvor det ikke har været sjovt, og hvor savnet har været enormt stort. COVID-19 har en kæmpe indflydelse på dette eventyr. Jeg skulle have haft en masse besøg, både af familie og venner. Vi skulle have oplevet nye steder sammen, her i Norge. Vi skulle have besøgt: Tromsø, Lofoten og Oslo - steder, som vi skulle udforske sammen. Samtidig, så havde jeg jo glædet mig helt enormt til at vise min lille lomme af verden frem til andre mennesker. Her er så smukt, og det ville jeg jo have elsket at vise til de mennesker, som jeg elsker.

    I torsdags skulle min mand være landet, og han skulle have været her i 10 dage. Alt var klappet og klart, og så bum: 12 timer før afgang besluttede Corona, at det ikke skulle være. Det var noget af en mavepumper. Derfor har jeg ikke længere forventninger til at jeg kommer til at få besøg. Jeg har lige skulle sunde mig, og nu kigger jeg fremad.

    Hvad gør jeg, når denne uforudsigelighed er en del af min virkelighed?

    Det påvirker jo mig i høj grad. Der var én, som spurgte i går: "Camilla, hvordan håndterer du, når denne uforudsigelighed bare gang på gang ødelægger dine planer?"

    Det vil jeg gerne dele lidt omkring. Det er jo os alle - vi skal alle forholde os til en verden i voldsom forandring. Nok især i denne tid er det vigtigt, at vi tager vare på os selv, vores følelser og tanker. Vi skal i dén grad praktisere egenomsorg. Det er et vigtigt våben imod denne konstante forandringsproces, som vi alle er i. Især lige nu, og måske endnu mere efter gårdsdagens pressemøde med Mette F. Der mistede jeg lige den sidste snert at tro på, at dette snart går væk.

     

    Så, hvad gør jeg?

    • Jeg øver mig i, at have fokus på det, som jeg har - og ikke det, som jeg har mistet/ikke får.
    • Jeg siger højt til andre mennesker, hvordan jeg har det.
    • Jeg sørger for at lave noget mad, som jeg har godt af.
    • Jeg drikker meget vand.
    • Jeg bevæger mig hver dag. Jeg går laaaaaange ture i naturen. Det renser min hjerne.
    • Jeg læser i bøger. Både krimier og fagbøger. 
    • Jeg ser serier på Netflix.
    • Jeg fordyber mig i mit arbejde. 
    • Jeg lytter til god musik for fuld skrue.
    • Jeg sørger for at ringe til ekstra til min kæreste familie, og tjekke ind i forhold til, hvordan denne situation påvirker dem.
    • Jeg ser frem til vi skal ses.
    • Jeg mærker stærke indsigter i mit liv, som jeg sætter pris på. 
    • Jeg SAVNER min mand og børn, helt ind i knoglerne, og det er jo egentlig en gave at mærke det, tænker jeg.
    • Jeg sørger for at minde mig selv om, at det også er godt for mig at være alene.
    • Jeg sætter stor pris på, at jeg kan fordybe mig i at skrive. 
    • Jeg glæææææææder mig sådan til at se alle mennesker igen.
    • Jeg er glad for, at jeg er rask, og det samme gælder for den mennesker, jeg elsker.
    • Jeg giver også mig selv tilladelse til at være frustreret. Lukke lort ud af min mund. Der er ikke noget, der er forkert i denne situation, som hele verden er i. Det er faktisk helt OK at være i dine følelsers vold indmellem.

     

    Det var lidt af det, jeg gør. Måske kan du spejle dig i noget af det. Det er jo sådan en syret situation, som vi alle er i, lige nu. Jeg holder fortsat fat i håbet om, at det kommer til at forandre sig. Det hele bliver godt igen.

     

    Sneen falder udenfor mit vindue.

    Frosten er kommet, og i dag skinner solen oveni puljen. Det er så storslået og så smukt. Derfor vil jeg ty til mit mest selvkærlige våben imod de dystre tanker lige nu: UD i den friske luft, en god podcast i ørerne og så bare derudaf. Mine ture ud i det blå er sjældent under 10 kilometer i øjeblikket, og det føles så godt for min krop og min sjæl. 

    Sne, sol, fjeld og frost er et godt mix. Det er SÅ vidunderligt, når den helt klare luft bare renser ud i kroppen. Ahhh.....

     

    Ups!

     

    Jeg kan se, at overskriften til dette blogindlæg ikke stemmer overens med det, som står i brødteksten. Jeg har nemlig gjort mig en masse tanker omkring, hvad fremtiden skal bruges på. Men nu synes jeg, at jeg har taget nok af din læsetid. Så jeg vil hellere vente med at give fremtidstankerne plads i et andet indlæg, på et senere tidspunkt.

     

    Spørgsmål som:

     

    Hvad skal jeg lave, når jeg rammer Danmark igen?

    Spørgsmålet banker naturligvis på nu her, hvor der ikke er længe til, at jeg er retur i DK igen (17/12 2020) og den proces vil jeg gerne dele lidt af. Vi kan jo alle komme i den situation, at vi er forvirrede omkring vores arbejdsliv og ikke lige ved, hvordan det skal forme sig. Sådan går jeg rundt lige nu. Smager lidt på det hele, og er spændt på, hvordan det hele lander.

     

    Har du lyst til at læse mere om det i et blogindlæg?

     

    Nå... Nu vil jeg lige rydde lidt op, tage mit skitøj på og så ud og vandre. Når jeg så kommer hjem, så er solen ved at gå nedover fjeldet og så tror jeg, at jeg skal finde mig en ny serie eller en god film. Måske har du nogen, du kan anbefale?

     

    Jeg ønsker dig den bedste lørdag af dem alle.

     

    Kærligst,

    Camilla.

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Kender du til ensomhed?

    lørdag 5. september 2020
    ensom

    Ensomhed – eller hvad? 

     

    Jeg er alene. Hver dag. Med mig selv, mine tanker, mine følelser, grin og indimellem tårer. 

    Mange spørger mig om ikke, at jeg føler mig ensom? Jeg kan ærligt sige, at jeg har det fremragende i mit eget selskab. Jeg har en ret stærk introvert side, og jeg nyder, når der er ro omkring mig. Hvordan rimer det med at have familie, børn og gode venner? Det rimer fint, fordi jeg elsker også, når der er gang i den og sker en masse. Jeg elsker sammenkomster og fester. Jeg har intet imod at drikke mit tipsy i rosé eller gin & tonics flere gange i løbet af en lang og god sommerferie (i livet ellers, faktisk!)

     

    Alt eksisterer i modpoler. Så der er både brug for ro og fest. Der er brug for danskvand og rosé. Der er brug for lange snakke og stilhed. Der er brug for at dybe snakke og overfladiske samtaler. Der er brug for broccoli og nachos – der er brug for det hele. For os alle sammen.

     

    Jeg kender mig selv ret godt. 

    Jeg har også brugt meget tid alene, hele mit liv. Jeg har ofte haft følelsen af, at tænke og mærke meget intenst i forhold til, hvad andre mennesker gjorde. Jeg har en krøllet hjerne med både festfyrværkeri og et mørke, som jeg har lært ret godt at kende –  både i kraft af mit eget selskab og i kraft af dybe og udviklende samtaler, især med min kære mand. Jeg har, igennem mit liv, haft en følelse af at jeg har levet en stor del af mit liv indeni mit hoved. Alene.

    Efterhånden, som årerne er gået, og jeg blevet klogere, har jeg lært en masse om livet, relationer og om mit fag, som jeg jo nørder rundt i på daglig basis. Så, nu hvor jeg cirka er halvvejs livet, kommer der en del mere UD af mit hoved (det føles tungt at gå med alt muligt inde på første etage), og ned igennem mine fingre. Det er blandt andet et sådant resultat, du læser lige nu. Når jeg underviser og laver terapi bruger jeg også den erfaring, jeg har høstet på dette område, igennem mine nu 41 år.

    Mange fortæller mig, hvor dejligt det er, at nogen tør sætte ord på det, som ikke kun er lyserødt og fantastisk. Men også på det, som er mørkt, tungt og sorgfuldt. Det er relativt nemt for mig, da jeg er ret afklaret med, hvor jeg selv er i min egen personlige udvikling, og jeg er ikke bange for at række ud efter hjælp, hvis jeg føler mig fortabt. Det er en stor hjælp - og hermed et lille tip til dig, hvis du kæmper med noget lige nu.

     

    Ensomhed? Hvad er det egentlig?

    Ensomhed handler ikke kun om, at du ikke er alene. Men ensomhed kan i dén grad også mærkes, når vi omgiver os med mennesker, som vi ikke forbinder os med, på et dybere plan, og som vi ikke kan åbne os op overfor, og som vi ikke kan være sårbare sammen med eller ikke har tillid til. I den sidste ende er det, det vi søger, nemlig: Tillid og et bånd imellem os selv og det menneske, som du er sammen med. Men dette bånd bliver kun skabt, når vi har tillid til os selv. Og vi lærer, at have tillid til os selv, når vi kender os selv. 

    Så, selvkærlighed eller kærlighed til et andet menneske starter med tillid. Du kan ikke elske et menneske, som du ikke har tillid til, og du har ikke tillid til et menneske, som du ikke kender. Så roden til selvkærlighed, og tillid til dig selv - eller kærlighed og tillid til et andet menneske begynder med, at du lærer dig selv at kende. Og måden du lærer dig selv at kende på, og dit eget sind at kende, er ved, at bruge tid med dig selv. Alene. Det kan være en gåtur alene, det kan være en weekend alene eller noget helt andet. Det er helt op til dig. 

     

    Når du er alene, er det værdifuldt fordi, når du bruger tid med dig selv, så lærer du en masse omkring dig selv at kende. Du mærker, hvad du har brug for, og hvad dine tanker fortæller dig. Du mærker også, hvad der nærer dig, og hvad der stjæler din energi. 

    Denne øvelse med at mærke efter kan du også prøve, når du tager afsked med andre mennesker, som du har tilbragt tid med - er du fyldt op eller er du drænet?

     

    Jeg ved godt, at ensomhed kan være voldsomt. 

    Især, hvis du ikke har andre mennesker i dit liv, som kan hjælpe dig med at spejle dig på dine tanker og følelser. Hvis du ALTID er alene, så er det måske svært at tage mine ord ind. Prøv alligevel at læs dem igen. Hvordan kan du bruge din ensomhed til at komme tættere på dig selv? Når du lærer dig selv at kende, så bliver det også meget nemmere at mærke efter, hvilke mennesker, du skal række ud efter. Måske er det ikke dem, du lige troede – måske findes der andre i dit liv, som du havde ”glemt” kunne være kilde til forbindelse. Forbindelse imellem mennesker er nemlig dét, som danner grundlag for udvikling, tryghed, tillid, glæde og fordybelse – ja, til det som i min optik er kilden til et liv, som er meningsfuldt. 

     

    Forbindelser, imellem mennesker, kan være som en elastik om håndleddet:

    Nogle gange sidder elastikken stramt og godt, og andre gange sidder den lidt løsere. Men elastikken er der, og når vi ved det, så kan vi måske komme overens med, at i nogle perioder i livet, så er der tættere forbindelse end andre gange?

     

    Hvis du mærker ensomhed, hvad gør du så?

    Er du OK med det? Handler du på noget? Hvordan passer du på sig selv?

    Hvis du har lyst til at dele, så kan andre måske føle sig mindre forkerte, da ensomhed jo er en eksistentiel grundfølelse, som lever i os alle, men det er sjældent noget, vi taler om. Så lad os sammen bryde tabuet. 

     

    Jeg ønsker dig en eftertænksom lørdag.

    Kærligst, Camilla.

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Tror du (også), at livet skal være ekstraordinært?

    fredag 4. september 2020
    Det simple

    Så er du ikke alene.

    Vi får blæst ørerne fulde af, at livet skal være noget særligt før, at det er godt. Men hvad betyder det egentlig – det med at være noget særligt?

    Nu sidder jeg heroppe i det høje nord. Langt væk fra Danmarks andenstørste by. Her i min lille bygd, som hedder Ørnes, holder de stadig søndagslukket for, som de siger: ”Vi har alle brug for ro en dag om ugen.”

    Sådan var det også engang i Danmark – kan du huske det? Jeg kan godt huske, da vi havde søndagslukket i Danmark. Jeg kan også huske, da jeg var barn, og når det blev december måned, så glædede vi os til den sidste weekend inden juleaften, fordi der havde butikkerne ekstraordinært åbne. Det blev altid en helt særlig dag, hvor vi alle fem tog ind i Ringkøbing by, købte julegaver og spiste hotdogs på torvet. Det var helt særligt, men på en måde ret simpelt og nært. Det findes jo ikke i dag. I dag kan alt lade sig gøre 24/7. Så behovet for at være noget særligt, gøre noget særligt skal efterhånden findes i ekstremerne. Det helt, helt særlige. 

     

    Det kan efterhånden være helt nødvendig med en forklaring, når man bare holder af hverdagens sysler, ro, eget selskab og naturen. Når der ikke behøver at være "gang i den" hver weekend, så kan mange føle en behov for at forsvare og forklare, hvorfor det er sådan. Sådan synes jeg slet ikke, at det behøver være. 

     

    Det særlige findes bare kun i øjeblikke, kortere perioder. Det er en illusion, når vi bilder os selv andet ind. 

     

    Det er derfor, om noget, endnu mere vigtigt, at vi formår at finde det særlige i det helt almindelige. 

    For det tyder mere og mere på, at det er det, som gør os glade og lykkelige. Når du finder værdien i enkle venskaber, nærende og simpel mad, naturen, en god bog en dyb samtale, så er det lige før, at det er ekstraordinært i dag. Det er de helt almindelige ting, som bliver vigtige fordi, at de betyder noget. De sætter spor. 

     

    Hvis du lige nu lukker øjnene og trækker vejret og spørger dig selv: 

     

    • Hvad giver mig glæde? 
    • Hvornår har jeg sidst mærket taknemmelighed?
    • Hvad nyder jeg til fulde i mit liv? 
    • Hvilke mennesker fylder og så min energikonto, og ikke kun tager og dræner mig?
    • Hvilken mad elsker jeg at spise? 
    • Hvornår har jeg sidst følt mig helt afslappet?

     

     

    Lykken findes ikke kun i det ekstraordinære. Det findes lige nu. Lige her. 

     

    Jeg har gået og tænkt...

    Jeg er jo er her i Nordnorge, som er noget ekstraordinært, og et eventyr jeg/vi søgte, at få afprøvet.

    Nu har jeg har været  heroppe et godt stykke tid efter sommerferien, og 7 uger før sommerferien. Her er tingene ret simple: Storslået natur, enkel mad, ingen travlhed, mit eget selskab og ingen mulighed for at handle om søndagen :)

    Nogen ville måske kede sig, hvilket jeg godt kan forstå. Andre, som mig, bliver mindet om, hvad livet egentlig handler om: Det simple, og at jeg kan klare mig med ret lidt. Det er ret så fint at blive mindet om. 

    Du skal ikke tage på sådan et eventyr her, hvis ikke du kan lide dit eget selskab.

    Det har jeg aldrig haft problemer med. Jeg er hele tiden alene, når jeg ikke lige er på arbejde. Men det er OK. Det betyder ikke, at jeg ikke savner – fordi, det gør jeg også hele tiden. Men det er også OK. Livet er fuld af modsætninger og modpoler, og det er, som det skal være. Så fint. Lige her og lige nu.

     

    Jeg har tænkt på at skrive mere om det med at være alene. Kunne du tænke dig det? Måske er du selv udfordret på temaet?

     

    Jeg ønsker dig en kærlig og ærlig fredag aften.

     

    Kærligst, 
    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Jeg er gået kold!

    søndag 23. august 2020
    Doven

    Klokken er 14.35, søndag d. 23/8 2020.

    Jeg sidder stadig i sofaen, har ikke været i bad og kigger bare ud i en silende regn, som forhindrer mig i at komme ud og få rystet kroppen lidt igennem. Ja, jeg gider ikke lige nu, når det regner sådan. Måske også lidt dovenskab herfra (indrømmet!)

    Det er sjovt, som det nærmest virker forbudt ikke at have udrettet noget, endnu, denne weekend. Det eneste, jeg har lavet er: Sove, læse, hvilet, set serier, spist mad og arbejdet 2 (!) timer. That´s it. Jeg kan mærke, at en form for dårlig samvittighed kommer snigende. Jeg kunne jo have skrevet sider på den bog, der ligger på min computer eller færdiggjort den artikel, jeg har skrevet omkring sorg. Men ingenting kan åbenbart lade sig gøre. Der er tomt på 1. sal.

    Jeg er totalt gået kold!

    Jeg kan simpelthen ikke være produktiv, lige nu. Jeg har altid været god til at balancere det produktive med det dovne (ikke det rigtige ord, men i mangel af bedre). Men i denne weekend er balancen total væk, og jeg ligger bare og stener for vildt. Jeg er dog blevet færdig med min (en krimi ved navnet: Satans sommer) - MEGA god, i øvrigt. Det er den anden bog, jeg har læst, imens jeg har været her i Norge. Det er vist det!

    Jeg har skrevet et enkelt indlæg, udenover dette, på bloggen og lavet et par opslag på instagram - i løbet af to uger. That´s it! Behovet for at gå mere og mere offline er bestemt til stede - det har jeg mærket længe. Jeg har ikke længere samme behov for at dele en masse og vise verden en masse billeder af mig og min familie/venner. Jeg synes faktisk, det er så fint, at vi må ringe hinanden op og spørge, hvordan det går eller hvad vi laver, i stedet for at se det hele på Instagram. Den bevægelse er god, synes jeg. 

    Meeeeeen, at jeg ikke har skrevet mere - dét er underligt. Så, derfor: Hjælp mig! Jeg tror, at jeg trænger til et spark over skinnebenet.

    Se her:

     

    Har du et emne, som du gerne vil have at jeg belyser?

    Er der noget, som du gerne vil vide mere om?

    Har du nogle gode indputs til bloggen her?

     

    Hit me! Jeg er total åben, og vil gerne mere i dialog med jer, læsere. Lad mig vide, hvad DU kunne tænke dig mere viden, information eller indsigt i.

     

    Det vil gøre mig SÅ glad.

     

    Nu vil jeg bevæge mig i bad. Prøve at se om skyerne kan lette lidt og så komme ud og suge den friske efterårsluft HELT ned i lungerne. 

    De kærligste hilsner

    Camilla.

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked