Parterapeut, Jesper Lindholm

Jesper

 

Jeg er autoriseret psykolog og har arbejdet som psykolog i 8 år, og har arbejdet med psykoterapi i 11 år. Jeg tilbyder forskellige former for terapi. Blandt andet tilbyder jeg parterapi.

Men behøver ikke være i krise, for at gå i parterapi. Mange bruger parterapien som en måde at vedligeholde og styrke båndet imellem sig. Dét at arbejde mere struktureret med sit forhold, resulterer ofte i mere omsorg og forståelse for sin partner, og derigennem skabes fornyet næring til jeres kærlighed. 

Hvis jeres forhold er i krise, kan parterapien hjælpe jer med at skabe forståelse og fornyede følelser for hinanden. Terapien kan også hjælpe jer med at komme gennem en svær tid. 

Der er selvfølgelig par, som vælger at gå fra hinanden, fordi det er den rigtige løsning for dem. I disse situationer, er det vigtigt, at I som forældre får skabt et nyt fundament for jeres relation, hvor samarbejdet om børnene fungerer optimalt. Her kan jeg være med til at vejlede jer i forhold til børns reaktioner. Jeg kan også hjælpe jer til at indgå i et konstruktivt forhold omkring børnene, hvor følelserne ikke løber af med jer. 

I parterapien arbejder jeg generelt ud fra den Emotionsfokuserede terapi (EFT). EFT-tilgangen fokuserer på udviklingen af ​​følelsesmæssig intelligens, og på vigtigheden af ​​en sikker relation hos parret. Det er centralt for mig, at begge parter føler sig hørt og tryg i terapien, men ligeså vigtigt er det, at vi får udfordret de dysfunktionelle mønstre imellem jer.

Formålet med terapien er at I, som par, får indsigt i jer selv, jeres egne reaktioner og de dynamikker som opstår imellem jer, så I bedre kan hjælpe hinanden og styrke jeres forhold.

Jeg tilbyder også terapi inden for følgende områder:

  • Skilsmisse
  • Sorg/tab
  • Angst
  • Lavt selvværd
  • OCD
  • Stress
  • Depression
  • Cutting og selvskade
  • Pårørende til alkoholiker
  • Spiseforstyrrelser
  • Ungesamtaler
  • Børn i mistrivsel
  • Diagnoser i familien
  • Vejledning og supervision af plejefamilier
  • Supervision af fagprofessionelle

 

Vi kan alle blive ramt af situationer i livet, hvor man mister fodfæste, og der er behov for at finde sig selv.

Jeg kan bidrage med, at vi i fællesskab får belyst dine/jeres ønsker, værdier og handlingsmønstre. Og at vi sammen får fundet konkrete handlinger, der gør dig/jer i stand til at leve et mere meningsgivende liv.

Mere om mig:

Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet 2009 og autoriseret af Dansk Psykolognævn. Jeg har arbejdet i 6 år PPR Favrskov Kommune og varetaget §11 terapiforløb med børn, unge, familier og par, samt varetaget angstgrupper. En del af dette arbejde har også været at supervisere specialpædagoger, sundhedsplejens børnegrupper og en skole for anbragte unge. Derudover har jeg været tilknyttet Harebakken, et psykiatrisk bostøttetilbud,, hvor jeg superviserede personale og arbejdede terapeutisk med unge og voksne med spiserforstyrrelser. Jeg har yderligere erfaring med at arbejde familieterapeutisk med børn og unge med spiseforstyrrelser hos Center For Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Hospital Risskov. 

Jeg har flere efteruddannelser, blandt andet:

  • Psykologiske Psykiatriske Perspektiver (2 årig efteruddannelse)Mentalization-Based Treatment for Adolescence (MBT-A) Anna Freud Center
  • ACT (Acceptance and Commitment Therapy)

Privat er jeg gift på 13. år. Sammen har vi 2 børn. Jeg er bosiddende i Hinnerup.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked