Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Vinterferie

fredag 12. februar 2016
Hold op hvor er jeg spændt

Så er det ferietid i min ende af verden - jeg glæder mig helt vildt...

Jeg er igang med bogen "Stå fast" af Svend Brinkmann. Mange vil måske mene, at han er meget kontroversiel. Jeg er enig i mange af hans statements. Jeg er også uenig i andre. Noget at det, som jeg virkelig klapper i hænderne over er, at vi skal passe på med konstant at være på udkig efter det næste "udviklings-fix". Èn, jeg kender, sagde engang: "Jo mere vi piller i navlen, jo større bliver hullet". Jeg er helt enig. Noglegange skal vi bare stå fast. Stå fast i os selv, vores rødder og vores historie.

Vi skal ikke altid flytte os fremad, men derimod dvæle ved nuet og fortiden. Dvæle ved vores historie og vores forfædre, og ikke have så travlt med at fjerne os fra de mennesker, som har sat os i denne verden, men mere forstå og tale med dem. Tale med dem? JA! Der er så meget guld at hente i at tale med de mennesker, som kender os allerbedst - vores nærmeste livsvidner, som jo ofte er vores forældre. 

Jeg går ind for, at du skal købe en roman næste gang, du står i boghandlen. Lad selvudviklingsbøgerne blive på hylden. Sørg for, at få et kulturelt indput i din hverdag eller bare i dit liv. Vær optaget af dine rødder. Vi behøver ikke altid flytte os.

Livet bliver ikke nødvendigvis bedre lige om lidt. Der er det, der er. Du har netop dette nu! Grib det, nyd det og dvæl ved livet. Sæt rødder i livet.

Jeg øver mig rigtig meget i at dvæle. Dvæle ved de ting, som jeg opnår og dvæle ved de mennesker, som jeg elsker allermest. Jeg øver mig rigtig meget i at være nærværende, så selv de små øjeblikke slår til rødder i min bevidsthed. Jeg øver mig i ikke at have travlt. Ordet "travlt" er virkelig moderne og hipt! Hvad ville der ske, hvis ikke du havde det? Hvis bare du var, lige her - lige nu?

NYD din ferie, hvis du er så heldig at have en sådan. Jeg har ferie hele ugen, og jeg glæder mig stort til at slå lidt rødder her. Jeg glæder mig til at dvæle i nærværet med min familie - familien som er omdrejningspunktet i mit liv.

Er du interesseret i bogen? Så kan den købes her.

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked