Vi forlader Danmark, for en tid!

fredag 18. november 2016
verden

Om at følge de der kære drømme!

Kære du, der læser med...

For ikke så længe siden, så sad vi og kiggede på hinanden herhjemme ved spisebordet. Lysten til at komme ud i verden var stor. Lysten til nærværet, eventyr, solen og tiden var helt ekstrem stor. Drømmene tog form endnu en gang, og nu her om ikke så længe, så fører vi drømmen ud i virkeligheden. 

For to år siden sad vi også i et fly. Et fly mod Bangkok, uden andre planer. Vi skulle bare på eventyr. Vi skulle være afsted i to måneder dengang. Det var de bedste måneder. Turen levede op til alle vores forventninger. Vi kom helt tæt på hinanden, som familie. Når der ikke er et vækkeur, som ringer hver morgen, så er man bare mere fri :) 

Da vi landede i Billund, sidste gang, så lovede vi hinanden at det ikke var sidste gang, vi tog sådan en tur. 

Nu er vi så her igen! De sidste to år er gået stærkt, og mange ting er sket. På en måde føles det som om, at vi lige er kommet hjem, og på den anden side føles det som om, at jeg er blevet 10 år ældre. Jeg er blevet klogere på mange ting, og livet er gået sin gang. 

Drengene er nu også to år ældre og to år klogere! De glæder sig også bare helt vildt. De glæder sig helt vildt til at være sammen, bare os fire. Det er i virkeligheden dét, som var så magisk sidste gang: Bare være, uden agenda. 

At være bidt af en rejsemyg!

Det kan jeg nok ikke løbe fra, at jeg er. Jeg har altid draget ud i verden, og jeg har opdaget afkroge og hjørner af en verden, som er så fantastisk. Der er så meget at se, dufte og smage. Jeg vil hellere rejse end så meget andet. Nogle mennesker vil måske tænke, at jeg/vi så hele tiden er på vej mod den næste rejse. Sådan føles det slet ikke. Men vi elsker at have noget at glæde os til, og for os er det at rejse ud og få ny energi. Ny energi til en hverdag, som jo egentlig bare kører derudaf. Lige pludselig, så er det jul igen (måske kender du også den følelse?)

At holde af hverdagen er jo altid vigtigt!

Jeg er jo min egen chef, og det betyder, at jeg selv kan bestemme min hverdag. Det er en kæmpe fordel, når der er et familieliv, som jeg også gerne vil passe og have masser af tid til. Jeg holder meget af vores/min hverdag - heldigvis! Hvis du ikke gør det, så skal der måske justeres lidt? Det behøver ikke være KÆMPE store skridt, men små justeringer undervejs. 

Men nu hiver vi stikket til hverdagen, snart! Vi rejser d. 29. november og er retur igen d. 14. februar 2017. Vi har en retur billet og ikke andet. Vi har ikke planlagt noget som helst, pånær 4 dage over julen, som skal fejres med gode venner. 

....Ellers, så skal vi bare gå derhen, hvor hjertet vil have os hen. Ahhhh..... 

Denne gang vi ved jo lidt mere om, hvordan det er at rejse på denne måde. Det er den helt rigtige måde for os. Det kan anbefales at hive stikket, og på den måde få et nyt perspektiv på livet - og hverdagen. Så har du en lille rejsedrøm i maven, så får du et meget STORT GO herfra.

Jeg vil blogge undervejs. Det er nemlig sådan, at når jeg er i nye rammer, så bliver jeg yderst inspireret og får en masse nye ideer:)

Hav dig selv en dejlig fredag.

Kærlig hilsen

Camilla.

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked