Tør du lade være?

torsdag 29. oktober 2015
fsdf

Mange mennesker gør, som de plejer. Mange mennesker siger det, som de plejer. Mange mennesker spiser det, som de plejer. Mange mennesker taler om andre, som de plejer. I det hele taget er ordet ”plejer” meget til stede i mange menneskers liv.

Hvorfor? Fordi det er nemt.

Det er nemt at gøre det samme, sige det samme, spise det samme og være som du plejer. Det kræver ikke mange kraftanstrengelser og andre mennesker ved, hvad de kan forvente af dig.

  • Er du hende/ham som bare altid smider sladder på bordet? Eller har brug for at høre sladder?
  • Er du hende/ham, som er vant til at bryde stilheden ved et bord?
  • Er du hende/ham, som bare altid arrangerer og gør ved når der er en fødselsdag i familien?
  • Er du hende/ham, som andre kan 100% regne med, altid?
  • Er du ham/hende, som… (fyld selv ud).

Vores system, altså kroppen og psyken, elsker ikke nødvendigvis udfordringer, så derfor er dét, du plejer at gøre også tit det nemmeste. Det kræver ikke mange kræfter og det kan hjernen godt lide.

Der er heller ikke noget galt i at gøre, som du plejer. Hvis det, du plejer gør dig godt. Så bliv endelig ved.

Men..

Hvem ville du være, hvis ikke du var hende, som havde brug for at sladre om andre? Hvem ville du være, hvis ikke det altid var dig, der havde ansvaret for at købe gaven til mor? Eller omvendt – hvem ville du være, hvis du tog en større del af kagen, dvs. mere ansvar? Hvem ville du være, hvis du gav den første drink i baren og ikke altid lod andre betale gildet? Hvad ville der ske, hvis du ikke altid skulle vise overskud, men også kunne vise, at tingene kan være svære for dig?

Det er et emne, som kan nive og rive lidt i dig. Men mange mennesker går rundt og er kede af det, fordi det der ”plejer” ikke længere tjener dem. De synes ikke, at de passer ind i rollen mere. Men de tør ikke bryde ud, fordi hvad sker der så?

Lidt om min egen rejse (hvis du er nysgerrig)…

Min egen rejse, indenfor psykologien og min egen udvikling, startede da jeg blev optaget på universitetet i 2003. Derefter har det været en lang rejse af indsigter og erkendelser.

Indenfor, især de seneste 6 år, er der sket meget. For snart 6 år siden kom jeg med på en rejse ind i Mindfulnessverdenen (hvilken var helt ny for mig på det tidspunkt). Siden har jeg haft min egen meditationspraksis, hver dag. Enten formelt eller uformelt. Dét kombineret med masser af lyst, gåpåmod og ikke mindst støtte og opbakning fra mine nærmeste, har betydet at jeg konstant rykker mig. Ikke vilde store skridt hele tiden, men en konstant nysgerrighed og undersøgelse på forskellige vinkler i og udenfor mig selv – både de blinde og de synlige.

Jeg står mere og mere fast forankret i mig selv. Dét, som før kunne slå mig ud, gør det ikke altid længere. Så kommer der selvfølgelig nye ting til, som jeg hele tiden skal tage stilling til. Men det er OK, fordi at jeg har hele MIG med. Jeg er selvfølgelig stadig mig. Men jeg holder ikke fast i et gammelt billede af mig selv, som værende hende ”der altid gør sådan eller sådan”. 

Så…

Så hvis du lige nu går ud af en vej, hvor du er nysgerrig, undrer dig og har lyst til at se på DINE blinde vinkler og kan mærke, at det er svært, så skal du vide, at du ikke er alene. Det er en del af processen. En proces, som tager tid. Det skifter ikke fra den ene dag til den anden. Men små forandrende indsigter og handlinger koblet op på de indsigter, er med til at skubbe dig i et mere nærende retning, i dit liv. Og dit liv er vel det vigtigste...?

Når jeg stiller spørgsmålet i overskriften: ”Tør du lade være?”, så handler det om, om du tør lade være med at gøre som du plejer, hvis det ikke tjener dig længere?...

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked