Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

TAK for 2018.

lørdag 22. december 2018
christmas

Kære du!

Tak for året, som er gået. 2018 har på mange måder været et skelsættende år i min forretning. Jeg har nået nogle milepæle, som jeg ikke troede var mulige på nuværende tidspunkt. Dét at lykkes med noget, føles bare helt igennem fantastisk og gør mig uendelig stolt fordi, at jeg engang for 10 år siden oprettede et CVR nummer, og startede min egen klinik.

Jeg havde faktisk 10 års jubilæum d. 13. november i år. Shit, de 10 år er gået hurtigt. 

Min kalender i klinikken har været stopfyldt.

Hele året. Mange nye klienter strømmer til, og gamle klienter vender tilbage. Det er jeg meget taknemmelig for. Tak kære klienter og samarbejdspartnere.

Derudover, så har jeg lige siddet og summet lidt over året som er gået. Der er meget, jeg er glad for. Jeg vil give dig et lille indblik i hvad her:

  • Jeg er igang med en længerevarende (2 årig) systemisk efteruddannelse, den hedder Metalog-uddannelsen. Det er en krævende uddannelse. Jeg afleverede min tredje opgave i slutningen af november, og fik kun rosende ord tilbage. Derudover, så skulle jeg holde oplæg, sidst vi var samlet hele holdet. Det gik også godt. Jeg var stolt og glad, da vi kørte hjem fra sidste samling. Uddannelsen har kæmpe betydning for mig. Det er udfordrende, men samtidig også trygt, fordi jeg føler, at jeg "kommer hjem". Jeg får et sprog for det, som jeg har arbejdet med/gjort igennem mange år. Derudover, så lærer jeg sindsygt mange nye ting og læser nye teorier. Jeg har fået et helt nyt netværk, og det er virkelig også fantastisk. Jeg er meget, meget glad for at jeg tog springet - til trods for at det er både økonomisk og tidsmæssigt krævende for mig. Alt det jeg lærer kommer mine klienter til gode, og det føles bare skønt. Viden er altid den bedste investering, du kan gøre - hvis du spørger mig.

 

  • Der kommer flere og flere psykologer, og andre faggrupper, som bestiller mig til at lave supervision. Det er en meget givende opgave, som jeg skatter højt. Jeg bliver så glad hver gang, jeg bliver betroet denne opgave. Tænk, at jeg nu er "sådan én", som der bliver tænkt på i disse sammenhænge. Det må jeg altså indrømme er en KÆMPE milepæl, rent fagligt. Så tak for det. 

 

  • MBM-uddannelsen blev i september afsluttet med hold 4. Et virkelig fantastisk hold, som allerede nu spreder al deres viden udover de mennesker, som de arbejder sammen med. Der er sådan en god energi i den gruppe, og jeg er yderst taknemmelig for, at de fandt vej til mig. Jeg lærer meget af mine uddannelsesdeltagere. Så igen: TAK for det. I ved, hvem I er.

 

  • Jeg iværksatte to nye onlineforløb i 2018. Det er en bragende succes. Det kommer jeg helt sikkert til at lave mere af i 2019. Vil du så med?

 

  • Min samarbejde med min lokale makker, Mette Smidt, kører bare derudaf. Vi har afsluttet flere iværksætterkurser i 2018 med stor succes, og vi pønser på (har faktisk færdiggjort) et nyt projekt, som bliver søsat lige om snart. Sammen fik vi også tilknyttet Lissa i uge 7, og lige om lidt starter Anne igen, efter endt barsel. Så alt i alt er det bare så strålende, som det kan blive.

 

... Så TAK 2018 for at været et skelsættende år, hvor min forretning virkerlig har blomstret og fået endnu større vinger. Jeg er meget GLAD!

 

Den mere private del...

Der er faktisk også her en masse at være taknemmelig for. Vores beslutning om, at min mand skulle være mere hjemme har bare været så eminent god. Der er en ro og et nærvær hjemme hos os, som jeg ikke anede, vi manglede før. Jeg synes egentlig altid, at vi har været gode til at prioritere godt, men denne beslutning er klart den bedste, vi har truffet på den private konto. 

Derudover, så er vi alle ved godt helbred. Det er ikke nogen selvfølge længere. Min mor er blevet rask, og min familie har det godt. Det er i sig selv noget at sige tak for. 

Vi har rejst i 2018. Det er jo vores ting. Dét, som vi elsker og prioriterer højt i vores familieliv. I skrivende stund sidder jeg også på en strand på en lille ø, i Thailand, helt ovre ved Cambodias kyst. Det er så dejligt. 

Faktisk vil jeg den så langt som til at sige, at vi aldrig har haft det bedre. Vi har virkelig også justeret de seneste 4-5 år. Vi har skruet på knapperne, og sorteret fra i det, som ikke længere fungerede. Det betyder, at vi i dag står et meget stærkt sted, som familie. Jeg siger ikke, at det er en nem proces. Men den gør godt. Jeg vil varmt anbefale alle at justere indimellem. Stille dig selv et nysgerrigt sted overfor livet, og spørge: "Gør det stadig godt, det her?". Hvis svaret igen og igen er nej.... Så er der kun én vej og det at at forandre.

 

2019 byder på mange eventyr.

.... Men dem kommer I til at høre meget mere om, som vi nærmer os.... 

For nu: Rigtig glædelig jul og lykkebringende nytår til dig. Lad julefreden sænke sig, og jeg håber at dine batterier også bliver opladt og at alle andres behov ikke altid er vigtigere end dine egne. 

 

Kærlig hilsen

Camilla.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked