Tillid.

fredag 13. februar 2015
blog (1)

Så er jeg tilbage igen efter 2 mdr. i paradis. Vi har haft det helt fantastisk, og jeg glæder mig til at dele mine små aha-oplevelser og erkendelser med dig.

Jeg har kun skrevet til dig, fra Thailand, når lysten meldte sig. UH! Det har nu været noget underligt, når nu jeg har været vant til at være i kontakt med jer hver fredag. Men det har også været GODT. Godt, fordi det har betydet, at jeg virkelig har skullet træne min tillidsfulde muskel. Tillid til, at I også ville komme tilbage, når jeg begyndte at blogge igen. Tillid til at alt er godt i den retning. Flere har skrevet til mig, at det var helt underligt, at mine indspark ikke kom. Det har da været vildt hyggeligt. 

I det hele taget har denne rejse kaldt på masser af tillid. Tillid til, at jeg godt kunne smutte om på den anden side af jorden UDEN at min forretning døde. Mange har spurgt mig om, hvordan jeg turde tage væk i 2 mdr., når nu min forretning er så ung (den har snart 4 år på bagen). Jeg har mærket ind i det, og jeg er gang på gang kommet frem til at, at tillid virkelig er ordet her. Plus, at jeg har gang i nogle gode ting, og jeg har plantet mig solidt på markedet, er selvfølgelig også centralt her. Men, helt konkret, tillid til at selvfølgelig kunne vi det.

Tillid er et "hipt" ord, egentlig. Jeg synes, at det popper meget op rundt omkring - og hvad er det egentlig? Jeg tænker, at det handler rigtig meget om, at vi tør være OS SELV. Turde gå med det, som bare føles GODT for OS. Herefter vil brikkerne omkring os stille og roligt falde på plads. Når vi kæmper imod, og ikke er OS selv, så forsvinder tilliden og verden bliver et hårdt sted at være. Så jo mere du er DIG, jo mere tillid, til at verden og livet vil dig godt, vil du også opnå. I min optik! Det betyder også, at der måske er nogle ting som forandrer sig, men det er ok - så længe tilliden er tilstede.

Nogengange er de ting vi møder ikke fede og nærende, men tværtimod modbydelige og ekstrem svære at stå i. Her gælder det stadig om at holde fast i DIG, også igennem det svære. Lad være med at tro, at du ikke må dit, dut og dat, når du f.eks. er i sorg. Du må stadig være DIG og gøre det som føles godt for DIG. Her vil tilliden, til blandt andet DIG selv, blomstrer og du bliver, skridt for skridt, en stærkere version af dig selv.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked