Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Skal din historie bestemme dette øjeblik?

fredag 8. september 2017
ensomhed

"Jamen Camilla, sådan gør vi ikke i vores familie", eller "det kan godt være, at du har nemt ved at sige det, du mener, men det har vi ikke gjort i vores familie" eller "vi har ikke været vant til at give hinanden komplimenter, så derfor er det svært at rose min søster".

Sådanne former for sætninger hører jeg tit. "At sådan gør vi ikke.." Eller "det har vi ikke lært...." 

Jeg køber bare ikke præmissen!

Jeg forstår godt, at det kan være svært. 

Jeg er med på, at bevidstheden skal skabes omkring, hvornår (og hvorfor) historien omkring en bestemt adfærd er skabt. Men jeg køber ikke, at det skal fortsætte i en uendelighed.

Hvis der er noget, som du har brug for at gøre op med, så er der kun én vej: Det er fremad!

Fx. kan konflikter, i familier, være ret så indviklede indimellem. Stilheden kan være larmende, også selvom det hele sitrer, og alt skriger til himlen om, at der er noget at tale om.

Men der er ingen, som tør tage teten.

Der er ingen, som tør tage ansvareret for det første ord.

Det er blevet svært fordi, at der er gået lang tid.

Det er især blevet svært, fordi at der ikke er nogen, som tager ansvaret.

Mange børn, uanset alder, føler at det er forældrene, som skal tage initiativet.

Jeg forstår tanken! Jeg er med på præmissen. De voksne skal altid i udgangspunktet tage ansvaret.  

Indimellem er der ting, som gør dette svært. Meget tit handler det om manglende bevidsthed og manglende mod. Nok især det første. Bevidstheden om, at en adfærd har en påvirkning et andet sted i systemet (herunder i familien) er ikke alle forundt. Desværre.

Mange mennesker tror, at de kan gøre hvad som helst. Sige hvad som helst. Uden at det har en pris. 

Jeg tror ikke altid, at det handler om, at man vil stå stejlt på sit. Nogengange, så tror jeg også at det handler om, at man simpelthen ikke er klar over, hvordan ens egen adfærd påvirker resten af systemet. Fordi, det har man ikke lært. Det har man ikke fået med i kufferten.

Indimellem må barnet, også selvom man er blevet voksen, tage teten og få kontakten taget.

Det er bare vigtigt, at der er en bevidsthed omkring, hvordan du så er i kontakten. 

Du kan kun tage ansvar for din del af relationen. Start alle sætninget med "jeg mærker" "jeg synes" eller "Jeg føler" og så..... hvad der nu engang er svært. Lad altid være med gøre den anden forkert. Det er ikke altid af ond vilje, at en potentiel konflikt lever. 

Så! DU bestemmer faktisk, hvordan historien skal skrives fra i dag. DU bestemmer om det, du har lært, skal fortsætte med at være dagsordnen. Det behøver den ikke. Men du skal turde at gøre noget andet, end du plejer.

Hvad tænker du om disse ord? Giver det mening? Har du prøvet at stå i en konflikt, som du måtte løse - også selvom du følte, at det var uretfærdigt?

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked