Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Sådan bliver du mere autentisk!

fredag 30. september 2016
autencitet

Sådan bliver du mere autentisk.

Autencitet er sådan et hipt ord. Vi skal alle være mere autentiske – det er det nye sort. Det står i alle magasiner, det er noget alle taler om.

Men hvordan?

Hvad skal du gøre?

Hvad skal du sige?

Hvordan skal du forstå ordet?

At være autentisk betyder i sin enkelthed: Ægte.

At være ægte er et sjovt udtryk. At være ægte…. Prøv at smag for ordet: Ægte.

 

At være ægte.

Jeg møder SÅ mange skønne mennesker i klinikken, som savner autencitet. Det er dog ikke det ord, de bruger. De bruger mere sætninger som: ”Jeg kan mærke, at jeg ikke er helt glad” eller: ”Jeg får ikke overholdt de aftaler, jeg laver med mig selv” eller: ”Jeg har ikke fået gjort noget af det, som vi bragte i spil sidst”…

Når autenciteten udebliver, så får det store konsekvenser for vores glæde og for vores trivsel. Når glæden udebliver, så handler det rigtig ofte om, at vi går og bilder os selv noget ind. Vi bilder os selv ind, at det her da er godt nok. Vi bilder os selv ind, at vi ikke behøver mere. Vi nøjes. Vi tænker, at det hele bliver meget bedre, når bare X,Y eller Z sker.  

Vi mærker ikke en skid.

Vi går lidt hovedløst rundt i livet. Vi har glemt, hvad vi egentlig gerne selv ville, drømte om eller længtes efter. Vi har gjort ting, fordi vi troede, at det var dét, som vores forældre gerne ville have. Vi har taget uddannelser, som vi ikke føler os hjemme i. Vi fik ikke gjort det, som vi mærkede en glæde ved, fordi det var for usikkert. I det hele taget lever vi et liv, som vi føler os forkert i.

Jamen, hva så Camilla?

Ja, hva så? For det første er det vigtigt at forstå, at det ikke er noget, der fikses på kort tid. Der er jo ofte tale om nogle ældgamle mønstre, som spænder ben for dig. Måske har dine forældre lært dig, fuldstændig ubevidst, at du ikke skal forlange mere af livet. Måske har du lært at nøjes i din barndom. Måske har du lært, at gå efter det sikre og at en fin pensionsopsparing er det vigtigste (så til h….. med dine egne drømme.)

...Sådan har rigtig mange mennesker det...

Dernæst handler det om, at finde ud af, hvad tankerne siger og hvad følelserne fortæller. De to er ikke ret tit enige, kan jeg afsløre.

Men første skridt er, at være med det, der er. Fordi, det er lige her. Lige nu. I dette øjeblik! Og det er, i min optik, afgørende for al trivsel her i livet, at der er overensstemmelse imellem dét, som er i hovedet og dét, som er i kroppen. Det er ikke altid, at tankerne er enige med kroppen eller omvendt. Men når noget ikke mærkes rigtigt, eller godt, så er det typisk et udtryk for at det ikke er godt. Omvendt kan der være en god følelse i maven, men tankerne bliver ved med at være kritiske, og så skal der ind og arbejdes med de tanker, så det hele igen kan blive en to-sporet motorvej. 

Jeg håber, at det giver mening, det jeg skriver her.

Drømme, ønsker & længsler...

Når vi undertrykker ønsker, længsler og drømme så skaber det en masse rod indeni. Det kan komme til udtryk i både stress, angst og depression. Det kan faktisk blive ganske træls og alvorligt. Så sent som i forgårs måtte en af mine klienter sygemelde sig, fordi vedkommende var så lidt i kontakt med sig selv. Det er ikke sjældent, jeg oplever det. Desværre…

Konfrontér det.

Men det er ikke nemt, og det er derfor, at du har brug for hjælp, når du mærker disse ubalancer. Du har brug for at blive spejlet, støttet og konfronteret med dine mønstre. Men det er der ikke mange, der kan klare selv. Men du kan allerede nu prøve at spørge dig selv:

”Hvor, i mit liv, går jeg og lyver for mig selv?” eller

”Hvor i mit liv, kan jeg mærke at der er uoverensstemmelse mellem tanker og følelser?” eller

”Hvor kan jeg mærke, at ægtheden udebliver?”

 

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked