Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Nej, det er IKKE synd for dig.

fredag 13. april 2018
blogbillede (1)

Jeg har ikke ondt af folk.

Jeg synes meget sjældent, at det er synd for nogle mennesker. Jeg kan få medfølelse, græde sammen med, støtte og bakke op - men jeg går ikke ned af "offer-stien". 

Det lyder måske hårdt. Men helt ærligt, hvornår har du sidst kunne bruge til noget, at nogen andre synes at noget er "synd" for dig? Det kan måske i selve øjeblikket lindre lidt - men det er ligesom at tisse i bukserne, det kan føles rart lige flygtigt og så bliver det koldt igen. 

Nu må du ikke misforstå mig. Jeg føler med mange mennesker - det gør jeg virkelig. Jeg kan få ondt i maven på andre menneskers vegne, og da min egen mor fik kræft, var det rigtig rart at vores venner og familie rykkede tættere på, og var der for os. Men dét jeg havde allermest brug for var nogle ører. Et kram. Et glas vin. En god kop kaffe. At blive sat fri for dagligdagsansvar for en stund og ikke mindst: At drage en masse omsorg for mig selv. 

Når livet sker for dig, hvad gør du så? Hvad tænker du? Er det synd for dig? 

Prøv at spørg dig selv: Hvad har jeg egentlig brug for? Sådan helt grundlæggende. Mærk efter, hvad kroppen fortæller dig. Den vil rigtig gerne hjælpe dig. Måske skal du sove lidt, måske skal du ud og gå en tur, måske skal du skrive noget ned.  

Livet sker. Det gør det for os allesammen. Vi rammes af kriser, vi bliver syge, fortvivlet, vrede og forvirret. Og i de situationer, så er det min grundlæggende overbevisning, at det vi allermindst har brug for er medlidenhed eller offermentalitet. Derimod, så har vi brug for støtte og opbakning til at se ud i verden igen eller til at komme op af et mørkt hul. 

"Hvordan gør jeg så det?" Tænker du måske...

Det kan have mange former eller udtryk. Det ser forskelligt ud for alle mennesker. Men noget af det, som virker rigtig godt for mange er, at få de her berømte ører. Der er en grund til, at vi har én mund og to ører - vi skal lytte. Vi skal ikke tale så meget. Vi skal ikke komme med masser af gode råd eller noget i den dur. 

Hvis du lige nu er nede i et hul af medlidenhed eller i en offermentalitet, så handler det i første omgang om, at blive bevidst om det. Og eje det - altså, at nu er du her. Og så prøv at spørg dig selv, hvor du gerne vil være henne inden du skal sove i aften. Hvad kunne du tænke dig lidt mere af eller lidt mindre af?

Små skridt i en retning, som bliver mere meningsfuld for dig. Som giver dig håb og fortrøstning. 

 

Kender du hullet, som du kan være nede i? 

Hvad gjorde du, da du var der?

Er du kommet op af det? Hvis ja, hvordan?

 

DEL endelig gerne dine erfaringer med verden her. Det er SÅ værdifuldt, så vi ikke står alene:) Sammen kan vi meget.

 

God fredag og kærlig hilsen 

Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked