Når noget ikke længere matcher os!

tirsdag 13. januar 2015
match

På sådan en lang tur, som vi her er på så sker der ting og sager i forhold til min egen selvindsigt:) Det er også interessant at observere, hvor hurtigt jeg kan falde i gamle mønstre. I skal få et helt dugfriskt eksempel, lige her på bloggen i dag. Måske du kender noget af det - hvis ikke, så kan du bare grine lidt af mig her:)

Here goes:

Vi er taget til Koh Lanta. En Ø med masser af små bugter, ikke så mange turister og en dejlig rolig hovedby, med masser af muligheder for at shoppe. Nå, men vi bliver på forhånd enige om, at vi vil have en bambushytte på stranden. Dem har vi boet i før, med stor succes. Vi finder et sted og booker. Ved første øjekast ligner det også paradis på jord. Ligesom vi ønskede os det.

Vi kommer ind i hytten. Den er sørme ikke stor. Men der er 4 senge - alle med myggenet pakket godt ned omkring madrasserne. Vi kan altså ikke bruge sengene til at flade ud i eller på, da det er besværligt, at få nettet op og ned. Så vi står så der alle 4 på gulvet i hytten. Godt så - vi må ned til stranden. Vi møder alle 4 positive og spændte op på stranden. Her ser vi så en masse sten og skaller, som faktisk gør ondt at gå på, og som gør det lidt træls at bade. Min søn siger til mig: "Mor, jeg synes at det er lidt træls det her"... Jeg svarer: "Nej, nej - vi skal bare lande, og vi skal nok finde et sted som er godt på stranden" - velvidende, at børn ALTID kan mærke, hvordan vi har det. Men jeg holder stædigt (ubevidst) fast i, at når jeg har sagt A så må jeg også sige B. Vi havde booket 7 dage på stedet, skal lige nævnes. Nå, men dagen går... Mit humør daler, og min mand spørger hele tiden om der er noget i vejen... "Nej nej, jeg er bare træt!"... Ha ha - igen, et godt eksempel på, at verden spejler os. 

Nå, men vi skal så til at sove. Vi får os pakket ned under myggenettene, og så starter der en fest ved siden af. Min søn kan ikke sove, og han siger: "Mor, det er da træls det her!" Jeg svarer: "Nej, nej vi er bare "inviteret" indenfor til fest - det stopper lige om lidt. Det skal nok gå". Han falder omsider i søvn - og jeg ligger bare og stirre op i loftet. Sagen er, at efter menneskefesten stopper, så starter en ny. Dyrenes fest! Dyr pipler frem og de snakker sammen og skriger lidt her og der. Jeg føler virkelig, at vi er ude i junglen... Jeg kigger/lyser konstant med min Iphone, der i mørket. Får ikke sovet meget, men på et tidspunkt lukker øjnene i. Min mand vågner tidligt ved, at en stor frø sidder og glor på ham i fodenden af sengen. Det fortalte han først lidt senere. Det grinte vi lidt af. Jeg holder stædigt (stadig ubevidst) fast i, at vi har booket 7 nætter, så det er sådan det er. Til trods for, at min krop er max. stresset og jeg reelt ikke har lyst. Min mand spørger igen om der er er noget i vejen, jeg svarer: "Nej nej, jeg er bare træt." Tænk, at det kan blive ved :)

Dag 2 går nogenlunde. Vi finder en pool, som vi låner os til nogle timer i, og spiser en god frokost. Stranden er jo ikke blevet bedre overnight. Om aftenen sidder vi i baren og spiller kort og drengene spiller dart. Det lugter pludselig af hygge, også selvom jeg er stentræt. Vi skal ind og sove. Vi får os igen makket ned under nettene. Dyrefesten starter igen, og min søn siger igen: "Kæft, de larmer!". Jeg svarer: "Ja, det er ligesom at være ude i junglen - det er da bare hyggeligt." Drengene falder så småt i søvn, og jeg har bare slet ikke lyst til at slukke lyset, for så er det bare bælgmørkt! Lige inden jeg skal slukke lyset, så ser jeg en rotte kravle i hytten! Jeg tror lige, at mit hjerte stoppede med at slå i 2 sek. FØJ! Men jeg kan intet gøre der. Andet end at ligge mig til at sove. Hvilket ikke lykkedes - jeg lukkede nærmest ikke et øje.

I morges sad min mand og jeg på verandaen. Ingen af os havde sovet i nærmest 2 døgn. Alligevel havde jeg vildt svært ved at gå ned og bede om at få pengene tilbage. Men helt seriøst - der er frøer, rotter, en dårlig strand og vi sover ikke... Endelig går min mand ned til receptionen og til vores store overraskelse, så siger hun, at hun godt ved, at der er udfordringer med rotter, da det er hytten tættest på køkkenet!!! WHAT?! Vi får sagt, at vi gerne vil have pengene tilbage. Det er bare slet ikke noget problem. Vi kører derfra, og får os booket ind på et SKØNT hotel, hvor vi har en 2 værelses lejlighed med eget køkken, stor dejlig pool og super service.

Jeg faldt nærmest om kuld og sov til middag. Helt smadret.

Nu sidder jeg her i vores stue og skriver til dig. Jeg tænker på, hvad søren der lige skete? Til trods for, at jeg allerede ved første møde med hytten, frøer og rotter havde uro i kroppen, havde jeg svært ved at flytte mig. For den gamle sang omkring, når man har sagt A, så skal man også sige B var åbenbart meget stærk, lige der. Til trods for, at jeg udemærket godt ved, at børn spejler os konstant og at min søn var et strålende eksempel på det. Til trods for alt det, så var det åbenbart svært. 

Vi bliver konstant mindet om, hvad vi gerne vil have. Nogengange så møder vi kontraster, som er så tydelige og som kræver, at vi selv træder rigtig meget i karakter., hvis vi ønsker forandring. Det var det her et eksempel på. Det er også et eksempel på, at det kan være rigtig svært, fordi vores ubevidste spiller os et puds. Ting fra fortiden dukker op og gamle mønstre banker på. Det gør det bare så hulans indviklet. I mit tilfælde her, så ville jeg ikke være til besvær, blandt andet. Det er samtidig også et godt eksempel på, at vi aldrig bliver såkaldt "færdige". Uanset, hvem eller hvor vi er i verden. Der er altid læring på vejen...

Det blev jeg lige mindet om. Vi griner allerede af vores oplevelser i hytten. Jeg er blevet ganske tydeligt klar over, hvor jeg gerne vil bo og hvilken standard, jeg næres af. Så handler det om at holde fast i det, for så respekterer jeg mig selv og mine behov, hvilket smitter af på mine omgivelser. 

Hvad vil jeg egentlig med hele dette indlæg? For det første for at fortælle dig, at al udvikling kan være hamrende svært. Også selvom jeg har arbejdet med mig selv, mine tanker og mønstre i mange, mange år - så falder jeg også med begge ben. Men justeringen af kursen kan ske hurtigere, jo mere bevidsthed, du har på dig selv, dine mønstre og tanker. Jeg tror faktisk, at for bare få år siden, så var jeg blevet i hytten ALLE 7 nætter. Men jeg smiler ved tanken om, at det trods alt kun blev til 2 i denne omgang:) 

HUSK også at bær over med dig selv i dine udviklingsprocesser. Grin og smil med og af dig selv. Det gør det hele nemmere. Jeg sidder lige i dette skrivende øjeblik og smiler ved vores oplevelser i hytten. Det glemmer vi helt sikkert ikke lige foreløbigt. 

Kærlig hilsen

Camilla.

Ps. Min søn, ja os alle, strålede som solen da vi ramte denne lille oase, som vi har fundet. Så alle er glade igen OG drinks´ene ser ud som på billedet. YAY!

 

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked