Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Når maskerne falder, så kan det have afgørende betydning at...

torsdag 5. april 2018
falder maskerne? (1)

Det er brydningstid. Det gamle skal væk. Det nye skal ind. Det er tid til at gøre op med, hvad der ikke længere nærer dig. 

Flere mennesker er på overarbejde i disse tider. Det er som om, at energien er indstillet på oprydning. Lysten til at omgive os med mennesker, som giver os noget, vokser i øjeblikket. Flere og flere orker bare ikke mere pis. Ja, undskyld mit sprog, men lige her er jeg ikke så god til at pakke tingene ind. Ja, det er jeg nok i det hele taget ikke så god til. 

Oplever du også at meget er i en form for oprydningsfase lige nu?

Så vil du måske også opleve, at nogle mennesker ikke længere kan beholde deres masker på længere. Måske kan du heller ikke selv? Det bliver sværere og sværere at lade som om noget er godt, hvis det ikke er? Du vil måske opleve, at du ikke længere kan holde dine meninger tilbage eller at du lige pludselig godt tør at sige din mening? Det er altsammen et udtryk for, at du udvikler dig som menneske, og at du flytter dig. Og det er godt. 

Det er bare ikke alle som skal med videre på din rejse. 

Jeg er pt. igang med at skrive en masse. Fx. på 2 forskellige bøger, plus al mit materiale til uddannelsen, og i den forbindelse læser jeg utrolig meget fagligt stof. Noget jeg stødte på igår, vil jeg lige dele med dig. Det er fra en bog af Jon Kabat-Zinn som hedder Hverdagens små mirakler:

"Som voksne opdager vi nogle gange, at vi slæber rundt på en tung følelsesmæssig rygsæk. Denne rygsæk indeholder alle mulige ting, der måske slet ikke tilhører os, men som vi i årernes løb er blevet vant til at bære rundt på - vores forældres smerte, deres forventninger, deres skuffelser, deres hemmeligheder, deres vrede, deres sår. Bare tanken om at sætte denne rygsæk fra os, kan fylde os med følelser som utilstrækkelighed og skyld i en grad, at vi bliver lammet følelsesmæssigt og ikke kan røre os ud af stedet. Hvis vi sætter denne byrde fra os, er vi en "dårlig" søn eller datter. Så hvordan skulle vi kunne gøre det?

Når vi omsider bætter byrden fra os, når vi gør et forsøg på at træde ud af den rolle, der for så længe siden er blevet påtvunget os, og som vi først og fremmest har spillet på grund af vanens, skyldfølelsens og frygtens magt, når vi til sidst nægter at følge familiens gamle uskrevne, uudtalte følelsesmæssige regler, kan helvede bryde løs"

 

 

Dette citat rammer hovedet på sømmet for mig.

Nu handler dette meget om de familiemæssige mønstre, men det er så sandelig også noget, som gælder i mange og andre sammenhænge også. Vi bærer på en masse for hinanden. Ubevidst. Meget tit går det fuldstændigt smertefrit, men andre gange, så bryder helvede løs. Når det så gør det - det kan være i en relation til en kær veninde, kollega eller din mand/kone, så tror jeg på, at det er vigtigt at kigge lidt på, hvilken bagage vi er kommet til at bære for hinanden. Måske hører den bagage, du bærer på, ikke til hos dig? Måske kan den anden have den tilbage igen?

Vælger vi derimod at bærer videre på noget, som ikke tilhører os, så er det at bitterheden, misforståelserne og modstanden kan opstå. Det kan i sidste ende ende betyde en splittelse. Altså at relationen må brydes. 

Sådan behøver det bare ikke være. Det kan faktisk også betyde, at der er nogle relationer, som bliver tættere og mere betydningsfulde, fordi vi lige pludselig tør vise, hvem vi er. Vi tør stå ved vores meninger og vores drømme og længsler. Vi pakker os ikke længere væk. 

Det er en KÆMPE befrielse. 

Men der kan være lang vej hjem for mange mennesker, fordi at vi ikke har lært dette fra barnsben. Det er virkelig noget som ligger mig meget på sinde i forhold til vores børn. De skal kunne være dem selv, uagtet hvad. Vi skal kunne tale om det nære, det kære og det svære. Hvis det lykkes, så vil jeg nærmest mene at min mission for forælder er lykkes. 

 

Kan du være dig selv i dine relationer?

Har du brudt med en relation, fordi at der ikke rigtig var plads til dig?

Er en relation blevet bedre efter at I har talt om noget ala ovenstående?

 

Jeg vil elske at høre fra dig.

Kærligst, 

Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked