Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Når fællesskabet udfordres, hvad kan du så gøre?

torsdag 19. marts 2020
stamme

Jeg vil lave en lille kavalkade af blogindlæg, som handler om de temaer, som I har skrevet til mig omkring. 

For et par dage siden skrev jeg på Facebook og Instragram for at spørge, hvad I gerne ville læse om i disse Corona tider. Marianne skrev, at hun gerne ville læse noget om dét at være alene og om, hvordan man kan finde roen og trygheden i det. 

Det synes jeg er et brandgodt tema.

Og relevant. For mange os. I denne tid, hvor mange af os er afskåret fra at have fysisk kontakt med dem vi elsker, og holder af. Mange er jo pludelig også væk fra kollegaflokke, som måske har stor betydning i den hverdag, som plejer at være helt normal. Lige nu er der intet, som er normalt. Intet er som det plejer. Kunsten lige nu er at bevare roen i det unormale, også selvom det kalder på en masse uro, utryghed, og der mangler den daglige struktur og orden. Der er ikke andet at gøre. Alle arbejder på højtryk for at mildne de slag vores samfund og økonomi står overfor. Så det bedste du kan gøre lige nu er at acceptere situationen og rette ind. Sammen står vi stærkere. Men hver for sig. 

At være alene vs. fællesskabet.

Det er interessant med de to temaer.

Vi fødes alene, og vi dør alene.

Lige præcis de to afgørende rejser er der ingen, der kan tage sammen med os. Det er det eksistentielle grundvilkår, som vi lever med. Dér er vi alene.

Men i vores levet liv, lever mange af os i stærke fællesskaber. I den spæde start er vi dybt afhængige af fællesskabet med vores mor, da hun får stor betydning for, at vi kan holde os selv i live. Dernæst blomstrer fællesskaber hen af vejen i vores liv. Både med familie, venner, i skolelivet, ungdomslivet og senere i et kollegialt på arbejdspladsen. I det hele taget betyder fællesskaber meget for os, som mennesker. Vi blomstrer i fællesskaber, vi lærer i fællesskaber, vi slår os på fællesskaber, vi skal gå på kompromisser i fællesskabets tegn osv. Der er SÅ utrolig mange ting, vi foretager os i fællesskaber. Fællesskabet er udviklende for os alle. Fællesskabet er en god ting for os som mennesker.

Vi er individer i fællesskabet.

Vi er alene, som mennesker. Vi er alene med vores inderste tanker og følelser. Du har garanteret prøvet det med, at det er svært at sætte præcis dé ord på som beskriver, hvordan du har det indeni. Det er ikke altid nemt at beskrive en indre tilstand, og indimellem så rammer det helt ved siden af. Måske har du prøvet af gå fra en venindeaftale og følt dig misforstået? Eller med en følelse af, at du ikke rigtig kunne forklare, hvad du mente. Det handler om flere ting. Blandt andet at det ikke altid kan lade sig gøre at sætte de rette ord på, fordi kun DU ved, hvordan DU har det. Vi kan have svært ved at komme overens med lige præcis det faktum, fordi vi vil så gerne have at andre forstår, hvad vi mener, tænker og siger. Men det er sådan, det er, nemlig at: Kun du ved, hvordan du har det. Kun du ved, hvad dine tanker vil dig. Kun du ved, hvordan der er i din krop - hvordan det hele mærkes. Og det er det, jeg gerne vil fortælle dig: Det er helt OK. Det er sådan, det er. Lad være med at tro, at det kan være anderledes, for det kan det ikke. Du er dig, de andre er sig.

Vi er ikke så trænet i at være alene.

Alene med egne tanker, vores eget selskab, egne følelser. Vi er ikke trænet i, at det er værdifuldt at være alene. Prøv at tænk på, hvor meget du er blevet opfordret til at være alene igennem dit liv? Er det meget eller lidt? 

Det er berigende at kende dig selv indefra og ud - ikke udefra og ind. Når nu jeg skriver, at kun DU ved, hvordan du selv har det, så kan det jo være meget godt at vide, hvordan det egentlig så står til indeni dig - uden at du lader dig definere af andres meninger og holdinger til, hvad du skal/ikke skal, mene/ikke mene eller gøre/ikke gøre. Derfor er denne tid på den måde kærkommen. En tid til eftertænksomhed, refleksion og indre arbejde. 

At være alene kræver en masse af dig.

Både fordi, at du ikke er trænet i det, men også fordi, at du måske ikke ved, hvordan du skal forholde dig til alt det, som dukker på. Læs mine ord: RO PÅ. Alt, hvad du ikke er trænet i, skal starte et sted. Alt starter med ét skridt. Det ene ben foran det andet. Den ene tanke efter den anden. Den ene følelse efter den anden. Når du er alene, så kan du ikke løbe fra noget. Du kan ikke dulme dine følelser eller tanker i kraft af andre mennesker. Du bliver nødt til at tage dig af det hele. Selv. Alene. Det kan være skræmmende. MEN det er også en mulighed for at udvikle dig. Udvikle et forhold til dit indre. Dine følelser og dine tanker. Dine længsler og drømme. Måske er denne karantæne en lomme af tid, som du har sukket efter længe? Måske trænger dit hoved og krop til en omgang forårrengøring?

Mærker du uro, tristhed, tvivl, vrede og utryghed?

Prøv at træk vejret! Vid, at du har alle følelser i dig. Altid. Du er måske bare ikke så trænet i at mærke modpolerne til alt det postive, glade og festlige? Det er lige nu alletiders chance, for dig, til at lære ALLE dine følelser at kende. Så når du fx. mærker vrede eller tristhed, så prøv at spørg dig selv, hvorfor netop disse følelser melder sin ankomst lige nu. Er der måske noget, som du har gået og undertrykt igennem længere tid? 

Mærker du tvivl? Så skal du vide, at tvivl er et eksistentielt grundvilkår for os allesammen. Tvivlen går ved siden af os alle hele tiden. Tvivlen er en kæmpe hjælp for os alle, når vi snakker lidt med den. Så når tvivlen melder sin ankomst, så forhold dig til den. Hvad vil tvivlen dig lige nu? Har tvivlen et budskab? Jeg har faktisk skrevet lidt mere om tvivl her, og det har mange gavnet af at læse. Tjek det ud her: Når du er i tvivl, er du ikke i tvivl.

Helt konkret, hvad mener du, Camilla?

 

Allerførst, så er min ærinde at minde dig om, at det er OK, hvis du lige nu synes, at det er svært at være med alt det, som dukker op. Du skal blot vide, at det altid er der. Lige nu har du bare masser af tid, stilhed og ro til at mærke det, som ligger indeni dig. Og det er faktisk ikke så dårligt endda. Nu kan du få dealet lidt med det, som der er.

Her er nogle tip, som jeg selv benytter mig af:

Meditér: Hav en praksis, hver dag. I 5, 10 eller 30 min. Det er ikke så vigtigt, men start dagen med en Mindfulnessøvelse. Du kan finde nogle enkle øvelser her: Ja tak, lad mig se.

Skriv ned: Find en notesbog. Skriv dine tanker ned. Lav nogle lommer af tid, hver dag, hvor du skriver alt det ned, som dukker op i dit sind. 

Gå ud: Sørg for, hver dag, at komme ud i naturen. Naturen er den vildeste healer i øjeblikket. Kig på træerne, blomsterne og vandet: Uanset, hvilke kriser der er i verden, så går naturen sin gang. Så det er den bedste mulighed for at grounde. 

Ud med det, du mærker: Mærker du tristhed, så græd. Mærker du vrede, så få det UD. Mærker du glæde, så spred den til andre. Mærker du tvivl, så snak med den. Du skal ikke holde det inde.

Ring til en ven: Det er godt at række ud, hvis du brug for det. Det kan være en ven, det kan også være at booke en tid ved din psykolog. Alle de psykologer, jeg kender, har nu mulighed for at tale online/i telefon med deres klienter. Så ræk ud.

Du er ikke alene: Mange oplever de følelser, du har lige nu. Husk at vi kollektivt ikke er trænet i vores eget selskab, og derfor udfordres mange af os lige nu. Men det er en alletiders mulighed til at træne kontakten til dig selv. Dine tanker og følelser. Det er faktisk, mest af alt, godt og udviklende. Så omfavn muligheden for dette i øjeblikket. Du aner ikke, hvornår du igen kommer til at blive tvunget til det på denne måde.

Kære du.

Jeg håber, at du kunne bruge mine ord til noget? Del og kommentér gerne. Sharing is caring. Det hjælper mig i dén grad, når du gør det.

 

Er du én af dem, som sidder alene og kan bruge mine ord til noget, så vil jeg vildt gerne høre fra dig. Ja, uanset. Måske føler du dig alene, selvom du er sammen med mange mennesker. Så håber jeg også, at du kan bruge mine ord til noget. 

Nu vil jeg tage punkt 3 i brug: UD I SKOVEN. Trække luften, helt ned i lungerne i tillid til at det hele nok skal gå.

 

De allerkærligste hilsner fra

Camilla.

Er du, som mange af os, blevet "tvunget" til at være sammen med din familie 24/7?

Det kan også fremkalde følelser af uro, tristhed, vrede og alene-hed. Meget er jo vendt på hovedet lige nu, og med et slag er samfundets vigtigste brik: Familien, blevet omdrejningspunktet for det levet liv derhjemme. Det er fantantasisk for nogle, og for andre er det meget, meget krævende og måske endda stressende. Kunne du tænke dig, at jeg skriver lidt om de dilemmaer, som opstår i det?

 

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked