Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Når alt bare falder i hak... Tanker fra retreatet, som jeg lige har afholdt.

onsdag 4. marts 2020
retreatet

Sidder lige her og lander... Ovenpå de skønne dage, som ligger bag mig.

Jeg kom hjem lidt tidligt fra klinikken i dag, fordi vores ældste søn er blevet så frygteligt syg, så nu sidder jeg med en god frokost foran mig, og så vil jeg nedfælde nogle tanker, som har ramt mig i forbindelse med det retreat, som jeg lige har afholdt. 

Allerførst, så kan jeg trække vejret heeeeelt ned i lungerne. For første gang i meget lang tid. Jeg er i en sorgproces, og jeg har observeret omkring mig selv, at jeg ofte mister kontakten til mit åndedræt. Det er uvant for mig. Selvom jeg har min daglige meditationspraksis, så har jeg været udfordret på mit åndedræt, siden november. Sådan er det bare, men ikke desto mindre er det dejligt at mærke, at jeg kan trække vejret frit igen. Det er resultatet af 3 dages intensiv egenomsorg. Selvom det er mig, som leder disse retreats, og jeg er træt bagefter, så kan det ikke undgåes, at jeg også kommer i proces. Andet ville næsten være mærkeligt - måske endda uladesiggørligt.

Hvad er det, der sker på mine retreats?

Jeg har efterhånden mange retreats i baglommen. De er alle forskellige, fordi deltagerne er forskellige. Men omdrejningspunktet for dette retreat, som jeg lige af afholdt, var: Mindfulness, værdier i livet og dét at få retreatet til at leve i hverdagen. 

Dagene var præget af:

  • Oplæg fra mig om Mindfulness, værdier og andre psykologiske temaer.
  • Fordybelse
  • Mindfulnessøvelser
  • Delinger (helt frivilligt, man kan også være med uden at sige noget overhovedet)
  • Hvile
  • Stilletid
  • Restitution
  • Samtaler
  • Fantastisk lækker, økologisk mad.

 

Jeg delte også bidder fra mit eget liv. Jeg knokler også rundt i livet, og jeg kan også blive forvirret og tabe orienteringen. Det kan vi alle. Når jeg deler får andre også lyst til det, så det bliver meget intenst, sårbart, modigt og ikke mindst personligt udviklende. 

Der er SÅ meget omsorg tilstede i det rum, som vi skaber sammen. Det er så berigende og vidunderligt at være vidne til.

Uden at bryde min tavshedspligt, så kan jeg afsløre at deltagerne oplevede:

Mere fred med dem selv. De oplevede, at "noget faldt på plads". De oplevede, at Mindfulness ikke er hokus pokus, men en måde at være i verden på, sådan helt lavpraktisk og nede på jorden. De blev udfordret af stilheden, men fandt også ro i den. De oplevede, at deres livsvej blev klarere og klarere for dem. De oplevede, hvilke værdier, der er vigtige for dem. De oplevede, hvad det vil sige at prioritere sig selv. De oplevede at være en del af et omsorgsfuldt fællesskab.

 

Det var blot nogle af de ting, som deltagerne delte med mig. 

 

Jeg er så evigt taknemmelig for, at jeg kan lykkes med at fylde holdene igen og igen.

Det er ikke noget, jeg tager for givet. Så tusind tak til dig, som var med til at berige mine dage og mit liv, i en lille flække på Fyn.

 

Jeg er allerede igang med at finde dato for Retreatet, som skal være i februar 2021. Det bliver snart offentliggjort. YAY! Jeg tror, at du denne gang skal være hurtig på aftrækkeren, hvis du vil have en plads. Men følg med, så deler jeg, når det hele er klappet og klart.

Indtil da, så vil jeg lige slå et slag for mit nye onlineforløb. Det handler om at træffe beslutninger, værdier og komme dét sted hen i livet, som du ønsker at være. Det er en nem og billig måde at udvikle dig på og ikke mindst blive inspireret til at gribe livet an på en ny måde, hvis det er det, du ønsker dig. Læs om det hele her - vi går igang til 1. april:

Sådan træffer du beslutninger.

 

Jeg vil nu ønske dig en god onsdag eftermiddag. Jeg skulle have været i Vejle for at lave supervision, men er nødt til at være hjemme og passe sofaen og sønnike. 

 

De kærligste hilsner

Camilla.

 

 

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked