Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Lever du eller overlever du?

fredag 30. maj 2014
blog billede

Lever du eller overlever du?

Kan du huske mit blogindlæg fra sidste uge? Jeg modtog mange fine mails fra folk, som var så glade for, at jeg satte ord på noget, som var inde i dem - men som de ikke havde kunne sætte nærmere ord på. Det blev jeg rigtig rørt over. TAK. Nogle gange er det bare SÅ skønt at mærke, at der altså er nogen af jer derude, som rent faktisk læser, det som jeg har på hjertet.

Nå, men blogindlægget har virkelig affødt flere tanker omkring emnet, som er: Hvem er det egentlig, der bestemmer over dit liv – hvilke stemmer lytter du til, når du står overfor livet, og livets udfordringer…?

Jeg møder pt. rigtig mange studerende i min klinik. Mange af dem er meget presset, har eksamensangst og føler sig forkerte på det studie, som de går på. Det er virkelig enormt invaliderende for et studieliv, når man gang på gang skal presses til kanten – og nogle gange UDover kanten. Det synes du måske må være åbenlyst? Måske synes du også, at et studieliv også skal være rart og en fin tid i livet? MEN de studerende har SÅ mange stemmer på deres skuldre, f.eks.: Mor og far, som altid har sagt, at de skal gøre det bedste de kan (men hvad er det egentlig?), en gammel klasselærer, som har sagt at vedkommende ikke skal regne med at ”blive til noget”, en veninde som en gang har sagt noget uheldigt omkring den opgave, der blev afleveret tilbage i 8. Klasse… osv. osv…!

Det er helt vildt, hvad der sker, når vi kommer ind og arbejder med de mønstre og overbevisninger. En ung fyr sagde til mig: ”Jamen, må jeg godt holde pauser? Dét er er nyt for mig”… Han var så vant til at knokle i ca. 18 timer i døgnet med hans eksamenslæsning. Uden reelle pauser, og uden tid til ham OGSÅ. Der sad en meget gammel stemme på hans skulder, som bragede afsted, når han var træt. Den sagde: ”Du skal fortsætte, uanset hvor træt du er – det er den eneste vej frem i livet”… Den stemme havde han taget til sig, og gjort til hans overbevisning. PYH! Så er der jo ikke noget at sige til, at det bliver et massivt knokleri.

Jeg hepper på, at livet som studerende skal være sjovt, lærerigt og uden alt for meget knokleri.

Masser af lys og frihed til dig fra mig.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked