Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Lever du eller overlever du i DIN hverdag?

fredag 16. december 2016
stamme

Lever du?

"Hvorfor spørger hun om det? Det er da et dumt spørgsmål - fordi, det gør jeg jo..." 

Du trækker vejret, du kan gå på dine ben, og du er her! Men er du her? 

Mange mennesker kommer lige akkurat igennem ugen, for at holde weekend. Mange mennesker tæller ned på ugens madpakker, fordi det hænger dem langt ud af halsen. Mange mennesker fiser afsted på et job, som ingen glæde eller smil giver. 

Sådan er det for rigtig mange mennesker i dagens Danmark.

...Desværre...

Det hele bliver nærmest en overlevelseskamp, for at kunne nå derhen, hvor....Ja, hvor hvad?

Fordi, hvor er det egentlig det hele skal føre hen?

Hvor er det egentlig du er på vej hen?

Ved du det?

Ved du, hvad alt det slid skal føre til?

Ved du, hvorfor fraværet af velvære ikke bliver italesat?

Ved du, hvorfor du ikke sætter krav til at kunne trives, være glad og have nogle klare, lysene mål foran dig?

Hvis du svarer nej til mine spørgsmål, så bare rolig - SÅ ER DU HELT NORMAL.

Men det behøver ikke være sådan! Heldigvis. 

Du må gerne stille krav til en tilværelse med glæde, smil og sommerfugle-i-maven-baksene drømme.

Det må du gerne.

Du får hermed min tilladelse! 

Det lyder måske dumt, at du skal have en tilladelse. Men du kan prøve at spørge dig selv:

Hvor mange har, op igennem mit liv, bakket mig op i mine skøre, længelsfulde drømme og ideer? Hvad skete der, når jeg kom til mine forældre med et ønske? Blev det forfulgt og bakket op i fællesskab, eller blev der sagt:"Hvis du vil have det, så må du knokle for det!" eller "Det kan ikke lade sig gøre" eller "Det er kun de succesfulde/rige/velhavende, som kan gøre det" eller "Du må nøjes med det her"

Der ligger så mange gamle historier bag ved dét at turde drømme højt, stort og inderligt.

De fleste historier er nogle, du har arvet fra dine forældre. De har givet dem videre til dig, og du har så integreret dem i dit liv. Helt ubevidst, naturligvis. 

Det kan også være noget, som andre har fortalt dig. Jeg vil prøve at give dig et eksempel fra mit eget liv:

Da jeg, i 8.-9. klasse, skulle ind til min studievejleder og drøfte fremtidsplanerne, så sagde jeg helt stålsikkert til hende: 

"Jeg vil gerne være psykolog, fordi det har jeg altid drømt om."

Hvortil hun svarede:

"Camilla, det har du ikke høje nok karakterer til - det er kun dem, som er virkelig dygtige med høje karakterer, som kan komme ind på psykologi."

Nå, for søren! Så stod jeg der og gloede. Jeg pakkede, lige så stille, drømmen sammen indeni mig, og nævnte den ikke for andre, før der skulle gå mange år. Men lige dér var der en voksen, som fik definereret noget for mig. Der var en voksen, som ikke engang tog mig i hånden, og undersøgte mulighederne sammen med mig. 

Kan du se, hvad jeg mener?

Så når jeg spørger om du lever, så kunne jeg også spørge: Overlever du kun lige?

Sådan behøver det ikke at være. Det kan dog godt være, at du skal have hjælp til at få viklet dig ud af dine historier omkring, hvad der er sandt for dig?

Det var det for i dag! Jeg sidder her på stranden i Thailand og tænker på alle jer, der læser med. TAK fordi, at I er der og læser. Det betyder alverden for mig.

Kærlig hilsen

Camilla.

Ps. Jeg starter et nyt mindfulnessforløb til marts. Det er tredje gang, det kører afsted. Det er et populært forløb, som er udviklende og indsigtsgivende. Måske var det noget for dig? Du kan læse mere om det:

Mindfulnessforløb, foråret 2017!

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked