Læs med i denne uge - Maj har taget ordet, og det er et spændende område, hun tager fat i: Sårbarheden!

fredag 13. maj 2016
sårbarheden

Min kollega, Maj Faarkrog, som startede i klinikken i uge 7 har overtaget bloggen i denne uge.

Jeg håber, at I vil tage godt imod hende. Hun er kommet rigtig godt igang i klinikken. Hun tilbyder sene tider i hverdagen, hvilket mange sætter utrolig stor pris på. Maj har taget fat på et spændende emne: Sårbarheden.

Maj skriver:

Jeg er meget glad for at have fået muligheden for at arbejde med det jeg allerhelst vil: Mennesker.

Jeg møder dig, når du ad den ene eller den anden vej er nået til et punkt, hvor du har brug for hjælp. Jeg har arbejdet med angstproblematikker, OCD, eksistentielle- og livskriser. Jeg er meget glad for at være havnet her, da der er plads til nærvær, tillid og tænkepauser. 

Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg har valgt at blive psykolog. Grunden til det har meget at gøre med, at jeg interesserer mig for relationer mellem mennesker. Vi lever alle i fællesskaber og det kan være utrolig svært, når relationerne af den ene eller anden grund ikke fungerer. En af grundende til at relationerne ikke fungerer, kan være vores tendens til ikke at vise sårbarhed overfor hinanden. Sårbarhed er et emne der for tiden interesserer mig og jeg vil gerne dele mine tanker med dig.

I mit arbejde møder jeg tit den holdning, ”det her skal jeg kunne klare selv”, ”det er for dårligt at jeg ikke bare gør …”, ”alle andre kan sikkert …”.

Det kræver utrolig meget styrke at turde være sårbar. Jeg møder mange modige mennesker, der ikke selv har fået øje på den styrke endnu, men kæmper imod sårbarheden. Jeg forundres og glædes over, når den lille åbning ind til sårbarheden endelig er tilstede i rummet. Det problem, emne eller den bekymring, som et menneske har båret rundt på i lang tid, italesættes og pludselig sker der en ændring. 

Når vi sætter ord på sårbarheden, og tør at stå midt i den, kommer vi tættere på hinanden. Styrken i at turde at være sårbar er, at man ikke skal bruge kræfter på at holde sårbarheden på afstand og du giver de mennesker, der er omkring dig muligheden for at hjælpe.

Dét at række ud og bede om hjælp er ikke tegn på svaghed, men derimod styrke. Dét at række ud og bede om hjælp er et behov vi fødes med, noget vi har brug for fra vi er helt små. Men et eller andet sted, undervejs i vores liv, pakker vi det behov væk, sammen med vores sårbarhed. 

Når vi er ærlige overfor os selv og erkender vores sårbarhed, så er der plads til at de gode relationer bliver styrket, gennem nærvær og åbenhed.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked