Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Kender du det med at "fylde for meget?"

fredag 1. februar 2019
Psykolog Camilla Holmgaard (1)

Jeg fylder.

Jeg er ærlig.

Jeg er ikke god til at "pakke tingene ind".

Jeg er opmærksom på mine betydningsfulde relationer.

Jeg er omsorgsfuld.

 

...men indimellem kan jeg få følelsen af, at jeg kan komme til at fylde for meget. Jeg kan sidde med denne følelse i dagevis efter en fest, en sammenkomst eller noget helt tredje. En følelse af at være for meget. For højtragende eller for direkte.

Det kan faktisk være en ganske lammende følelse. Jeg har, før i tiden, virkelig slået mig selv i hovedet med denne måde at være i verden på, fordi der kunne være langt imellem, at jeg oplevede andre "tage deres plads", så og sige. Derfor mærkede jeg en stor grad af forkerthed.

Efterhånden, som jeg har arbejdet med mig selv, er det blevet mere og mere klart for mig, at når jeg får denne følelse, så handler det dybest set om, at de mennesker, som jeg er sammen med ikke fylder deres plads ud, de har uld i munden eller jeg kan mærke, at de ikke er i kontakt med dem selv - og dermed heller ikke i kontakt med mig. De holder noget tilbage. De er ikke ærlige. Så får jeg en tendens til at "overtage" og sørge for, at "hullerne bliver fyldt ud." Fordi, at jeg dybest set bliver usikker på deres intentioner.

Jeg er skruet sådan sammen, at når mennesker ikke lever i overensstemmelse med, hvem de er eller er uærlige (enten overfor dem selv eller mig) - eller, hvis de lever et liv i massiv ubalance, så kan jeg mærke det. Jeg kan også mærke, hvis nogen ikke bryder sig om mig. Jeg er ikke god til det dersens spil, når vi ikke siger noget. Når stilheden larmer. Når der er uløste konflikter eller andet, som kan stå i vejen for en kærlig og dyb relation med et andet menneske. Jeg er opdraget til, og sådan, at det er godt at få "ren luft  i rummet" uanset om det så betyder en større samhørighed eller et farvel.  

Er det forkert at have det sådan?

... Altså, at kunne mærke alt dette? 

NEJ! Det er OK - du skal bare blive bevidst om det. Du skal tage en bevidst beslutning om, hvorvidt du putter dig selv i disse situationer. Det er OK at sige fra. Det er OK, at du ikke kommer til en given fest, hvis det giver dig for mange " sociale tømmermænd". Så skal du tage en beslutning om, at prisen er for høj - og om du er villig til at betale den pris. 

Husk - at når du ikke kommer og "fylder hullerne ud", så må de andre selv tage ansvar for at fylde med deres egen energi, og det kan sagtens være helt fint. Du er måske ikke så uundværlig, som du kan gå og tænke.

Det er et sårbart emne, og det er ikke altid nemt at navigere i denne forunderlige verden.

Det skal du vide. Det kræver noget, og mest af alt kræver det faktisk, at du kan stå ved dig selv. For det er ikke alle, som er enige med dig. Sådan må det være. Men, når der så sker en polarisering, så kan det også betyde, at du rykker tættere på nogle andre mennesker end dem, som du troede ville være der i første omgang. Til sidst står du så med de mennesker, som betyder noget - og det må da for søren være det, som det handler om? 

Har du mærket noget af dette på egen krop? Og hvad gjorde du ved det?

Jeg vil rigtig gerne høre fra dig.

Kærlig hilsen

Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked