Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

I sårbarhedens tegn...

fredag 6. oktober 2017
Sårbarhed

Vi kan kun hjælpe fik så langt, som vi selv er villige til at gå. Indeni os selv. Det betyder, at vi er nødt til at gå ind i vores egen sårbarhed, når vi skal være med noget, som er svært. Det betyder IKKE, at vi selv skal have haft alverdens diagnoser for at forstå, hvordan det føles. MEN vi skal prøve at sætte os ind i, hvilke følelser, som er på spil, når fx. en diagnose er en realitet. Dér, og kun dér, kan vi reelt hjælpe et andet menneske.

Er det svært?

Ja, for hulan. Det er noget af det, som kan slide allermest på os psykologer fx. Men det er en yderst central del af vores job. Når jeg lykkedes med mit arbejde, så tror jeg det handler om flere ting. Bl.a.:

  • Jeg har selv arbejdet med min egen sårbarhed igennem de sidste 10 år.
  • Jeg tør godt sige, at der er noget, som jeg skal blive klogere på (istedet for at lade som om jeg er ekspert!)
  • Jeg træner mit eget nærvær på daglig basis. Og når jeg selv er nærværende, så kan jeg også være nærværende med mine klienter. 

 

For at nævne nogen ting, som jeg spiller en vigtig rolle...

Sårbarhed er et spændende emne OG et emne, som kræver mod. 

"The credit goes out to the woman in the arena" - Brené Brown. Har du læst hendes bøger? Hvis ikke, så skriv dem på din ønskeseddel. Eller du kan også se hendes populære TED TALK her: 

The power os vulnerability

Det er så nemt at kritisere, nedgøre eller grine af andre menneskers mod. Fx., når et menneske for første gang skriver en artikel, og vælger at dele den på Facebook og der så er slåfejl, kommafejl m.m.i artiklen. Så kan det menneske virkelig få "ørerne i maskinen". Men hvad ville der ske, hvis der i stedet blev heppet på det menneske, og at anerkendelsen for modet var til stede? Ja, det er et ledende spørgsmål, men selvfølgelig vil det menneske blive løftet. 

Jeg tror, at det ville klæde os alle at heppe lidt mere på hinanden, og anerkende de modige skridt som mange af os tager på daglig basis. Hvad der er nemt for dig er måske mega svært for din nabo eller din ven. Hvad der er svært for dig, er måske ultra nemt for din veninde. Men det betyder jo ikke, at du ikke skal gøre det. Du skal heppes på og måske have hjælp til at tage dine modige skridt.

Den anden dag...

postede jeg et længere skriv på min Facebook side her: Kig med. Det er et emne, som virkelig kan dele befolkningen, og jeg træder typisk meget varsomt med at skrive om en bestemt faggruppe, men jeg har set nok elendighed nu. Jeg var faktisk nervøs, og det krævede lige, at jeg rundende det sted indeni mig, som er bange for kritik. Så jeg trykkede på knappen, og så var det ude i cyperspace. Jeg har KUN fået positive tilkendegivelser. Frygten frygten for kritik var der, men den fik ikke lov at vinde denne gang. Det er dét, jeg mener med det her. Vi kommer ALDRIG det perfekte sted hen indeni os. Vi bliver aldrig "færdige" med noget som helst. Men når vi tør være med det, som gør os bange eller som skaber uro, så træder sårbarheden frem og vupti: Så viser du verden, at det er OK - og når du gør det, så spejler du andre mennesker til at øve sig i at gøre det samme.

Hav en skøn fredag.

Kærlig hilsen

Camilla.

 

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked