Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

I sårbarheden navn, igen....

fredag 11. november 2016
autencitet

Hvad betyder sårbarhed egentlig? Jeg slog det op, og der står:

Følelsesmæssig sårbarhed er en følelse, der kan opstå, hvis man har været for åben i sine følelser eller har kastet disse ind i situationer, hvor de ikke de blevet gengældt. Man kan ligeledes blive følelsesmæssigt såret, hvis der ikke er en overenstemmelse mellem, hvad man forventer, og hvordan en modpart reagerer.

Dét der altså sker, når du har en gammel erfaring med, at dele en følelse (måske gentagne gange), uden at være blevet mødt i den er, at så lader du være med at gøre det igen - for at undgå følesen afvisning og skuffelse. Derfor er det vildt svært at åbne op i dag, som voksen. Mange siger sætningen: "De har så rigeligt at se til, så jeg vil ikke forstyrre dem". Men egentlig handler det mere om den ubevidste frygt for afvisning. Det er dét, der skal gøre op med! Hvorfor, tænker du måske? Fordi når du laver disse ubevidste sammenhænge i dag, så betyder faktisk, at du fratager dig selv muligheden for at opleve, at mange gerne vil dig, og de vil gerne bruge tid på dig. 

Vi laver allesammen alle mulige forviklinger. De er for det meste ubevidste. Det er også det, der gør det så svært fordi, hvad skal vi navigere efter, når vi ikke kan forklare det på et bevidst plan? Så er der ingen pejlemærker, og vi kan risikere at blive væk - væk fra os selv og vores relationer. Mange mennesker er væk i mange år - nogle hele livet. Det er sådan en skam, for egentlig er der en masse, der kan gøres. Dét at folde historien ud, hjælper. Dét at få øje på, hvilke forviklinger du har gjort dig, hjælper! Det har jeg set så mange gange.

Hav en rigtig god fredag, og prøv at spørg dig selv: Hvad er det, der står i vejen for, at jeg be´r om hjælp. Hvad står i vejen for at mine relationer må se og høre mig for den jeg er? 

Kærlig hilsen

Camilla.

Ps. Jeg elsker Brené Brown. Hun har lavet forskning på sårbarhed og har lavet en fantastisk TED TALK. Har du 20 minutter, så kig med her. Du vil ikke fortryde det:

Brené Brown - om sårbarhed.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked