Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Hvad sker der, når vores børn ikke bliver set af os?

mandag 8. oktober 2018
Hvad sker der i Mindfulness forløbet med børnene?

Allerførst, så vil jeg spørge dig: Hvad sker der med dig, hvis du ikke føler dig mødt, hørt eller set?

Det føles knap så rart, ikke sandt? Nogle mennesker får ondt i maven, andre bliver kede af det og nogle bliver vrede og reagerer udad, såom at slå eller sparke. Akkurat som det også er med børn.

Faktisk viser det sig, at vi taler sødere og er mere overbærende med en ny kollega på vores arbejdsplads end mange er overfor deres børn. Fordi vores kollega skal jo lige lære de nye rutiner at kende. Det samme skal vores børn. De lærer konstant, og vi er deres ultimative rollemodeller. Så hvis det er almindeligt at råbe af hinanden - jamen, så er det dét, de lærer. Eller, er det almindeligt at udvise omsorg - så er det dét, de lærer.

Vi voksne har uendelig meget magt (måske er magt ikke det rigtige ord, men i mangel af bedre) over vores børn. Den kan vi så forvalte på forskellig vis. Hvordan vi gør, handler om mange ting, men éen ting som jeg synes er vigtig, er:

Er der mon en lighed imellem den måde du henvender dig til dit barn og dig selv? 

Mange gange er der et såret lille barn indeni dig, som trænger til uendelig meget opmærksomhed og kærlighed. I stedet overhører du dig selv, og råber af dig selv, indeni. På en rigtig ukærlig måde. 

Jeg plejer at sige: Vi kan ikke give noget til vores børn, som vi ikke er villige til at give til os selv.

Faktisk ligger der et stykke arbejde foran dig, hvis du konstant render rundt med dårlig samvittighed i forhold til, at nu fik du råbt igen eller var ukærlig igen. Det er et vigtigt og ansvarsfyldt arbejde. Jeg bøjer mig i støvet for de mennesker, som jeg møder, der rent faktisk har modet og lysten til at tage "den såkaldte ske" i den anden hånd. For det kræver noget indsigt, bevidsthed og egenomsorg. 

Vi kan alle plumpe i med begge ben, men jo mere bevidsthed vi har, og jo mere vi kender os selv - jo nemmere er det at møde vores børn i, at det der lige skete ikke var OK.

Hvordan gør du?

Der er mange ting, som du kan gøre. Men i første omgang, så kræver det du pudser brillerne, og får et realistisk blik på dig selv. Alle forældre gør det bedste, de kan. Med den energi, tid og det overskud, som de har. Derfor vil det være et oplagt sted at kigge først, nemlig: Hvor presset er du? Har du for meget om ørerne? Er kalenderen proppet? Er du presset på flere leder og kanter?

Start der. Skab luft. Skab plads til dig. Træk vejret. 

Lav nogle aftaler med dig selv omkring din hverdag. Når du skal en nærværende forælder, så kræver det at din egen mentale kop er fyldt op, fordi det er det overskydende, du kan give af. 

Sig undskyld til dit barn. Undskyld for, at du ikke har været den version af dig selv, som du gerne vil være. Og at du nu øver dig på at gøre andre, gode, ting for dig selv og dit barn. 

Dit barn kan ikke tage ansvar for alt det, som du går og laver.

Dit barn kan ikke tage ansvaret for økonomi, huslån, billån eller dit presset arbejdsliv. Faktisk er dit barn mest optaget af at være sammen med dig, og at du har det godt. Dit barn kan ikke tage ansvaret for, at du ikke passer på dig selv. Det kan kun du. Så alting starter med dig. Så, som du læser disse linjer, så prøv at spørg dig selv: "Hvad vil jeg gerne skabe"? "Hvilken hverdag vil jeg gerne have at mit barn vokser op i?" og sidst men ikke mindst "Når jeg står om 6 mdr., og kigger tilbage til nu, hvad har jeg så fået handlet på?"

Det skal blive vigtigt for dig. 

God mandag.

Kærlig hilsen

Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked