Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Hvad sker der, når vores børn ikke bliver mødt af os?

fredag 4. september 2015
Hvad sker der i Mindfulness forløbet med børnene?

Ja, det er faktisk et spørgsmål, som jeg arbejder meget med - både i klinikken og på min uddannelse. Fordi det er så relevant! 

Allerførst, så vil jeg spørge dig: Hvad sker der med dig, hvis du ikke føler dig mødt, hørt eller set?

Det føles knap så rart, ikke sandt? Nogle mennesker får ondt i maven, andre bliver kede af det og nogle bliver vrede og reagerer udad, såom at slå eller sparke. Akkurat sådan er det også med børn.

Faktisk viser det sig, at vi taler sødere og er mere overbærende med en ny kollega på vores arbejdsplads end mange er overfor deres børn. Fordi vores kollega skal jo lige lære de nye rutiner at kende. Det samme skal vores børn. De lærer konstant, og vi er deres ultimative rollemodeller. Så hvis det er almindeligt at råbe af hinanden - jamen, så er det dét, de lærer. Eller er det almindeligt at udvise omsorg - så er det dét, de lærer.

Vi voksne har uendelig meget magt (måske er magt ikke det rigtige ord, men i mangel af bedre) over vores børn. Den kan vi så forvalte på forskellig vis. Hvordan vi gør, handler om mange ting, men éen ting som jeg synes er yderst vigtig er:

Er der mon en lighed mellem den måde du henvender dig til dit barn og dit eget indre barn?

Mange gange er der et såret lille barn indeni os, som trænger til uendelig meget opmærksomhed og kærlighed. I stedet overhører vi ofte os selv og råber lidt af os selv, indeni os. På en rigtig ukærlig måde. Jeg plejer at sige: Vi kan ikke give noget til vores børn, som vi ikke er villige til at give til os selv.

Så faktisk ligger der et arbejde foran dig, hvis du konstant render rundt med dårlig samvittighed i forhold til, at nu fik du råbt igen eller var ukærlig igen. MEN det er et meget ansvarsfuldt arbejde og jeg bøjer mig i støvet for de mennesker, som jeg møder, der rent faktisk har modet og lysten til at tage den såkaldte ske i den anden hånd. For det kræver noget indsigt, bevidsthed og egenomsorg. 

Vi kan alle plumpe i med begge ben, men jo mere bevidsthed vi har og jo mere vi kender os selv - jo nemmere er det at møde vores børn i, at det der lige skete ikke var OK.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked