Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Hvad skal jeg leve af? Små og store tanker om livet...

tirsdag 20. oktober 2020
Magi i Norge

Der er cirka to måneder til at jeg rammer dansk jord igen. 

Det her norske eventyr kan ikke rigtig beskrives med ord. Det er/har været helt den vildeste tid.

Jeg har lært meget omkring at begå mig i en anderledes arbejdskultur, jeg har lært nye og dygtige kollegaer at kende og så har jeg lært, at børn og unge mennesker simpelthen ikke er så forskellige på tværs af lande. Det betyder, at mange at de ting, jeg før har arbejdet med, har jeg kunnet overføre direkte hertil. Det har været rart, fordi at jeg så har "bare" brugt min energi på at være her. Midt i al den skønhed, ro og stilhed. Altså misforstå mig ikke, det er en faglig udfordring, som virkelig har udviklet mig - men jeg har også mærket at de 13 års erfaring jeg har oparbejdet efterhånden, lønner sig. Det er sgu fedt.

Det kræver en del at være alene, hele tiden.

Det er i en overvejende del af tiden gået over al forventning, men der har også været dage, hvor det ikke har været sjovt, og hvor savnet har været enormt stort. COVID-19 har en kæmpe indflydelse på dette eventyr. Jeg skulle have haft en masse besøg, både af familie og venner. Vi skulle have oplevet nye steder sammen, her i Norge. Vi skulle have besøgt: Tromsø, Lofoten og Oslo - steder, som vi skulle udforske sammen. Samtidig, så havde jeg jo glædet mig helt enormt til at vise min lille lomme af verden frem til andre mennesker. Her er så smukt, og det ville jeg jo have elsket at vise til de mennesker, som jeg elsker.

I torsdags skulle min mand være landet, og han skulle have været her i 10 dage. Alt var klappet og klart, og så bum: 12 timer før afgang besluttede Corona, at det ikke skulle være. Det var noget af en mavepumper. Derfor har jeg ikke længere forventninger til at jeg kommer til at få besøg. Jeg har lige skulle sunde mig, og nu kigger jeg fremad.

Hvad gør jeg, når denne uforudsigelighed er en del af min virkelighed?

Det påvirker jo mig i høj grad. Der var én, som spurgte i går: "Camilla, hvordan håndterer du, når denne uforudsigelighed bare gang på gang ødelægger dine planer?"

Det vil jeg gerne dele lidt omkring. Det er jo os alle - vi skal alle forholde os til en verden i voldsom forandring. Nok især i denne tid er det vigtigt, at vi tager vare på os selv, vores følelser og tanker. Vi skal i dén grad praktisere egenomsorg. Det er et vigtigt våben imod denne konstante forandringsproces, som vi alle er i. Især lige nu, og måske endnu mere efter gårdsdagens pressemøde med Mette F. Der mistede jeg lige den sidste snert at tro på, at dette snart går væk.

 

Så, hvad gør jeg?

  • Jeg øver mig i, at have fokus på det, som jeg har - og ikke det, som jeg har mistet/ikke får.
  • Jeg siger højt til andre mennesker, hvordan jeg har det.
  • Jeg sørger for at lave noget mad, som jeg har godt af.
  • Jeg drikker meget vand.
  • Jeg bevæger mig hver dag. Jeg går laaaaaange ture i naturen. Det renser min hjerne.
  • Jeg læser i bøger. Både krimier og fagbøger. 
  • Jeg ser serier på Netflix.
  • Jeg fordyber mig i mit arbejde. 
  • Jeg lytter til god musik for fuld skrue.
  • Jeg sørger for at ringe til ekstra til min kæreste familie, og tjekke ind i forhold til, hvordan denne situation påvirker dem.
  • Jeg ser frem til vi skal ses.
  • Jeg mærker stærke indsigter i mit liv, som jeg sætter pris på. 
  • Jeg SAVNER min mand og børn, helt ind i knoglerne, og det er jo egentlig en gave at mærke det, tænker jeg.
  • Jeg sørger for at minde mig selv om, at det også er godt for mig at være alene.
  • Jeg sætter stor pris på, at jeg kan fordybe mig i at skrive. 
  • Jeg glæææææææder mig sådan til at se alle mennesker igen.
  • Jeg er glad for, at jeg er rask, og det samme gælder for den mennesker, jeg elsker.
  • Jeg giver også mig selv tilladelse til at være frustreret. Lukke lort ud af min mund. Der er ikke noget, der er forkert i denne situation, som hele verden er i. Det er faktisk helt OK at være i dine følelsers vold indmellem.

 

Det var lidt af det, jeg gør. Måske kan du spejle dig i noget af det. Det er jo sådan en syret situation, som vi alle er i, lige nu. Jeg holder fortsat fat i håbet om, at det kommer til at forandre sig. Det hele bliver godt igen.

 

Sneen falder udenfor mit vindue.

Frosten er kommet, og i dag skinner solen oveni puljen. Det er så storslået og så smukt. Derfor vil jeg ty til mit mest selvkærlige våben imod de dystre tanker lige nu: UD i den friske luft, en god podcast i ørerne og så bare derudaf. Mine ture ud i det blå er sjældent under 10 kilometer i øjeblikket, og det føles så godt for min krop og min sjæl. 

Sne, sol, fjeld og frost er et godt mix. Det er SÅ vidunderligt, når den helt klare luft bare renser ud i kroppen. Ahhh.....

 

Ups!

 

Jeg kan se, at overskriften til dette blogindlæg ikke stemmer overens med det, som står i brødteksten. Jeg har nemlig gjort mig en masse tanker omkring, hvad fremtiden skal bruges på. Men nu synes jeg, at jeg har taget nok af din læsetid. Så jeg vil hellere vente med at give fremtidstankerne plads i et andet indlæg, på et senere tidspunkt.

 

Spørgsmål som:

 

Hvad skal jeg lave, når jeg rammer Danmark igen?

Spørgsmålet banker naturligvis på nu her, hvor der ikke er længe til, at jeg er retur i DK igen (17/12 2020) og den proces vil jeg gerne dele lidt af. Vi kan jo alle komme i den situation, at vi er forvirrede omkring vores arbejdsliv og ikke lige ved, hvordan det skal forme sig. Sådan går jeg rundt lige nu. Smager lidt på det hele, og er spændt på, hvordan det hele lander.

 

Har du lyst til at læse mere om det i et blogindlæg?

 

Nå... Nu vil jeg lige rydde lidt op, tage mit skitøj på og så ud og vandre. Når jeg så kommer hjem, så er solen ved at gå nedover fjeldet og så tror jeg, at jeg skal finde mig en ny serie eller en god film. Måske har du nogen, du kan anbefale?

 

Jeg ønsker dig den bedste lørdag af dem alle.

 

Kærligst,

Camilla.

 

 

 

 

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked