Husker du at sætte pris på dine relationer?

fredag 8. juli 2016
TAK

Det er så lidt, der skal til, for at vi føler os værdsat...

Men det glemmer mange i forbifarten. Fordi, at der er travlhed på linjen! Måske har du prøvet, at virkelig trække på en relation (telefonopkald, kaffesnakke, sms´er, mails m.m.) og du føler egentlig, at vedkommende har hjulpet dig. Hjulpet dig til at komme videre fra noget, der var svært... Og så glemte du liiiiiiige at sige: TAK! 

"Åh, det gør jeg lige i morgen eller i næste uge", tænker du måske - og så VUPTI: Tiden gik, og du fik aldrig værdsat den tid, den hjælp eller de forløsende ord. Det føles bare ikke fedt. Hverken for dig eller den, der har brugt tiden.

Jeg siger ikke, at du hele tiden skal sige TAK til alle og enhver. Men dét jeg gerne vil slå et slag for er, at du husker følgende: Det varmer, når du sætter pris på, at de mennesker som bruger krudt, tid, tanker og måske bliver følelsesmæssigt involveret i dine problemstillinger, mærker at du også værdsætter det.

Vi glemmer det simpelthen! Det skal vi huske, fordi det betyder noget.

Så husk det lige: Et simpelt TAK er nok! 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked