Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Har du glemt, hvad der gør dig glad?

fredag 25. maj 2018
langsom

Har du glemt, hvad der gør dig glad?

Denne overskrift så jeg på Facebook den anden dag. Jeg fik ikke læst artiklen, men jeg hæftede mig ved ordlyden. Prøv at smag på det: ”Har jeg glemt, hvad der gør mig glad?”

Hvad mærker du i din mave, når jeg skriver dette?

Jeg mærkede en masse, faktisk. Både en masse spirende, dejlige følelser, som giver sommerfugle i maven - på den helt gode måde. Jeg mærkede også noget modsat. En flig af noget, som jeg ikke havde taget mig af. Noget, jeg har overhørt længe. Selvom det har banket på.

Lad mig prøve at komme det lidt nærmere.

Over de sidste år har jeg og min mand truffet en masse helt fantastiske valg for vores familie. Overskriften har hele tiden været: Simpel living. Vi har skåret ind til benet, og vi har sorteret fra i alt det, som har fyldt unødigt. Vi har insisteret på mere tid sammen som familie. Vi er hele tiden nysgerrige på, hvad der sker, når vi gå efter dét, som mærkes rigtigt (altså dér, hvor hjernen bliver sat på pause og rationalerne udebliver). Vi sætter pris på små hverdagseventyr, og på at ”less is more”. Vi har, for 3 år siden, haft en stresssygemelding indenfor døren, og det kan bestemt ikke anbefales. Derfor har det også været meget givende at opleve, hvordan vi trives i højere og højere grad, alle fire, når enkeltheden dyrkes og når samværet, nærværet og familietiden ikke skal skemalægges. Det er en kæmpe gave. Vi kan i høj grad netop mere følge lysten og gå med det, som lige opstår i øjeblikke, og så gribe dem.  Vi er ikke i mål (det tror jeg aldrig vi kommer eller at vi skal komme), men vi er et helt andet sted i dag end vi var for 3-5 år siden. Det gør godt. Sådan helt ind i mine celler.

I går blev Felix 14 år.

Han er en stor og dejlig dreng, som virkelig er i en rivende udvikling, og som stille og roligt er i gang med at stå på helt egne ben. Jeg kan se i horisonten, at tingene forandrer sig helt enormt meget om ganske kort tid. Derfor er jeg så inderligt lykkelig for, at vi fik stoppet op i tide, og kan kigge på hinanden, og med ærlighed sige, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for at være der. Sammen med ham. Det giver en følelse af stolthed. Nogle af vores valg er kontroversielle, men de er meningsfulde for os. Blandt andet at min mand sagde sit job op for at være mere hjemme er noget, som ikke alle er forundt, eller har lyst til, men for os har det været en uendelig stor gave. Derudover, så har vi ingen bil, fordi vi hellere har villet rejse i længere tid med drengene, og det er nu blevet til to lange rejser á 2-3 måneders varighed. Det er et givende valg for os. Ikke for alle, men for os.

Især har de sidste 2 år været forandrende i vores liv. Både med rejser, opsigelse af job, solgt hus og flytning.

Jeg kan på alle måder anbefale, at du kaster et blik på dit liv. Prøv at spørg dig selv: ”Hvis nu jeg står om 10 år, og kigger ind på mit nuværende liv, er det så et liv, som jeg er stolt af?”. Svaret er guld værd for dig.

Det kræver mod at gøre noget andet. Det kan også kræve hjælp. Men det er OK. Det vigtigste er bare, at du kommer et sted hen, hvor du oplever mere og mere balance, glæde og stolthed over dine valg. Jeg kan på det varmeste anbefale det.

Nu vil jeg fortælle om dét, som jeg har overhørt, selvom det har banket på.

I vores bestræbelser på at vi, som familie, skulle flytte os et bedre sted hen, har jeg indimellem glemt mig selv. Jeg har haft nogle ældgamle overbevisninger omkring dét at gå på arbejde. Jeg har en enorm ihærdig knokler til at stå på mine skuldre, og derfor har det altid været nemt for mig at drøne derudaf.  Dét at tjene penge har faktisk aldrig været et problem for mig, fordi jeg ALTID er trukket i arbejdstøjet. Det er nemt for mig. Jeg har bestemt justeret over de seneste år, men jeg trænger til at gøre mere. Det har banket på længe, men jeg har ikke kunnet finde formen på det. Det har krævet tid at lande det, og det tror jeg det har fordi, at jeg ikke har kunnet rumme at arbejdslivet OGSÅ gerne må være så nemt for mig.

Men nu er beslutningen truffet.

Efter sommerferien går jeg ned i tid i klinikken. Jeg har prioriteret flere faste fridage. Sådan helt fast, og som ikke kan rokkes ved. Lissa, vores tilknyttede psykolog, får derfor mere tid i klinikken. Det gjorde både hende og jeg glade og lettede. Jeg vil derfor over efteråret have endnu mere fordybelsestid. Tid til at udvikle. Tid til at skrive. Tid til at få endnu flere på MBM uddannelsen, som er mit helt store hjertebarn, ved siden af klinikken. Men alt dette kræver mere tid, og ikke kun nogle få timer hist og pist.

Denne beslutning har kaldt på mig længe. Men jeg har ikke turde. Jeg har ikke været klar til at kigge, sådan helt ægte, på det. Men det er jeg nu. Jeg tænker også, at det er et resultat af alle de gode forandringer min mand og jeg har lavet i livet, på det seneste. Så det kan have mange sideeffekts at lave justeringer. 

Jeg glæder mig til efteråret.

Jeg forestiller mig, at jeg bliver en endnu mere fast stamkunde på DOKK1 eller, at jeg skal i et sommerhus, hvor jeg bliver omringet af bøger, dampende kaffe og det brusende hav. Jo jo – drømmene lever, og det SKAL de også.

Lever dine drømme? Husker du på, hvad der gør dig glad - eller har du glemt det? 

Skriv gerne en kommentar til dette indlæg. DEL det og del dine drømme med mig. Jeg vil elske at høre, hvad du pusler med.

 

Kærlig hilsen

Camilla.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked