Fik du set, dét du ville... Fik du hørt din melodi?

fredag 20. januar 2017
Fik du set det, du ville?

Når jeg sådan sidder her i det Thailandske, så er der mange tanker. Tanker om altmuligt mellem himmel og jord. Stort som småt. Det er sundt, at lade tankerne flyde - flyde uden retning, men bare lade dem være, som de er. 

Hvor tit tillader du det?

Ofte, så går vi i handlemode, og så tror vi, at vi skal finde løsninger på ALT. Det er bare ikke altid muligt, og det kan gøre os ultra frustrerede - og ikke mindst kede af det. Det mærker jeg også indimellem, men ikke så tit, som før i tiden.

Lige inden vi tog afsted, så fik min mor konstateret cancer igen. Der er altså en sygdom her, som vi ikke kan kontrollere. Vi troede, det var ovre, men det var det så ikke. Det eneste, vi kan kontrollere er, hvordan vi så er med det, som sker. Først, så tænkte jeg: "Jamen, så bliver jeg hjemme og sørger for følelsesmæssig opbakning", men det var ikke min mors ønske. Hun ønskede, at vi levede livet. Fik en masse oplevelser, sammen som familie.

Jeg skal lige her indskyde, at min mor er hammer sej. Alt går efter planen, og hun er mega tapper og cool. Jeg har den sejeste mor i verden, tror jeg. Det er lige i hendes ånd, at vi er heromme på den anden side af jorden. Hun er selv globetropper, og har oplevet det meste af verden. 

Jeg er MEGA stolt af hende!

Det minder mig om, at vi ikke er her for evigt.

Nogengange tror vi måske, at noget kan vente.... Bare liiiiiiige til i morgen. Men i morgen kan være fyldt med noget, som du ikke havde regnet med. 

Så hvad ville der ske, hvis du ikke måtte udskyde til i morgen? Prøv at tænk over det!

At rejse på denne måde, som vi gør, er ikke alle forundt. Det er jeg helt klar over. Det er heller ikke alle, som har lyst til at rejse i 2,5 mdr. med deres familie. Bare rejse rundt uden planer og uden agenda. For mange ville det være for presset, og for andre ville det være lig med FRIHED. Det er det sidste for os.

For eksempel, så blev vi jo fanget i vandmasserne på Koh Samui, og måtte omlægge ruten for vores rejse - og fordi, vi ikke havde planlagt noget på forhånd, så blev det ikke så kompliceret. Vi skulle ikke til at aflyse en masse hoteller og andre ting. Det er lig med frihed for os. 

(Dén oplevelse omkring, at være fanget i oversvømmelser, vil jeg blogge om. På et senere tidspunkt.)

Hvad er DIN melodi? Hvad udskyder du?

Alle, også du, har en drøm om noget. Stort som småt. Et eller andet, som du godt gad blev en realitet. 

Lad os nu sige, at du hørte Kim Larsens sang: "Fik du set dét, du ville.... Fik du hørt din melodi?", ser du så det, som du gerne vil? Hører du de melodier, som du gerne vil?

Det er pisse vigtigt!

Der er ikke andre til at opfylde dine ønsker.

Der er kun DIG. Hverken din mand, kone, veninde, ven, kollega kan gøre det for dig. Hvad skulle du handle på for at komme nærmere DIN drøm?

Min, eller vores drøm, om at rejse i 2,5 mdr. har også haft en pris. Vi har sparet sammen, haft fokus og drømt højt - og nu er vi over halvvejs inde i vores drøm. Vi rammer DK om 3,5 uger igen. Til den tid, så har vi rygsækken SMÆKFYLDT med oplevelser for livet. Det gør mig sig usigeligt glad at tænke på, at vores drenge oplever alt dét, som de gør.

De ser fattigdom, de oplever gadekøkkener, vi snakker om at mindstelønnen, for en helt almindelig lønmodtager, her i Thailand er 300 bath (60 kr) om dagen. Vi snakker om det thailandske skolesystem. Vi snakker om, at børn kører scootere og sidder oppe på ladet af bilen UDEN seler og autostole. Vi snakker om maden, duftene og naturen. De ser vilde aber og vilde elefanter. De ser den undersøiske verden, de oplever naturen, når den er værst og de ser deres forældre UDEN stress, men de oplever også forældre, som kan blive presset! Og så snakker vi om det. 

Jeg føler virkelig, at vi giver dem en KÆMPE gave. Ja - vi får allesammen en gave. En gave for livet og vi nyder det hele, suger til os og vi er bare. Lige her. Lige nu.

Vi er her så kort, og det er ikke for at blive ALT for melankolsk - (men det jo så sandt, som det er skrevet!)

Indimellem, så kræver det et wake-up call at gå med drømmene. Men hvis nu, at der ikke behøvede at ske noget vildt graverende for at du gik med det, som du drømmer om - hvad skulle det så være?

Trænger du lige til at høre Kim Larsens sang igen? Jeg linker lige til den her:

Om lidt bli´r der stille....

God weekend til dig og dine. 

Giv dem allesammen en ekstra krammer og fortæl dem, hvor meget de betyder for dig.

Kærlig hilsen

Camilla.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked