Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Fællesskaber - investerer du i dem?

fredag 5. januar 2018
Fællesskaber

Du er ikke kun dig. Du er en del af noget, som er større end dig!

Du er altid en del af noget, som er større end dig. Tænker du over det indimellem? Det ramte mig helt soleklart i julen. Måske i virkeligheden mere over det lange efterår, men især i julen, hvor familier samles og der er masser af forventninger til den rette måde at gøre ting på. Jeg købte et Alt for Damerne og læste en artikel, som jeg lige vil citere lidt fra her:

"Det handler om at nogen har øje for mig. For mig handler omsorg i den nære familie om fællesskab. Jeg er drevet af fællesskab, og jeg synes, at hvis vi allesammen løfter for hinanden, så kan vi komme utroligt langt. Men hvis det altid er den samme der løfter, så bliver man til sidst udmattet!" Citat fra konsulent og skribent Frederikke Lett. 

Bang!

Hvor er det rigtigt. Mange mennesker ender med at være dem, der har den. Ender med at være helt maste af forventninger og ophøjede/opskruede tanker om den helt perfekte jul, fødselsdag, ferie eller noget helt fjerde. Men én ting er, at forventningerne er det. Noget andet er om DU bidrager til noget andet? Eller sidder du også og forventer at anden og flæskesteget serveres med den gode rødvin. Forventer du konfekt og slik på tallerknen, når pakkerne skal åbnes juleaften? Eller at den HELT rette stemning indfinder sig til din fødselsdagsfest fx? Bare for at nævne noget... 

Det er der nemlig rigtig mange, der gør. Jeg kan heller ikke sige mig helt fri for det. Men noget har forandret sig over de seneste år. Jeg bidrager mere og øver mig mere i ikke at forvente noget.

Gør du?

Forventer du at andre skal sørge for dig og din glæde? Sidder du helt stille og forventer noget af andre? Så let r....!

Seriøst. Der er ikke andre som kan skabe det, du gerne vil. Det kan kun du. Hvis du gerne vil have en god stemning, så kom med den selv. Hvis du gerne vil have en bestemt rødvin, så kom med den selv. Spørg om du kan hjælpe med noget, og selvom svaret er nej, så kan du altid skrælle kartoflerne, dække bordet eller vaske en gryde op. Det ved jeg bare. 

Min mor har altid sørget for meget af alt det praktiske omkring julen fx. Men hun er træt ovenpå kemokur, dog raskmeldt (yes!), men alligevel er kroppen udmattet. Så denne jul, vi lige har været igennem, krævede lidt ekstra af os allesammen. Og ved du hvad? Det var faktisk helt fint. Det gjorde hverken julen bedre eller dårligere - men mere samhørighedsfuld, på en måde. 

 

Slå ring om fællesskabet. 

Det gavner noget. Det nytter noget. Det er betydningsfuldt. Det betyder også, at du bidrager til noget, som er større end dig selv. Nemlig dét du skaber sammen med dem, som du er sammen med. Du er ikke kun dig, fordi at du lever ikke på en øde ø. Så lad os løfte og hjælpe hinanden i flok. Jeg har et par punkter, som jeg selv vil have fokus på. Måske kan du lade dig inspirere:

  • Ser jeg noget, som jeg inspireres af, så vil jeg dele det med andre.
  • Jeg vil være bedre til at fortælle om min egen rejse/udvikling, så andre kan lade sig inspirere.
  • Læser jeg en god bog, så vil jeg fortælle folk om den.
  • Har min veninde noget pænt tøj på, så vil jeg rose hende.
  • Ser jeg én, som har tabt sig nogle kilo, så vil jeg bemærke det.
  • Jeg vil invitere venner på dejlig, nem og enkel mad.
  • Jeg vil hjælpe mere, når jeg er på besøg hos nogen.
  • Hvis mine venner/veninder gør noget, som jeg ser som modigt, så vil jeg heppe på dem.

 

Når vi har et fokus på at bidrage, så løfter vi i flok. Og det er så befriende. Du er ikke alene - der er altid nogen omkring dig, som gerne vil hjælpe, bidrag og løfte. 

Lad os gøre det sammen.

Kærlig hilsen

Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked