Er psykologer altid de klogeste?

fredag 31. marts 2017
psykolog_camilla_om

Når jeg sidder til fester eller i andre sociale sammenhænge, så er det ikke sjældent at folk kan finde på at sige: ”Er du psykolog? Så har du sikkert styr på alt eller du kan se igennem mig”… Noget i den dur. Nogle gange, så siger jeg: ”Ja, det kan jeg faktisk – altså kigge lige igennem dig”, og så griner vi lidt af det.

Vi ved ikke alt. Overhovedet. Indimellem, så ved vi ingenting. Overhovedet.

Det er sådan med os psykologer, at vi indimellem bliver puttet op på en piedestal, og bliver betegnet som orakler. Det er ikke klogt. Fordi, vi er også bare mennesker med alt, hvad det nu indebærer.

Vi har gået på universitet. I maaaaaaange år. Vi har læst en masse teorier i laaaaaaaange baner. Vi er ofte gode til at stille kritiske spørgsmål og sætte ting ind i sammenhænge. Forståelsen af, at vi (mennesker) hænger sammen i et bredere perspektiv; både samfundsmæssigt, familiært og strukturelt er en forståelse, som vi har med os, fra teorierne.

Det gør os ofte til nogle gode sparringspartnere. Nogle gode lyttere.

Vi er ofte gode til at stille nogle andre spørgsmål end vennerne og familien gør. Det kan både gøre os irriterende, men også relevante at tale med.

Nu er jeg selvstændig, og jeg har min egen klinik. Mit eget rum, hvor jeg laver terapi. Det har jeg gjort i mange år. Det betyder, at jeg konstant er nysgerrig overfor det menneske, som sidder overfor mig. Det kræver enormt meget mod og sårbarhed at sætte sig overfor mig. Det er et arbejde, som jeg tager alvorligt. Men det skal heller ikke være så alvorligt, at vi ikke kan grine. Grine af mig, som fx render rundt med en gipsarm pt., fordi jeg ikke kan finde ud at køre på cykel. Eller grine midt i alt det mørke, fordi det forløser noget.

Men jeg ved ikke alt.

Der er dog ikke noget, som jeg ikke tør gå ind i. Der er ikke noget, som jeg ikke tør spørge om. Der er ikke noget, som er for mørkt, dystert eller for farligt for mig. Der er ikke noget, som man ikke må spørge mig om. Det er ikke alt, jeg ved. Men der er ikke det, som jeg ikke vil undersøge eller få hjælp til at blive klogere på.

Først og fremmest er jeg et menneske. Et menneske, som har valgt en bestemt uddannelse, som sætter mig i stand til at have det job, jeg har. Jeg har også brug for dig, når jeg skal gøre mit arbejde godt. Du skal fordre mig med materialet - altså med det, som er svært i dit liv. Ellers kan jeg ikke gøre mit job godt. Sådan er det i øvrigt tit, ikke? Vi skal selv handle og tage ansvar, når forandringerne skal ske. Det er ikke anderledes inde i mit rum. Det er ikke et quick fix at befinde dig i mit rum. Det er først, når du træder ud i DIN hverdag igen, at forandringerne og arbejdet sådan rigtigt skal manifestere sig.

”Det har min psykolog sagt, jeg skal”…

Når jeg hører denne sætning, så stritter alt på mig. Fordi, så har du netop IKKE selv taget stilling og ansvar. Sætningen vidner om, at psykologen ikke har gjort sit arbejde godt nok - i min optik. Du må aldrig lade det være op til andre, hvordan dit liv skal være. Men du læne dig op af mig/en anden psykolog for en stund, i dit liv, men det må aldrig blive en sovepude. Det er aldrig mig, som bestemmer. Jeg kan hjælpe dig med at se, hvordan dine handlinger er uhensigtsmæssige og hvorfor det vil være en god idé at gøre noget andet. Men jeg kan aldrig bestemme.

Sådan skal det også være.

Jeg kan ikke tage min magiske tryllestav frem, og trylle dig  det perfekte liv frem.

For det perfekte liv findes ikke.

Det gode liv findes.

Indimellem er det gemt godt væk, men det findes.

Det gode liv må vi alle gerne gøre krav på. Det tror jeg virkelig på. Spørgsmål som: "Hvad gør mig glad?" eller "Har jeg lyst til det her?" er fx. nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig, når du skal beslutte dig for ting - er det i tråd med kernen? Indeni dig. Glæde skabes og udleves forskelligt i alles liv. Hvad der giver mig glæde, kan du måske ikke forstå - om omvendt. Sådan skal det også være, fordi vi er forskellige. Allesammen.

Men JA! Jeg er psykolog, og jeg elsker mit job. Jeg drager omsorg, er opmærksom og nysgerrig.

 

Jeg kan dog ikke se igennem dig, så bare slap helt af :)

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked