Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Er psykologer altid de klogeste her i verden?

fredag 20. oktober 2017
web (7)

Når jeg sidder til fester eller i andre sociale sammenhænge, så er det ikke sjældent at folk kan finde på at sige: ”Er du psykolog? Så har du sikkert styr på alt eller du kan se igennem mig”… Noget i den dur. Nogle gange, så siger jeg: ”Ja, det kan jeg faktisk – altså kigge lige igennem dig”, og så griner vi lidt af det.

Jeg ved ikke alt. Overhovedet. Indimellem, så ved jeg ingenting. Overhovedet.

Det er sådan med os psykologer, at vi indimellem bliver puttet op på en piedestal, og bliver betegnet som orakler. Det er ikke klogt. Fordi, vi er også bare mennesker med alt, hvad det nu indebærer.

Det er heller ikke klogt at sætte mig, eller: Os psykologer, op på piedestalen, fordi du på den måde frasiger dig dit eget ansvar. Et ansvar, som jeg er stor tilhænger af forbliver hos dig.

Vi har gået på universitet. I maaaaaaange år. Vi har læst en masse teorier i laaaaaaaange baner. Vi er ofte gode til at stille kritiske spørgsmål, og sætte ting ind i sammenhænge. Forståelsen af, at vi (mennesker) hænger sammen i et bredere perspektiv; både samfundsmæssigt, familiært og strukturelt er en forståelse, som vi har med os, fra teorierne.

Det gør os ofte til nogle gode sparringspartnere. Nogle gode lyttere.

Vi er ofte gode til at stille nogle andre spørgsmål end vennerne og familien gør. Det kan både gøre os irriterende, men også relevante at tale med.

Nu er jeg selvstændig, og jeg har min egen klinik. Mit eget rum, hvor jeg laver terapi. Det har jeg gjort i mange år. Det betyder, at jeg konstant er nysgerrig overfor det menneske, som sidder overfor mig. Det kræver enormt meget mod, og sårbarhed, at sætte sig overfor mig. Det er et arbejde, som jeg tager alvorligt. Men det skal heller ikke være så alvorligt, at vi ikke kan grine. Grine af mig, når jeg glemmer ord eller kludrer i sætningerne. Eller grine af noget sjovt, som er sket dagen før. At grine midt i alt det mørke, fordi det forløser noget.

Men jeg ved ikke alt.

Der er dog ikke noget, som jeg ikke tør gå ind i. Der er ikke noget, som jeg ikke tør spørge om. Der er ikke noget, som er for mørkt, dystert eller for farligt for mig. Der er ikke noget, som du ikke må spørge mig om. Det er ikke alt, jeg ved. Men der er ikke det, som jeg ikke vil undersøge eller få hjælp til at blive klogere på.

Først og fremmest er jeg et menneske. Et menneske, som har valgt en bestemt uddannelse, som sætter mig i stand til at have det job, jeg har. Jeg har også brug for dig, når jeg skal gøre mit arbejde godt. Du skal fordre mig med materialet - altså med det, som er svært i dit liv. Ellers kan jeg ikke gøre mit job godt. Sådan er det i øvrigt tit, ikke? Vi skal selv handle og tage ansvar, når forandringerne skal ske. Det er ikke anderledes inde i mit rum. Det er ikke et quick fix at befinde dig i mit rum. Det er først, når du træder ud i DIN hverdag igen, at forandringerne og arbejdet sådan rigtigt skal manifestere sig.

”Det har min psykolog sagt, jeg skal”…

Når jeg hører denne sætning, så stritter alt på mig. Fordi, så har du netop IKKE selv taget stilling og ansvar. Sætningen vidner om, at psykologen ikke har gjort sit arbejde godt nok - i min optik. Du må aldrig lade det være op til andre, hvordan dit liv skal være. Men du læne dig op af mig/en anden psykolog for en stund, i dit liv, men det må aldrig blive en sovepude. Det er aldrig mig, som bestemmer. Jeg kan hjælpe dig med at se, hvordan dine handlinger er uhensigtsmæssige, og hvorfor det vil være en god idé at gøre noget andet. Men jeg kan aldrig bestemme. Men jeg kan puffe nænsomt til dig, så dit eget verdensbillede bliver tydligere for dig selv.

Sådan skal det også være.

Jeg kan ikke tage min magiske tryllestav frem, og trylle dig  det perfekte liv frem.

For det perfekte liv findes ikke.

Det gode liv findes.

Indimellem er det gemt godt væk, men det findes.

Det gode liv må vi alle gerne gøre krav på.

Det tror jeg virkelig på.

Spørgsmål som: "Hvad gør mig glad?" eller "Har jeg lyst til det her?" er fx. nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig, når du skal beslutte dig for ting - er det i tråd med din indre kerne? Indeni dig. Glæde skabes og udleves forskelligt i alles liv. Hvad der giver mig glæde, kan du måske ikke forstå - om omvendt. Sådan skal det også være, fordi vi er forskellige. Allesammen.

Jeg tror på, at vi altid skal finde ud af, hvorfor er tingene som de er lige nu. Vi skal prøve at få dit livsmønster til at stå klart for dig. Hvad har du med dig, og hvorfor. Dernæst skal vi videre. Videre ud i livet og du skal leve det liv, som er meningsfyldt for dig.

Jeg har heller ikke de magiske redskaber. Dem, som alle taler om. Men i fællesskab finder vi nye udviklingsmuligheder for dig. Midt i al virvaret og måske midt i al kaos. Der er altid uanede muligheder. Jeg holder den råde tråd igennem vores samtaler. Indimellem stikker det af, men jeg holder styr på det. 

Men JA! Jeg er psykolog, og jeg elsker mit job. Jeg drager omsorg, er opmærksom og nysgerrig.

 

Jeg kan dog ikke se igennem dig, så bare slap helt af :)

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked