Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Are you God?

fredag 20. juni 2014
Buddha

... spurgte en dreng en kæmpemæssig Buddafigur. Svaret fra Budda´en var: "No, I´m awake". 

Den sætning sidder fast i mig, kan jeg mærke. Den siger rigtig meget om, hvor meget vi kan sanse, se, mærke, dufte og opleve, hvis vi er vågne.

Hvor vågen er du i dit liv? Blev det nu fredag igen, uden at du egentlig har lagt mærke til, hvad ugen er gået med? Jeg tænker, at mange mennesker kender fornemmelsen. Inklusive mig selv. Og det er der sådan set ikke noget galt med. Altså, at have travlt. Hvis du er bevidst omkring det. Ofte kan årene trille afsted, uden at du egentlig tager stilling til om det indhold, der er i dit liv, egentlig er noget, der gør dig godt. Det kan både handle om relationer, jobs, mad osv. 

Jeg møder masser af mennesker, som ikke er vågne. De har sat livet på pause (mere eller mindre ubevidst), alt i mens de venter på det helt rette øjeblik til at sætte livet på play igen. Hvis nu jeg fortæller dig, at det rette øjeblik er lige her. Lige nu. I dette øjeblik. Uanset om øjeblikket er smertefuldt eller skønt, så er dette øjeblik lige præcis, som det skal være. Det er livet. 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked