Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

En tur ud i det blå...

søndag 7. juni 2020
Ud i det blå....

Jeg går og går og går...

At blive alene, hver dag, er jo en helt ny ting for mig. Jeg har besluttet mig for at opleve så meget, jeg kan, imens jeg er her. Det er jo så relativt kort tid, jeg er her, og jeg vil bare gerne presse så meget juice ud af det, som muligt. Jeg synes, at jeg er blevet god til at balancere det her med at bare være hjemme, her i lejligheden og hygge mig med at læse, meditere, se Netflix, sove og skrive - og så komme ud og opleve landet - nærmere betegnet min lille lomme i dette fjeld, som jeg bor på.

Jeg er jo landet i det flotteste postkort.

Det er sådan helt mindblowing smukt. Der er fuldstændig stille - det eneste, der "larmer", når jeg sidder på altanen, er børn i det fjerne, som hopper på trampolin og så er der naturen, som udfolder sig lige udenfor min matrikel. Det er en stor gave, som jeg får lige nu. Den er jeg meget taknemmelig for, og nyder hver dag. Jeg savner også hver eneste dag. Især kan weekenderne være lidt lange, og derfor er det, for mig vigtigt, at jeg har lidt, jeg skal. Derfor havde jeg planlagt en lang vandretur i lørdags. 

Ligesom forrige weekend besluttede jeg mig for, at udforske en ny dal, og det var SÅ smukt. Jeg måtte flere gange knibe mig i armen, og trække vejret dybt og sende en kærlig tanke til alle dem (især mine 3 drenge derhjemme), som muliggør dette eventyr for mig. Billedet er fra en lille pause på en bænk ved den fineste sø.

Jeg tager intet af dette for givet! 

Jeg elsker at vandre.

Jeg har ofte podcast i ørerne, når jeg vandrer, og i lørdags lyttede jeg til: "Brinkmanns Brinks", og episoden hed: "Sorgen ændrer dig for altid". Det var SÅ god. Den kan jeg virkelig anbefale. Det er jo nok ikke gået manges næser forbi, at jeg selv er i en sorgproces, og jeg SUGER til mig, når nogle kloge hovedet oplyser mig omkring emner som: Død, tab, sorg og den nye orientering i livet (fordi sorg forandrer dig for altid. Punktum. Det står ikke til forhandling.) Så når jeg lytter ti kloge ord, så føler jeg mig ikke så alene med det hele. Jeg har på den ene side lyst til at dele mange af mine tanker omkring denne proces, og lige ved siden af det, så er det så sårbart og privat. Jeg ved dog også, at det hjælper andre, når nogen sætter ord på noget svært. Så måske jeg gør det? 

I podcasten spurgte Brinkmann sine gæster: "Hvilke dårlige råd vil I give pårørende, til mennesker, i sorg?".... Det spørgsmål kunne jeg godt tænke mig forfølge og gå lidt tættere på, her på bloggen. Der er SÅ meget, som du kan gøre, hvis du kender én i sorg, men der er dælme også meget, som du skal gå en stor bue udenom... Kunne du tænke dig, at jeg forsøger, at sætte lidt flere ord på lige netop dette?

 

Tilbage til dét at vandre...

Jeg synes virkelig, at hovedet bliver tømt, tankerne flyver og der er sådan en dejlig ro, når jeg vandrer afsted. Heroppe, så er alle områder jo meget nye, og jeg aner ikke, hvad der venter omkring det næste hjørne. Hjemme i Aarhus har vi vores faste ruter, og rutiner, men her er alt nyt, og det er dejligt. Jeg glæder mig meget til, at min kære mand skal med på en vandretur heroppe - han vil elske det.

Når jeg vandrer, så popper der SÅ tit mange ideer op. Ideer til mit arbejde, mit liv, mine drømme eller andet. Derfor har jeg næsten altid lige en lille notesbog med, som jeg kan skrive mine tanker ned i. De guldkorn er så fine. De udmunder sig ofte i nogle skriverier, et onlineforløb eller andet. 

 

Har du været på disse kanter? Altså i Meløy kommune?

Så må du meget gerne tippe mig om gode steder for mig at gå hen/tage til/opleve. Jeg ELSKER at udforske, blive beriget og jeg finder helt klart ro og glæde i den helt igennem storslåede natur heroppe. Det er helt vildt (og faktisk lidt overraskende for mig, at det gør mig SÅ godt - som i helt vildt godt!) Jeg har altid elsket naturen. Her er det hele bare så stort, og luften kommer bare helt automatisk, helt friskt, ned i i det yderste af mine lunger. Det er som at være i himlen. 

 

Læser du med?

De sidste to indlæg er virkelig blevet læst igennem. Tusind tak. Hvis du ikke helt ved, hvad jeg tænker på, så kan du læse dem her:

Et nyt kapitel i arbejdsliv.

 

Hvad skal jeg så lave i Norge?

 

Jeg håber, at du bliver inspireret og får endnu mere lyst til at hænge ud her, sammen med mig. Det gør mig så glad. 

Her er det nu blevet tirsdag aften. Solen har endelig opløst tågen, og regnen har tabt kampen til alle de varme stråler. Det er meget, meget skønt. De næste tre dage skulle byde på strålende sol - så det kan blive til nogle dejlige aftenture ved fjeldet. Kan du forresten anbefale en god podcast?

Nu vil jeg lande i sofaen, og se min nye serie på Netflix. Jeg kan mærke, at jeg er træt, når jeg kommer hjem fra arbejde. Der er fortsat mange indtryk, og mange nye mennesker, jeg skal forholde mig til. Så mit lille hoved bliver træt. Men det er OK. Jeg har jo kun mig selv at stå til ansvar for, når jeg kommer hjem hver dag. 

 

Hav dig en skøn aften.

Masser af tanker fra mig til dig.

 

Kærligst, 

Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked