Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Du er ikke meget uden dine relationer - hvordan sætter du pris på dem?

fredag 4. oktober 2019
Ny uddannelse

Er du klar over, hvilken forskel det gør, når du sætter pris på de mennesker, du har i dit liv?

 

For få uger siden lå der en pakke til mig i klinikken - en bog, som jeg glæder mig til at læse. Den var fra en uddannelsesdeltager, som var taknemmelig for den forskel, jeg gjorde i hendes liv. Sidste fredag kom der en buket og en flaske vin bragt til min dør. Det fineste kort fulgte med, som udtrykte taknemmelighed for min tid, i en svær tid. I forgårs skrev en klient den fineste sms til mig - hun var taknemmelig for vores samtaler. Der er også kun positive tilkendegivelser på de ting, jeg slår op på min Facebook profil og Instagram. Det GØR en forskel, når der kommenteres og deles. Det betyder, at jeg ikke skriver ind i et HELT sort hul.

 

....Åh, hvor det luner!

Jeg synes også, at jeg selv er blevet bedre til at sætte pris på, og være taknemmelig for, de mennesker som beriger mit liv. Det føles godt! Det er faktisk enormt betydningsfuldt at være den som værdsætter. Meget mere end du måske går og tror. Fx. da min mor havde været her en hel uge, da min mand og jeg havde været på Mallorca, så sendte jeg hende en smuk buket blomster som tak for hjælpen. Det blev hun simpelthen så glad for. Hun er mere vant til at vi tager hendes hjælp for givet, så det var rart at sige TAK. Hendes hjælp betød jo at vi kunne nyde en hel uge, uden at skulle være bekymret for noget som helst.

Det behøver ikke nødvendigvis være med ting, blomster og gaver. Ord varmer også rigtig meget. Helt ind i hjertet. På Messenger har jeg pt. en tråd med et par gode veninder. Her smider vi et billede op, eller fortæller noget fra hverdagen, som er sjovt, skørt eller hvis vi søger et godt råd. Indimellem får vi også bare sagt TAK fordi, vi er der for hinanden. Det er virkelig så fint. Jeg elsker at tjekke ind der, fordi jeg lige bliver mindet om de gode mennesker, som er i mit liv - også selvom der kan gå lang tid imellem at vi får set hinanden.

 

Du er altid en del af noget, der er større end dig selv.

Du spejler dig i de relationer, du har, og du er ikke meget værd uden dem. Prøv lige at tænk, hvis du levede hele isoleret og alene i denne verden. Du søger råd, du græder ud, du griner og du hygger dig med de mennesker, du har omkring dig. Du kan også blive udfordret for deres handlinger, en anden livsstil eller noget helt tredje. Du er konstant et del af et system, som er større end dig selv. Systemet består af mennesker. Det er de mennesker, som påvirker dig allermest. 

Glemmer du dem indimellem? Så vil jeg gerne minde dig om, at huske det! 

 

Det betyder noget, når du husker det.

Jeg læser hele tiden en bog, som du måske ved. Nogengange har jeg gang i flere - ofte en fagbog og en roman/krimi. I øjeblikket er jeg igang med Oprah Winfreys bog: "What I know for sure". Den er virkelig fin. Det er ikke en svær bog, og alt er nemt at forstå. Den har virkelig nogle gode pointer, og i går læste jeg følgende:

"I believe we make our paths far more difficult than they need to be. Our struggle with and resistance to what is entangles us in constant chaos and frustration - when it´s all so simple. Do unto others as you would have them do unto you. And remember Newton´s third law of motion: For every action there is an equal and opposite reaction. The energy you create and release into the world will be reciprocated on all levels"

 

Det er så meningsfulde ord!

Det er også ord, som konstant minder mine egne børn om: Gør mod andre, hvad du gerne vil have at de gør mod dig. Det er en fin sætning at have med sig.

Lad det være ordene for i dag. Brug dagen, weekenden eller blot et øjeblik på at sætte pris og vær taknemmelig overfor dine relationer. Måske er det i dag, at din veninde skal have en besked eller en invitation til kaffe? Måske trænger din mor til at få en ekstra krammer eller du skal eventuelt kysse lidt mere på din mand i aften?

Livet er nu. Tiden er nu. Vi ved aldrig, hvad morgendagen bringer.

Husk: Det betyder noget, og hjertet husker det.

 

God fredag til dig!

Kærlig hilsen

 

Camilla.

 

Ps. Har du set min nye uddannelse? Jeg er SÅ stolt og glad for den. Jeg ELSKER den og den rejse, som jeg skal på med en flok gode mennesker. Tjek det ud her:

 

JA tak, lad mig læse!

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked