Drømmene - hvad gør du ved dem?

tirsdag 16. december 2014
strand (2)

Jeg har altid været en drømmer. Uden tvivl. Jeg er blevet kaldt naiv mange gange, som barn OG voksen. Jeg har altid drømt stort, ud af boksen og har meget sjældent stillet mig tilfreds med svar som: ”Sådan er det bare” eller ”det kan man ikke” eller den endnu bedre: ”Jamen, det skal jo også være realistisk, Camilla”…. Hver gang jeg hører den slags sætninger, så tænker jeg altid på, at der altid er en mulighed. Der må være en vej og hvis det virkelig er et brændende ønske, så kan alt lade sig gøre.

Når jeg taler med mine drenge om, hvad de ønsker sig, og ønsket måske er meget stort – noget i nærheden af: ”Mor, jeg vil bare gerne være professionel fodboldspiller”, så siger jeg altid til dem, at ALT er muligt. Hvis drømmene er der, så hvorfor ikke gå efter dem? Hvis jeg slukkede dem lige dér, så lukker jeg også ned for mine drenges energi, lyst og gåpåmod. Det ville jo være tåbeligt, i min optik.

Det er altid nemmest at blive i alt det, som vi kender. Det kan vores system og psyke rigtig godt lide. Fordi hjernen er doven, og kan egentlig ikke ret godt lide at blive udfordret. Se, dét er smart! Hvorfor? Jo, fordi så behøver du ikke udfordre dig selv, og du behøver ikke drømme stort. Så kan du egentlig bare blive, hvor du er og så bliver hele dit system tilfredsstillet. MEN ikke længslerne, lysterne eller behovene for eventyr. Hvis de ikke bliver fodret, så dør de stille og roligt…Og en stor del af dig visner (muligvis?) også? Dét at prøve at gå efter en idé, en drøm eller få indfriet en længsel er sådan en stor tilfredsstillelse, og din psyke vil have mere.

Lad os sige, at du f.eks. gerne vil tabe dig, men du har endnu ikke knækket koden. For at tabe dig, så skal du måske begynde at løbe en tur 3 gange om ugen. Din psyke skriiiiiger:”Neeeeeej, lad være med det – bliv ved det, som du kender” (Og det er at lave ingenting), men din drøm om at tabe dig f.eks. 3 kilo betyder altså, at løbeturen er nødvendig. Lige så stille vil løbeturen blive en del af dig, og pludselig vil din psyke ikke drille dig mere – nej, den vil typisk gerne fodres med endnu mere sundhed, løbetur eller hvad det nu måtte være. Så det der før virkede helt uopnåeligt er en naturlig del af dig, og du får måske lyst til at strække dig lidt mere. Igen vil hele dit system skrige: ”Neeeeeej, lade nu være” (Jeg har det lige så godt her), men så ved du, at det bare er din psyke, der driller dig, og det skal ikke forhindre dig i at prøve at gå efter din drøm.

Nu sidder jeg f.eks. her i Thailand. Vi skal rejse rundt i 2 måneder. Det er lang tid, det koster mange penge, drengene er ude af skolen, min mand har fri fra arbejde, jeg har ingen aktivitet i klinikken (på nær salget af mit Mindfulness online kursus) – Ja, i det hele taget er der ikke specielt meget, der taler for at denne tur overhovedet skulle være mulig. Vi kunne også vente til drengene var blevet ældre, vi kunne vente til de var gået ud af skolen (Hvem siger så at de vil med til den tid), vi kunne vente til der stod 500.000 kr. på kontoen, som manglede at blive brugt (Hvornår sker det??), vi kunne vente til sol og måne stod i rette positioner osv. osv. osv….. Men vi havde en drøm og stille og roligt er brikkerne faldet på plads. Det mærkes bare SÅ rigtigt, at være på denne tur nu - sammen som familie.

Min pointe er, at når du giver plads til at drømme og det er uanset, hvad DINE drømme måtte være; Nyt job, tabe 3 kilo, få noget alene tid, mere venindetid, rejser, nyt hus, male en væg, begynde til svømning – YOU NAME IT, så skal du bare vide, at din psyke vil trække dig tilbage til alt det velkendte, men det behøver ikke bremse dig. Hvis du kan mærke, at det bare giver sommerfugle i maven, et smil på læben og en rigtig god mavefornemmelse, så prøv at tage små skridt i retningen af din drøm. 

Pludselig kan du befinde dig midt i alt det, som du troede var en umulighed - og så kan magien opstå.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked