Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Driller tankerne dig indimellem?

fredag 5. februar 2016
fsdf

"Åh, hvorfor sagde jeg også det - hvad tænker de nu om mig?"...

Kender du den negative dialog, som virkelig kan dræne dig for energi? Jeg gør! Jeg er efterhånden blevet bedre og bedre venner med den, men den kan sagtens stikke sit grimme fjæs frem.

Vi har dagligt rigtig mange tanker. Virkelig mange. Nogen mener, at vi har over 60.000 af dem. Det er virkelig, virkelig mange. Nogle af dem bemærker du slet ikke, men andre kan virkelig sætte sig fast. Især, når der er en vurdering af dig selv, som en del af tankemønstret. Nogle gange kan tankerne være nemme nok at ryste af sig, men andre gange kan de brænde sig fast. Det kan endda udvikle sig i en meget negativ retning og blive til decideret angst - også kaldet for: Socialfobi. Symptomer på social fobi er blandet andet; massiv nervøsitet for at tale, når der er andre i rummet, fordi der er en uhensigtsmæssig vurdering af sig selv i det sociale felt eller oplevelsen af, at man bliver bange for at opføre sig pinligt eller blive kritiseret for det, man siger. Socialfobi er invaliderende, fordi det faktisk kan resultere i en helt ufrivillig social tilbagetrækning. 

Det er ikke dén form for angst, jeg taler om i dag. Det er mere den, for mange, velkendte kritiserende dialog. Den, vi alle kender - i en eller anden form.

Jeg er efterhånden ret scenevant. Jeg holder masser af foredrag, rundt omkring i landet. Jeg kan altid mærke de våde håndflader, og jeg genkender altid sommerfuglene i maven, inden jeg går på scenen. Det er blevet okay at være med. Det er jo også med til, at jeg lige "opper" mig og leverer varen 100 %, hver gang. 

Det handler om at få se på, hvilke tanker der er og hvilken betydning de får. Får de en negativ betydning? I så fald, hvad står tankerne til hindring for? 

I min ende af verden…

For tiden sker der ret så meget i min verden. Jeg er i gang med at ekspandere i min forretning. Min Mindfulness for Børn - Mentoruddannelse er blevet til en succes! Jeg lancerer hold to til april, læs mere her.

Derudover søsatte jeg, i januar et mindfulnessforløb, for voksne, som varer et halvt år. Vi mødtes for anden gang i onsdags. Det er stort for mig, at få lov til at følge mennesker i den slags forløb, over tid og være en hjælp i andres liv. Derudover er der efterspørgsel fra institutioner, skoler m.m. De vil gerne inspireres. Flere og flere følger mig, både her på bloggen og på Facebook. Det er en kæmpe gave. Jeg er yderst taknemmelig, og minder mig selv om, at det faktisk er mig, der har gjort dette.

Sidst, men ikke så skal jeg til at have en psykolog tilknyttet klinikken. Tilstrømningen af klienter er så stor, så jeg har brug for hjælp. Det er jo et kæmpe privilegium. Jeg er glad og taknemmelig.

Modspil til de negative tanker.

Faktisk så hjælper det at få øje på det gode. Det, som virker. Hvad har du gjort, som har krævet mod og som du kan give dig selv kredit for? Hvis jeg ikke, dengang for lang tid siden, fik kigget dæmonerne i øjnene og gik på scenen og fik afholdt det første foredrag, så er jeg ikke sikker på at jeg ville være her, hvor jeg er i dag. Det krævede noget mod og hjælp. Jeg minder mig selv om det, jævnligt.

Når der er hektisk aktivitet i livet, så har jeg nogle ting, som jeg altid sørger for. For mig selv. Måske du kan bruge dem til noget i dit liv:

Et par tips herfra:

Sørg for pauser til dig selv, når den indre negative dialog begynder. Fortæl dig selv, at du altid gør det bedste, du kan. Skift fokus og sæt lys på omsorgsfuldheden overfor dig selv. Gør noget rart - sæt dig i sofaen med en kop rart med et tæppe rundt om dig. Tag en lur eller gå en lang tur og bliv luftet. 

Faktisk søger jeg også hjælp. Hos dygtige psykologer, når jeg selv skal have et eftertjek i mine egne tankemønstre.

Det er den slags ting, som hjælper mig. Lige med det samme. 

Måske har du andre ting, som andre kan gavne af at vide?

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked