Det vigtigste i verden er man alene med...

fredag 13. november 2015
Tanker om liv og død ...

Jeg har læst en bog i denne uge. Den hedder "Livskæntring", og er skrevet af Jane Bodholt Svensen. Hun er mor til Kristoffer, som kæntrede sammen med sine efterskolekammerater på Præstø Fjord, for nogle år tilbage. Jeg slugte bogen. Det er en smuk og barsk fortælling om kampen for at komme tilbage til livet. Alle kæntrede den dag, ikke kun eleverne i dragebåden - men også deres familier. I bogen følger vi Janes rejse fra at stå på den anden side af jorden og få "nyheden" om, at der er sket noget forfærdeligt med hendes søn, hjemme i Danmark, til at Kristoffer starter på en ny efterskole efter et meget intenst genoptræningsforløb.

Jeg kan kun anbefale bogen. 

I bogen er der et uddrag af et digt af Tove Ditlevsen. Det lyder:

Med ingen kan man dele de inderste tanker.

Det vigtigste i verden er man alene med.

Disse linjer har "hængt lidt på mig" siden jeg læste dem. Er det sådan, det er? Er vi dybest set alene med det inderste og måske det mest dystre? Jeg tror det. Det kan være svært at fortælle andre mennesker, hvordan det i virkeligheden hænger sammen, indeni os. Når vi prøver kan det indimellem være noget værre volapyk, vi får fremstammet. Men måske skal alt heller ikke deles. Måske er det okay, at der er noget, der bare er vores eget.

Når tankerne fx handler om døden, sygdom eller andre svære ting, så vil vi ofte gerne skåne andre mennesker for vores tanker. Fordi, vi ikke vil gøre dem kede af det. Det kan også være svært for andre at sætte sig ind i, hvad vi mener og gerne vil med vores ord og tanker. Derfor kan det være nemmere at tie stille. Det hjalp Tove Ditlevsen mig til at reflektere over igen. Tak for det!

Digtet i sin fulde form her. Jeg synes, det er smukt. 

Med ingen kan man dele de inderste tanker.

Det vigtigste i verden er man alene med.

Det er en varig byrde

det er en sagte glæde

at her kan ingen nå dig

og ingen lukkes ind.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked