Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Det nye normalt...

fredag 27. marts 2020
Corona (1)

Sikke hurtigt skal omstille os til en ny virkelighed.

Alt er vendt på hovedet, og alt er andeledes. 

Vi må ikke se de mennesker, som vi holder så meget af. Vi må ikke give en krammer. Vi må i det hele taget ikke så meget. Det, vi må, kan alligevel for mange være for uoverskueligt og svært. Flere står tæt i Føtex, og i skoven går mange mennesker fortsat sammen i flok. 

Det strider imod vores instinkter, at vi ikke må færdes sammen mange mennesker. Vi er så vant til det. Det er det, vi kender. Når nye vaner skal implementeres, så kan det godt tage lidt tid. Det er OK. Jeg er ikke ude på at skælde ud. Blot en venlig reminder om, at vi gør dette for hinanden. Synes du, at det er rigtig svært at være mere alene, så læs med her nedenfor, hvor jeg kommer med nogle tips til dig:

Alene i fællesskabet.

Jeg vil gerne bruge min stemme til netop dette, hvis den kan høres i flokken af mennesker, som råber.

Hold op, hvor er der mange, som mener noget om denne situation. Hvor er der mange nyheder at læse. Jeg har været nødt til at begrænse mig. Lukker op for nyhedsstrømmen to gange om dagen. Morgen og aften. Her får jeg så lige et overblik, og det er det. 

Hvad går mine dage med?

Ja, det spørger jeg også mig selv om. Jeg har svært ved at hitte rundt i om det er mandag eller onsdag. Min døgnrytme er forstyrret, og jeg spiser meget mere end jeg plejer. De berømte Coronakilo finder nok også vej til mig. 

Derudover, så skriver jeg mere end jeg plejer. Læser mere end jeg plejer. Går mange flere ture end jeg plejer. Er mere bekymret end jeg plejer. Tja... I det hele taget er der mere af alt det, der plejer. Det eneste, som der ikke er så meget af, som der er plejer er: Arbejde. Og netop det faktum er faktisk en udfordring for mig. Jeg er vant til at have en masse at rive i, og det kan jeg godt lide. Men denne uge har været OK. Jeg har haft 2 dage med klienter, online, og så bruger jeg tid på at blive klogere på psykologien i det at træffe beslutninger. Lige præcis det tema er omdrejningspunktet for mit næste onlineforløb. Vi starter på onsdag, og jeg storglæder mig. Vil du ikke med? Tjek det ud her:

Sådan træffer du beslutninger.

 

Hvordan har du det? Hvad fylder for dig? 

Måske er der kommet nye temaer til, som du gerne vil have, at jeg skriver noget om? Jeg har weekenden foran mig, og jeg vil gerne angribe et emne. Temaet med ægteskab og Coronavirus har en af mine kollegaer, Heidi, behandlet så fint. Derfor linker jeg lige til hendes blogindlæg her:

10 tips til karantæne og parforhold.

 

Det var et lille "HEJ" fra mig. Jeg håber, at du får en dejlig fredag. Her skal jeg vist ud og nyde solen og bare være tilstede med min dejlige familie.

 

De kærligste hilsner

Camilla.

 

 

 

 

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked