Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Det her sucks!

mandag 6. april 2020
afmagt

Virkelig...

Jeg er god til at holde humøret højt. Jeg har typisk glasset halvt fyldt, og jeg ser muligheder fremfor begrænsninger. Men... Luften er ved at gå lidt ud af ballonen, kan jeg mærke. Lige i dag ihvertfald...

Når jeg surfer på Instagram og Facebook, så ser jeg næsten udelukkende: Hjemmetræning, surdej, kreative mennesker, som laver påskepynt og som kommer med "look on the bright side" citater. Og her sidder jeg i det samme tøj, som jeg også havde på i går, i forgårs og hov... Også for 3 dage siden. Det er ligesom om, at dagene flyder ud for mig... Om det er fredag eller mandag er lidt ligegyldigt.

I starten var jeg med. Jeg kom igang med at bage cookies, og masser af langtidshævede boller. Jeg gik mange dejlige, nærende ture og overgav mig til nuet og til det nuværende øjeblik. Jeg syntes, det var helt OK at få mere tid med familien, og i det hele taget tænkte jeg bare: "Jamen, der er ikke noget at gøre, så jeg kan lige så godt nyde det"... 

MEN, nu...

Kan jeg mærke, at det bliver svært at blive ved med at mønstre den taknemmelighed, og det overskud, som det faktisk kræver at være lukket ned på denne måde. Fordi, der er faktisk meget, jeg er bekymret for, træt af og har ondt i maven over. Jeg er også sur indimellem, og har kort lunte.

Der er SÅ meget jeg savner, og der er så mange gode planer, som vi har lagt i skuffen. Jeg er ked af, at min store efterskoledreng render rundt herhjemme, når hans fedeste år faktisk skulle leves på Hald Ege efterskole. Jeg er træt af, at jeg ikke er i Nordnorge lige nu. Jeg er ked af, at min yngste ikke skal lave musical i Musikhuset i Aarhus til maj. Jeg bliver træt helt ind i knoglerne, hvis vi ikke kommer på vores planlagte sommerferie. I det hele taget taget skulle år 2020 være et bedre år end 2019.

2020 skulle være et år fyldt med fede oplevelser for os alle.

År 2020 skulle også være et år hvor vi alle, i min familie, skulle finde en måde at være med vores sorg på, set i lyset af, at vi mistede min dejlige far i november. Lige nu skal vi være med det hele selv, alene. Vi kommer ikke til at give en påskekrammer. Det gør ondt i hjertet. Vi gør, hvad vi kan. Ringer, skriver m.m., men det føles ikke længere som nok. Slet ikke. Lysten til en kæmpe krammer er stor.

Ja, ja - det er luksusproblemer, vil nogen måske sige, men det gør dem ikke mindre for mig. Det er det, som fylder her i min hverdag. 

 

Vi behøver ikke elske denne lockdown, hele tiden.

Når folk siger: "Der er ikke andet at gøre end at være i det, og gøre mere af det, som vi ikke kan i hverdagen", så er jeg jo SÅ meget enig. Og det har jeg også gjort, her i de første 3 uger. Men nu trækker det tænder ud, synes jeg. Den følelsesmæssige konto er ved at være brugt op. Jeg får helt ondt i maven, når jeg ser ud i tiden - hvad ender det hele mon med, og hvornår?

Og så er der hele den økonomiske situation. Den bliver jeg helt træt af at tænke på, så den skubber jeg lidt endnu. Bare tanken om hjælpepakker og ansøgninger giver mig voldsom søvn i øjnene. 

Det er faktisk OK, at du ikke er glad og overskudsagtig.

Det vil jeg altså bare lige sige. Jeg er med på, at vi alle får mere af det, som vi måske savner i vores helt almindelige hverdag lige nu. Men det er også SÅ meget OK, at have dage, hvor du er ked af det, vred, frustreret og ikke aner dit levende råd. Det er bestemt ikke alle, som er polstret til denne situation, hvor meget er vendt på hovedet. Det er OK, hvis det skaber stress og angst. Jeg føler med dig, og du skal vide, at du ikke er alene. Jeg har skrevet et indlæg omkring, hvad du kan gøre, når fællesskabet udfordres:

Alene i fællesskabet.

 

Måske du kan finde noget lindring i det?

Jeg arbejder med alle punkterne, hver dag. Og lige i dag er punkt 4 altså det, som jeg mærker. Derfor læser du dette indlæg. Jeg havde brug for at komme ud med nogle frustrationer. Jeg håber, at det er tanker, som du kan bruge til noget.

Jeg ved, at vi alle kæmper med hvert vores tema/temaer i disse tider. Der er ikke noget, der er mere rigtigt eller forkert. Du må så meget gerne være med de følelser, som du har. Også selvom det er langt fra langtidshævede boller og kreativt påskepynt.

I dag er jeg frustreret, ked af det og har ondt i maven over fremtidsudsigterne. Jeg prøver at omfavne det, og være OK med det. For vi er ikke kun noget, vi er også noget andet. Vi har alt i os. Både det fede og det mindre fede.

 

Det var egentlig bare lige det, jeg ville i dag. 

Skriv endelig en kommentar, hvis det vækker noget i dig. Jeg håber sådan, at vi kan støtte og bakke hinanden op, uanset dagsform. 

 

De allerkærligste hilsner

Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked