Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

De ensomme unge mennesker.

torsdag 16. maj 2019
ensomhed

Om at føle sig udenfor fællesskabet.

 

At føle sig forkert, og ikke som alle andre, er noget jeg møder oftere og oftere hos børn og unge mennesker. De føler sig ikke som en del af et fællesskab, og de oplever dem selv som værende meget alene. Det er ikke altid, at de føler sig ensomme, men alene.

 

I går spurgte jeg et ungt menneske, som havde fundet vej til min stol: ”Fortæller du andre, at du har det sådan?” Svaret var, som ventet: ”Nej”. Hendes forældre, og jeg, er de eneste, som ved, at hun har det sådan. 

 

Det kan være så utrolig svært at finde fodfæste i et socialt fællesskab, som kan være domineret af blandt andet de sociale medier. I mange flokke, når jeg ser rundt i gadebilledet, er fællesskabet udfordret af Iphonens magt. De fleste kigger ned i en skærm, imens de går ved siden af hinanden og griner. Uden øjenkontakt. 

 

Det kan, blandt andet, være noget af udfordringen, når unge mennesker føler sig mere og mere isoleret i forhold til deres jævnaldrende.

 

Jeg tror på, at vi skal være bedre til at italesætte forskelligheder.

 

For eksempel det med at være indadvendt og udadvendt. Mange børn føler sig forkerte, fordi de har en udpræget indadvendt side, som ikke vægtes så højt i forhold dem, som larmer, griner højt, taler meget eller bare i det hele taget er meget på. Mange mennesker skal lige have lov til at tænke, før de taler. Det kan være, at der lige skal tages tilløb til at byde sig selv på banen, men det betyder ikke, at de ikke har lyst. 

 

Hvad kan vi, voksne, gøre?

Vi kan italesætte, sammen med vores børn og unge mennesker, at vi er forskellige. Vi kan opfordre til, at telefonen bliver i tasken, når de er sociale sammen. Vi kan italesætte forskelligheder, for eksempel dét med at være indadvendt og udadvendt, som en fremragende ting, fordi det betyder, at vi bliver mere fleksible i vores tækning, hvis vi lige er opmærksomme på dette – både i forhold til os selv og vores omverden.

 

Vi kan også hjælpe med en accept af, at det er OK ikke at være som alle andre. Der er også en styrke i, at være helt, helt unik. Der er en styrke i, at stå fast selv og ikke lade sig påvirke for meget af, at der ikke er en åbenlys forbindelse. Der er en styrke i at kigge andre steder, måske efter andre fællesskaber end dem, som alle søger. Der er en styrke i, at lære at vende ryggen til det, som ikke fungerer. 

 

Jeg tror på, at vi kan hjælpe meget mere. Jeg oplever, at det nogle steder er blevet så vanskeligt, at ensomheden er blevet en tro følgesvend. Hos flere og flere. Det kan være utrolig smertefuldt, og få betydning resten af livet. 

 

Dét er noget af det, som jeg bliver en hjælper ind i. At få mennesker, børn, unge og voksne, til at stå stærkere i sig selv. Fordi dét er kraftfuldt. Det tiltrækker andre mennesker, som så kan få positiv betydning for følelsen af alenehed/ensomhed.

 

Det var lidt strøtanker på en helt almindelig torsdag herfra Aarhus. Dette emne er så aktuelt for mange, så jeg håber at du vil dele det med alle, som du kan komme i tanke om, der kunne bruge mine ord til noget.

Kærlig hilsen

Camilla.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked