Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Besøger du din sårbarhed?

fredag 6. september 2019
web (2)

Din sårbarhed...

Er det noget, som du ikke viser andre? Når du fx. kommer i tvivl, er bange eller trist? Pakkes det væk og tører du tårerne bort, og viser verden et smil i stedet? Hvis du har lyst, så læs mit indlæg om tvivl her: "Er du i tvivl, er du ikke i tvivl"

 

Sårbarhed er noget, vi alle bærer med os. Vi kan være mere eller mindre skolet i at vise omverden, at vi er sårbare. Men det lever derinde og er en naturlig del af det at være menneske. 

 

I går genså jeg denne helt fantastiske video omkring sårbarhed. Lavet af Brene Brown, og jeg vil gerne dele den med dig. Lav en god kop kaffe og sæt dig til rette i de 20 min., som den tager. Du vil tage en masse med derfra:

"Styrken ved sårbarhed."

 

Tag noter samtidig - der er virkelig mange fine pointer.

 

Sårbarhed er, for mig, en ret naturlig del af at være i verden.

Måske er det i kraft af mit job, eller i kraft af det menneske jeg er, men jeg besøger sårbarheden hver dag. Jeg arbejder med den hver dag. Både andres sårbarhed, men også min egen. Jeg er ikke så bange for vise mine nærmeste, hvordan jeg har det. Jeg kan sagtens græde i andres selskab eller dele min tvivl. Jeg kan blive i tvivl om mange ting.

For eksempel i denne tid, hvor en ny uddannelse er  i gang med at skabe en helt ny uddannelse, så er jeg meget sårbar omkring den del. Tanker som: "Det er nok bare mig, der synes, at det er en god idé" eller... "Det er der da ingen, som har lyst til at komme med på" eller... "Kan jeg, det jeg skal kunne?"...

Jeg hilser det hele velkommen. Fordi det skal være der. Det er en del af det at være menneske. Tvivlen, frygten og sårbarheden i det viser sit ansigt. Andet ville være usandsynligt, da kroppen og sindet reagerer på nye ting. I virkeligheden kan hjernen ikke så godt lide, at der skal ske noget nyt. Så hele alarmberedskabet bliver igangsat. 

 

Jeg minder mig om, at det er helt OK. Alt er, som det skal være. 

 

Det var morgentankerne for i dag. På en dag, hvor alt materialet til uddannelsen nu er gennemlæst af grafiker også, og nu begynder hun at drysse magi henover det hele, så det står smukt og skarpt til jer allesammen - lige om SNART.

 

Hav en dejlig fredag.

 

Kærlig hilsen

Camilla.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked