Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Balance...? Hvad er det...?

    tirsdag 22. januar 2019
    stress (4)

    Balance er et ord, som virkelig er blevet gennemtæsket igennem de senere år... 

    Hvad betyder det ordet?

    I sin rene forstand, betyder balance:

    "Ligevægt mellem modsatrettede fysiske eller psykiske kræfter"

    Mange har en idé om, at når man har truffet en livsbeslutning om noget, så skal de gå all in, og fuldstændig afskære sig selv fra noget bestemt - det kan være alt muligt. Det kan måske være godt, at hvis man fx gerne vil tabe sig, så skal man lade være med at spise slik for en stund. Men mange mennesker går fuldstændig for meget over i den anden grøft, og får ikke balancen med ind i livet, og så bliver man alt for ubalanceret, og derfor falde mange i gamle og uhensigtsmæssige vaner hurtigt igen.

    Denne tid på året er højtid for forandringer. Forskning viser også, at du (hvis du er én af dem, som havde lovet dig selv en januar uden slik) allerede er igang med at spise slik igen. Uge 3 i januar er den uge, hvor de fleste nytårsforsætter sættes ud af kraft, og mange falder i. 

    Det er fordi balancen ikke er til stede...

    Når jeg introducerer mit nærværsforløb i januar, så er det ikke tilfældigt. Mange drømmer om et liv med mere nærvær, ro. fordybelse og mening. Men mit forløb er ikke et regime. Det er ikke et "enten-eller". Det er et "både-og". 

    Forløbet er skabt med en intention om, at skabe mere nærvær i dit liv. Nærvær i livet er ikke lig med, at du skal sidde og meditere på din seng dagen lang. Nej, tværtimod. Vi har alle et liv, som kører derudaf. Men jeg ønsker for dig, at du er med i de ting, som du har gang i. Med en bevidsthed.

    Så det er ikke et quick-fix. Det er ikke et "så er du evigt glad og i balance-forløb", men derimod et forløb, som får dig til at stoppe og og tage stiling til de ting, som er i dit liv, hvilket kan skabe forandring på den længere bane.

    Vil du gerne læse mere, så kig her:

    Hvor blev nærværet af?

     

    Jeg håber, at se dig ombord. Det har aldrig været nemmere og billigere at blive klogere på dig selv og livet. 

    Ses vi?

    God tirsdag. Om lidt så suser jeg igen ud til P1, hvor jeg igen skal forsøge at sige noget klogt :) Du kan høre med fra kl. 10.00 i din radio.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet.

    tirsdag 15. januar 2019
    web (8)

    Nej, jeg er ikke optaget af diagnoser.

    Bogstaver er ikke vigtige for mig. Jeg er derimod optaget af, at børn og unge skal trives i vores samfund, og i særdeleshed i vores folkeskole. Vi skal danne dem til være en del af dette fantastiske samfund, som vi har. Vi skal danne nogle nysgerrige, dedikerede og ikke mindst omsorgsfulde unge mennesker. De er vores fremtid. 

    Jeg synes ikke, at vi lykkes med det, som vi kunne. Vi har alle muligheder, vi er et rigt samfund og vi kan gøre det bedre. Det skrev jeg lidt om i går på bloggen, og du kan læse med her, hvis du lyster:

    Danske børn skal trives i skolen, andet er ikke rimeligt.

    Måske har du lyst til at kommentere på blogindlægget, hvis det vækker noget i dig. Det blev delt masser af gange i går. Det var fedt at se, at det blev læst og taget stilling til. Det er jo et sårbart emne. Jeg er ikke ude på at pege fingre, men jeg vil gerne understege alvoren i det, som jeg ser lige nu hos vores børn. Vores fremtidige generation. De skal have de bedste betingelser, og faktisk kan det gøres med relativt få midler. Jeg har skitset også nogle forslag i mit indlæg. 

     

    Aldrig har flere børn og unge fået diagnoser.

    Det kan man jo være mere eller mindre enig i, om er rimeligt. Jeg er bestemt IKKE diagnoseforskrækket. Der er bare andet, og mere, som er vigtigt for mig. 

    Dét, der er vigtigt for mig, det er blandt andet:

    Hvad inviterer barnet til via sin adfærd? 

    Altings betydning - hvilket system er barnet/den unge en del af?

    Hvad fortæller barnet med alt det måske ikke italesætter direkte? 

    Hvad er det, vi voksne skal forstå? 

    Hvad er det barnet/den unge er en del af? 

    Hvilke modpoler er der til stede i livet hos barnet?

    Dét at have øje på noget andet, giver mulighed for bevægelse.

    Hvor er der noget, vi ikke ved endnu? Vi skal på udkig efter det uanede.

    Hvordan er denne adfærd blevet den bedste, lige nu.

    Alting er øjebliksbilleder, derfor er jeg optaget af håb og drømme for fremtiden.

     

    ... Blandt andre ting...

     

    Personlig udviklingsarbejde er ikke et individuelt anliggende.

    Det er et anliggende, som ligger i konteksten. Det vil også sige, at familien altid spiller en stor rolle i mit arbejde. Familien er meget med inde over. Vi har fælles samtaler flere gange i løbet af forløbet. Jeg ser også barnet/den unge selv. Men jeg har altid respekt for, at forældrene jo trods alt er dem, som ved en hel masse vigtigt - og som kender deres børn aller, allerbedst. 

    Jeg er ikke ekspert. Jeg ved bare noget om noget, som kan blive afgørende og få vigtig betydning.

    Al adfærd og alle symptomer er kommunikation, og ligeledes invitationer til omgivelserne til at forstå, hvad der sker i barnets liv, som gør noget besværligt, lige nu. Symptomer må altid forståes som udtryk for bedst mulige overlevelsesstrategier. 

    Den største alvor inviterer til de mest omfattende forandrings-og udviklingsprocesser på tværs. Derfor deltager jeg også ofte i møder på skoler og i institutioner. Alle aktører er vigtige i et barns liv, og der er intet, som kan stå alene.

    Mindfulness som en del af løsningen.

    Jeg får ofte henvendelser på emnet: Mindfulness og Mindfulness for børn & unge. 

    Jeg har, dags dato, 5 foredrag i kalenderen, bare på denne side af sommer. Det er foredrag forskellige steder, indenfor forskellige brancher, men interessen for emnet nu er blevet så stort, at de gerne vil inspireres til mere nærvær, ro og fordybelse.

    Det gør mig glad og forhåbningsfuld for fremtiden.

    Jeg oplever en stigende interesse i klinikken også.

    Jeg har nu lavet Mindfulness med børn og unge mennesker i over 7 år. Jeg har haft over 130 familier igennem mit unikke mindfulnessforløb - og.... Det virker! Ganske få gange har jeg måtte henvise videre på grund af mistanke om om der kunne ligge en diagnose bag. Det kan tælles på én hånd. 

    Mindfulness betyder nærvær. No more no less. Vi skal ikke gøre det mere kompliceret end som så. Men der er en masse, som man skal vide omkring det, og hvad man sætter gang i, når man laver det med børn & unge. Derfor bliver jeg også meget glad og taknemmelig, når jeg oplever en stigende interesse for min uddannelse i at lave Mindfulness med børn & unge. Bare i går var der to opkald med spørgsmål fra en skoleleder og fra en helt almindelig forælder (som du og jeg) vedr. uddannelsen. Jeg tror, at mange er ved at få øjnene op for, at nærværet og fordybelsen er vigtig og betydningsfuld. Vi skal have mere af det. Vi mangler det. 

    Uddannelsen er for alle med interesse for nærvær. Måske som en personlig udviklingsrejse eller som et aktiv ind i arbejdet med børn & unge. 

    Du kan læse meget mere om det hele her:

    Danmarks bedste uddannelse - hold 5. 

     

    Jeg er SÅ glad for at du læser med. Efterlad gerne en kommentar, giv et like eller del artiklen her. Det når bredere ud, når vi står sammen - i en intention omkring mere trivsel hos børn og unge. Tjaaaaa.... Mere trivsel i samfundet, sådan helt overordnet.

     

    God tirsdag.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Alle børn i Danmark skal trives i deres skolegang!

    mandag 14. januar 2019
    web (1)

    Vi har simpelthen ikke råd til andet.

    Det koster kassen, når et barn ikke trives i skolen. Både social og fagligt. Det er selvfølgelig vigtigt, at barnet lærer det, som det skal, ifølge den danske lovgivning, men det er lige så vigtigt, at barnet kan stole på, at det kan gå i skole uden at skulle føle sig ked af det, mobbet, talt ned til og at der er tillid til stede imellem lærer/barn og lærere/forældre.

    Siden jeg kom hjem fra min juleferie har jeg mødt 3 (!) børn på én uge, som har det rigtig skidt i skolen. Faktisk er det ret så voldsomme ting, børnene møder i deres hverdag, at jeg har været lidt "blæst bagover" faktisk, i forhold til de ting jeg hører. Jeg har længe haft dette blogindlæg i mit hoved, men har ikke lige vidst, hvordan det skulle skrives. Det kan også være, at der vil forekomme lidt "hakken i maskineriet", men jeg prøver så godt, som jeg kan.

    Når jeg skriver, at det koster kassen, når et barn ikke trives, så mener jeg det på flere plan.

    At nogle børn ikke trives i skolen, måske endda ikke kommer i skole i en periode, må aflastes eller flytte skole, det koster noget for barnet/os alle på flere konti, blandt andre:

    Det koster noget for forældrene. Både en masse tanker, frustrationer og tristhed - men der kan også være noget tab af arbejdstid, som er en økonomisk belastning for forældrene.

    Det koster for lærerne. De skal sætte tid af til møder, opfølgningsmøder og sætte tid af til at få barnet med fagligt igen, når barnet er tilbage. 

    Det koster for skolen. Det kræver virkelig noget, at have børn, som ikke har det godt. Det kræver tid, tålmodighed, tillid og ikke mindst kræver det tid til at reflektere over hvorfor mon det er, som det er eller gået, som det er gået.

    Det koster ofte nogle kroner til behandling. Denne udgift afholder forældre ofte, men indimellem så er de heldige, at de har en sundhedsforsikring, som kan dække. Så kan man sige, at vi bare kaster udgiften videre til dem.

    Det koster på den lange bane. For barnet. Ofte sætter denne slags mistrivsel i skolen sig som noget man indimellem/ofte må deale med, som voksen. Jeg har ikke tal på, hvor mange voksne jeg har/har haft siddende i mit terapirum, hvor traumerne er sket i skoletiden. Det er ikke få, kan jeg godt afsløre.

    Jeg har nogengange haft den her tanke: "Det var også dengang, og heldigvis er vi klogere i dag"....

    Jeg må sige, at det ikke virker sådan.

    Mange børn er udfordret på at gå i skole. I dag. Mange børn er kede af det, oplever ikke sig mødt/taget alvorligt og mange drømme slukkes for dem. Jeg har den seneste uge mødt 3 børn/unge, som ikke har tillid til at skolen vil dem det bedste. 

    Det er et problem. Sådan helt grundlæggende et stort problem, faktisk.

    Jeg møder selvfølgelig kun dem, hvor der er brug for hjælp, men jeg synes, at billedet bliver mere og mere tydeligt for mig, nemlig: For få ressourcer til at styrke børns fællesskaber og tage ordentlig hånd om det, der kan være svært for det enkelte barn. 

    Barnet, når det går i skole hver dag, er en del af noget, som er større end det enkelte barn. Barnet indgår i et system, som enten kan være sundt eller usundt. Med det mener jeg, at barnet kan møde lærere, som er mere eller mindre stresset eller barnet kan være under en ledelse, som er mere eller mindre i balance. Det smitter altsammen i et system. 

    Barnet kan, hjemme, også være en del af et mere eller mindre sundt system.  I hjemmet kan der også være knappe ressourcer af forskellige årsager. Det hele hænger sammen i et stort kludetæppe.

    Vi har et ansvar, allesammen.

    Vi er alle en del af noget. Vi er alle en del af et samfund, hvor vi har accepteret (mere eller mindre bevidst), at vores skolesystem bliver mere og mere gennemsyret af stress og mangeltilstande. Lærerne mangler supervision og ikke mindst: Tid til at løse deres kerneopgave, som i min optik er: At danne nogle børn til at indgå i det større fællesskab, som er vores allesammens - altså både dit og mit fællesskab.

    Det kan ikke være meningen, at jeg skal møde flere og flere børn, som ikke trives i skolen. Som er så kede af det, at de faktisk indimellem ikke kan komme i skolen. Det må og skal ikke være meningen med det hele. Det er simpelthen for dyrt. For os alle.

    Løsningen?

    Uha - det er jo lidt som at stikke en hånd ned i en hvepserede. Fordi, jeg har ikke det gyldne svar, men jeg vil prøve at se på noget af det, som jeg har set virke:

    • Lærerne får supervision. Det burde indgå som en naturlig del af dét, at arbejde med mennesker. Jeg supervisere på skoler. Det virker! Det virker både som en ventil, men også som opkvalificering af deres faglige arbejde.
    • Der er en tydelighed fra ledelsen omkring værdier. Ikke kun på et papir, men at det udleves i den virkelige verden. Det man siger, man gør er også det, man gør. Både i hverdagen, men også når lokummet brænder.
    • At forældre taler sammen. Som i: Ringer til hinanden, når der er en kurre på tråden. Ikke skrive sms´er eller på forældreintra.
    • At forældre sætter nogle børn i skolen, som er klar til det. Både hvad angår søvn og kost.
    • At vi har tillid til en hel gruppe af mennesker her, som faktisk varetager den mest vigtige opgave i vores samfund: Nemlig at danne vores børn & unge mennesker. Jeg mener lærerne. Jeg stiller mig undrende overfor deres forberedelsestid, ja.... TID i det hele taget. Skal vi ikke bare alle give håndslag på, at vi har tillid til at de ikke snyder os med deres tid?
    • At der sker en ændring i den måde vi anskuer lærerjobbet på. Jeg tror faktisk, at mange ville løbe skrigende væk fra jobbet. I stedet se det som en ENORM vigtig grundsten i vores dannelse: At gå i skole. At blive undervist af nogle passionerede lærer, som har tid, ro og ikke mindst vores tillid til, at de laver den bedst mulige undervisning. Men det skal de have noget fordybelsestid til.
    • At vi IKKE drejer hovedet, og kigger den anden vej, når der er et barn, som ikke trives. Det må og skal vi tage hånd om. Det kan ikke være rimeligt andet. Det er koster kassen, når vi ikke tager hånd om det. 
    • At alle tager deres ansvar alvorligt, når der sker en krise. Det er helt OK, at man kan stå i situationer, hvor man bliver udfordret - måske kan det være første gang, man prøver lige netop det. Men der er ikke noget, som skal tysses ned eller på anden måde ikke italesættes, hvis der sker noget, som kan være traumatisk. Det kan være både stort og småt. 
    • Vi er alle forskellige. Hvad du synes er en lille ting kan være stort for en anden. Netop derfor er det så vigtigt, at der tages hånd om det, som kan fylde.

     

    ... Det har nogle af mine tanker... 

    Jeg véd, at der er SÅ mange facetter til dette. Jeg ved, at mange måske ikke vil være enige eller have mere at tilføje og det er bare så meget OK. Jeg kan ikke komme omkring ved det hele. Men jeg pipper i en debat, som vi trænger til at tage, nemlig: Hvorfor er der så mange børn, der ikke trives i verdens dyreste skole? I verdens dyreste samfund? 

    Det MÅ og SKAL vi gøre anderledes.

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Alting går i bølgegange...

    fredag 11. januar 2019
    Sårbarhed

    Oplever du i øjeblikket at livet er særlig hårdt? Måske er du sygemeldt, måske har du småbørn, måske har du mistet én du har kær, måske har du særlig travlt i øjeblikket, måske er du bare ikke glad, måske glippede en stor jobmulighed? Eller noget helt andet…?

    Når vi rammes i livet, så kan det virke som om, at det rammer med 180 km. i timen, og måske endda med et godstog! Vi bliver lige lagt ned. Det kan, lige dér, være meget svært at overskue noget, og livet føles bare gråt og trist.

    Vi kender alle til nogle af de ovenstående situationer. Vi har alle prøvet, at livet er benhårdt og uoverskueligt. Vi har alle haft perioder, hvor vi er triste og kede af det. Vi har alle prøvet, at tænke: ”Er det virkelig dét, som livet er?” – især, når det har set allermest sort ud.

    Det er helt naturligt og menneskeligt.

    Hvis ikke vi havde prøvet det, så ville vi ikke vide, hvad reel glæde, overskud, begejstring, livsgnist, grin og livsgejst var.

    Den anden dag gik jeg en tur ved vandet. Jeg betragtede bølgerne. Bølgerne symboliserer netop, at livet foregår i bevægelse. Der er aldrig noget, som er konstant. Vi bevæger os hele tiden – frem og tilbage.

    Hvis du lige nu sidder fast er uoverskueligt sted i liv, så vid at det ikke er for evigt. Følelserne vil skylle indover dig, og du kan få en fornemmelse af at blive suget med ud. Men bevægelsen vil også være modsat. Nemlig, at bølgen når stranden igen, og noget af vandet bliver liggende. Stille og rolig. Men dog konstant. Jeg sender al mulig energi til dig. Husk: Livet er i konstant bevægelse, og hvis du lægger mærke til det, så vil der lige så stille opstå flere og andre nuancer i dit følelsesliv. Stille og rolig. Ligesom med bølgerne, så kan vi ikke forcere en bølge. Du kan heller ikke forcere en følelse.

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • TAK for 2018.

    lørdag 22. december 2018
    christmas

    Kære du!

    Tak for året, som er gået. 2018 har på mange måder været et skelsættende år i min forretning. Jeg har nået nogle milepæle, som jeg ikke troede var mulige på nuværende tidspunkt. Dét at lykkes med noget, føles bare helt igennem fantastisk og gør mig uendelig stolt fordi, at jeg engang for 10 år siden oprettede et CVR nummer, og startede min egen klinik.

    Jeg havde faktisk 10 års jubilæum d. 13. november i år. Shit, de 10 år er gået hurtigt. 

    Min kalender i klinikken har været stopfyldt.

    Hele året. Mange nye klienter strømmer til, og gamle klienter vender tilbage. Det er jeg meget taknemmelig for. Tak kære klienter og samarbejdspartnere.

    Derudover, så har jeg lige siddet og summet lidt over året som er gået. Der er meget, jeg er glad for. Jeg vil give dig et lille indblik i hvad her:

    • Jeg er igang med en længerevarende (2 årig) systemisk efteruddannelse, den hedder Metalog-uddannelsen. Det er en krævende uddannelse. Jeg afleverede min tredje opgave i slutningen af november, og fik kun rosende ord tilbage. Derudover, så skulle jeg holde oplæg, sidst vi var samlet hele holdet. Det gik også godt. Jeg var stolt og glad, da vi kørte hjem fra sidste samling. Uddannelsen har kæmpe betydning for mig. Det er udfordrende, men samtidig også trygt, fordi jeg føler, at jeg "kommer hjem". Jeg får et sprog for det, som jeg har arbejdet med/gjort igennem mange år. Derudover, så lærer jeg sindsygt mange nye ting og læser nye teorier. Jeg har fået et helt nyt netværk, og det er virkelig også fantastisk. Jeg er meget, meget glad for at jeg tog springet - til trods for at det er både økonomisk og tidsmæssigt krævende for mig. Alt det jeg lærer kommer mine klienter til gode, og det føles bare skønt. Viden er altid den bedste investering, du kan gøre - hvis du spørger mig.

     

    • Der kommer flere og flere psykologer, og andre faggrupper, som bestiller mig til at lave supervision. Det er en meget givende opgave, som jeg skatter højt. Jeg bliver så glad hver gang, jeg bliver betroet denne opgave. Tænk, at jeg nu er "sådan én", som der bliver tænkt på i disse sammenhænge. Det må jeg altså indrømme er en KÆMPE milepæl, rent fagligt. Så tak for det. 

     

    • MBM-uddannelsen blev i september afsluttet med hold 4. Et virkelig fantastisk hold, som allerede nu spreder al deres viden udover de mennesker, som de arbejder sammen med. Der er sådan en god energi i den gruppe, og jeg er yderst taknemmelig for, at de fandt vej til mig. Jeg lærer meget af mine uddannelsesdeltagere. Så igen: TAK for det. I ved, hvem I er.

     

    • Jeg iværksatte to nye onlineforløb i 2018. Det er en bragende succes. Det kommer jeg helt sikkert til at lave mere af i 2019. Vil du så med?

     

    • Min samarbejde med min lokale makker, Mette Smidt, kører bare derudaf. Vi har afsluttet flere iværksætterkurser i 2018 med stor succes, og vi pønser på (har faktisk færdiggjort) et nyt projekt, som bliver søsat lige om snart. Sammen fik vi også tilknyttet Lissa i uge 7, og lige om lidt starter Anne igen, efter endt barsel. Så alt i alt er det bare så strålende, som det kan blive.

     

    ... Så TAK 2018 for at været et skelsættende år, hvor min forretning virkerlig har blomstret og fået endnu større vinger. Jeg er meget GLAD!

     

    Den mere private del...

    Der er faktisk også her en masse at være taknemmelig for. Vores beslutning om, at min mand skulle være mere hjemme har bare været så eminent god. Der er en ro og et nærvær hjemme hos os, som jeg ikke anede, vi manglede før. Jeg synes egentlig altid, at vi har været gode til at prioritere godt, men denne beslutning er klart den bedste, vi har truffet på den private konto. 

    Derudover, så er vi alle ved godt helbred. Det er ikke nogen selvfølge længere. Min mor er blevet rask, og min familie har det godt. Det er i sig selv noget at sige tak for. 

    Vi har rejst i 2018. Det er jo vores ting. Dét, som vi elsker og prioriterer højt i vores familieliv. I skrivende stund sidder jeg også på en strand på en lille ø, i Thailand, helt ovre ved Cambodias kyst. Det er så dejligt. 

    Faktisk vil jeg den så langt som til at sige, at vi aldrig har haft det bedre. Vi har virkelig også justeret de seneste 4-5 år. Vi har skruet på knapperne, og sorteret fra i det, som ikke længere fungerede. Det betyder, at vi i dag står et meget stærkt sted, som familie. Jeg siger ikke, at det er en nem proces. Men den gør godt. Jeg vil varmt anbefale alle at justere indimellem. Stille dig selv et nysgerrigt sted overfor livet, og spørge: "Gør det stadig godt, det her?". Hvis svaret igen og igen er nej.... Så er der kun én vej og det at at forandre.

     

    2019 byder på mange eventyr.

    .... Men dem kommer I til at høre meget mere om, som vi nærmer os.... 

    For nu: Rigtig glædelig jul og lykkebringende nytår til dig. Lad julefreden sænke sig, og jeg håber at dine batterier også bliver opladt og at alle andres behov ikke altid er vigtigere end dine egne. 

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Du skal dø.

    fredag 23. november 2018
    indadvendt

    Vi skal alle dø.

    Jeg så denne udsendelse i går: mens døden skiller os ad.

    Tårerne trillede ned af mine kinder.

    Jeg var fyldt af alle mulige slags følelser. Både irritation, omsorg, angst og ikke mindst så fyldte ordet: Mod en hel masse indeni mig. Jeg følte også ydmyghed over, at der er nogle mennesker, som vil vise de knap så fede sider af livet. Det er jeg virkelig taknemmelig over. Så tak til dig, dit modige menneske. Jeg ønsker mig sådan, at der kommer flere af denne slags. Denne slags udsendelser, som kan få vores pyntede glansbilleder til at krakelere lidt.

    Udsendelsen fik mig til at tænke på døden. Ja, og på livet.

    Døden er en underlig størrelse. Det er det eneste sikre, som vi ved, der skal ske her i livet. Vi skal dø. Alle sammen. Du og jeg. Det eneste, der er sikkert er bare, at vi ikke aner hvornår. Det kan være i morgen, det kan være om 20 år eller 100 år.

    Jeg tror på, at vi skal blive bedre til at tale om døden. Ja, også om livet. Sådan helt generelt. Fordi, for hver dag vi har i livet, jo nærmere kommer vi døden. Så hvordan er vores liv? Kan vi være i dem, og nærer vores liv os? Der er så mange, som aldrig stiller sig selv disse spørgsmål. Jeg tror på, at vi skal blive bedre til det.

     

    Som Steve Jobs sagde:

    ”Remembering that you are going to die, is the best way I know to avoid the trap of thinking you have something to lose. You are already naked. There is no reason not to follow your heart”

     

    Jeg elsker det citat. Det minder mig sådan om at jeg lever. Nu. Lige her.

     

    Hvor ofte tænker du på, at livet er lige nu?

    Hvis nu, at du tog dig tid til at tænke på det, var der så noget, som du gerne ville gøre eller handle på? Det kan være i alle aspekter af livet, som fx:

     

    -       Få sagt undskyld til én, du har kær.

    -       Få redet tingene ud i den konflikt, som du står i.

    -       Rejse ud i verden og se, hvad den har at byde på?

    -       Se flere af de mennesker, som du godt kan lide?

    -       Være mere sammen med dine børn?

    -       Arbejde mindre, så du får tid til det, som du gerne vil?

    -       Få styr på din økonomi.

    -       Klarlægge dine livsværdier, så det hele står klart for dig?

     

    Det er ikke uvæsentligt at stoppe op indimellem, og spørge dig selv: ”Hvis nu jeg fortsætter ned af denne vej, hvor bringer den mig så hen om 1 måned, 1 år eller 10 år” – og kan jeg lide det, som jeg bliver fyldt af, når jeg tænker på det?”

     

    Vi når det alle, når tiden er inde og på den tid, det tager.

    Altså at dø... Magtesløsheden over dette smertelige faktum, kan betyde at vi kan komme til at presse alt for meget ned i det her kære liv. Vi prøver at tage kontrol over alt, simpelthen – måske for at føle, at vi så har magten. Men når alt kommer til alt, så er det faktisk ude af vores hænder. Det kan da virkelig også være vældig angstprovokerende, fordi vi skal give slip på nogle forestillinger om, at vi ved alt. Vi ved faktisk ingenting om lige netop dét.

    Mind dig selv om, at du skal dø.

    Så ofte, som muligt. Fordi, at det tvinger dig i højere og højere grad til at leve et meningsfuldt liv og leve det fuldt ud. I Buddhismen er døden noget, som man øver sig på hver dag af netop denne ene grund:

    At blive mindet om, at livet er NU - og derfor kan livet lige så godt blive meningsfuldt.

     

    Det er ikke alt, som kan vente til i morgen, næste år eller når ungerne er flyttet hjemmefra.

     

    … Fortsættes….

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Børn og bæredygtighed?

    tirsdag 13. november 2018
    strong children

    Det er nok ikke gået mange menneskers næse forbi, at netop dette emne er jeg meget optaget af.

    Hvordan skaber vi mere bæredygtighed, i børnehøjde?

    Det gør vi ved at starte ved os selv. Vi voksne skal lære at være. Bare være. Her. Lige nu. I dette åndedrag. Prøv at spørg dig selv:”Er jeg her lige nu?” eller spørg dig selv: "Hvor stresset er jeg lige nu?" Hvis du ikke er her, eller er max stresset, hvad får dig så til at tro, at dine børn er her? Børn er de fineste spejle på os. Så kig på dem og få svaret på, om du er her - eller om du er tusindvis af andre steder.

    For nogen tid siden var jeg i Nyborg. Der hørte jeg Richard Davidson tale om Mindfulness og børn/unge – med forskning som baggrund for oplægget. Der er lavet forskning som viser, at når der investeres 1 dollar i børnenes evner til at træne: Empati, nærvær, ro og ikke mindst Mindfulness, så kommer det 7 gange igen – senere i livet. Der er simpelthen mindre kriminalitet og misbrug. I USA har de Kindness (venligheds) skoler. Her trænes, de førbeskrevne evner, HVER dag med vildt gode resultater. Det er f..... spændende. Det er så simpelt.

    Der skal ikke investeres flere millioner i fx computere, Ipads eller andet godt IT stof. Næ – der skal investeres TID til nærvær, ro og fokus. Det er MÅ og SKAL simpelthen være vejen frem.

    Jeg arbejder benhårdt på, at budskabet bliver spredt.

    Jeg er ude og undervise i børnehaver, på skoler, i SFO´er og på universiteterne med budskabet: Bevidst nærvær. Oplægene har naturligvis forskellige vinkler, alt afhængig af modtageren. Men jeg tror virkelig på, at hvis vi kan komme helt ned i børnehøjde, og arbejde med Mindfulness, så får nogle mere bæredygtige børn og unge mennesker. Bæredygtighed, som holder igennem hele livet.

    Når jeg er ude, så fortæller jeg meget mere om ALT det, jeg ved. Både i forhold til forskning, børns psykologiske udvikling og hvordan du, som voksen, kan få mere nærvær ind i livet - både i dit eget liv og i det liv, du har med børn og unge mennesker.

    Så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du synes at din institution/arbejdsplads kunne bruge et oplæg omkring temaet: Nærvær. Jeg tager land og rige rundt - med glæde.

    Er det noget andet, du mangler?

    • Kalder uddannelsen?
    • Kunne du tænke dig at få flere faglige ben at stå på?
    • Er viden og forskning vigtig for dig?
    • Kunne du tænke dit et fagligt fordybende rum, hvor du kan gå i dybden med emnet?
    • Er konfliktniveauet for højt? Enten hjemme eller på din arbejdsplads?
    • Hvor er fordybelse, fokus, ro og nærværet i dit eget liv?
    • Trænger du (også) til et fokus på dig og din egen personlige udvikling?
    • Driver du en selvstændig forretning, og kunne du tænke dig at tilbyde forløb med Mindfulness som en del af din forretning?

    Jamen, så er det nu.

    Mindfulness for Børn - Mentoruddannelsen er åben for tilmeldinger, og der er 6 pladser tilbage.

    Uddannelsen er helt unik. Der findes ikke nogen uddannelse, i Danmark, som kommer i nærheden af at kunne det samme. Hverken fagligt eller personligt.

    Uddannelsen forandrer liv. 

    Jeg er blown away i forhold til den transformation deltagerne kommer i, på uddannelsen. 

    Jeg bliver så glad ved tanken om, at deltagerne går hjem og øver sig. Primært på sig selv og derefter på børnene. Det hele spreder sig som ringe i vandet. Det er en helt igennem fantastisk følelse, og jeg NYDER hvert minut. 

    Mindfulness for børn - Mentoruddannelsen.

    Jeg glæder mig til at se, hvilket hold der samler sig. Jeg er bare selv så stor fan af det, som jeg har skabt og tror på, at det er meget værdifuldt for dig, og de mennesker som er omkring dig, at du er med på denne uddannelse.

    Hvad siger andre?

    Det er altid rart at høre fra andre, som har deltaget på uddannelsen. Sådan har jeg det selv, når jeg skal lave en stor investering i mig selv og min egen vidensbank.

    Derfor får du her noget af Dorthes feedback til mig. Både noget om, hvordan hun tog beslutningen og noget om mig som formidler. Dorthe er en pisse sej plejemor på Fyn. Hun er et utroligt dygtigt menneske med et hjerte af guld. Hun brænder virkelig for at gøre en forskel for børn.

    Dorthe var med på hold 5.

    Hvordan tog du beslutningen om at deltage på uddannelsen?
    "Jeg lyttede til min mavefornemmelse. Jeg synes godt om at vi ikke skulle være så mange på holdet. Kunne mærke det kaldte på mig. Helheden af uddannelsen. Det kunne jeg ikke finde andre steder. Jeg ville gerne dygtiggøre mig indenfor mit fag. Min mand støttede mig i min beslutning, vi fandt pengene til det. Efter snakke med dig i telefonen vidste jeg, at det var det rigtige for mig."

    Hvad synes du, der har været mest spændende?
    "Det der har været mest spændende for mig har været oplevelsen af selve øvelserne - at jeg har mærket hvad de har gjort ved mig. 
    Jeg har via mit job som plejemor været på mange kurser med forskellige temaer vedr omsorgssvigtede børn. Det har været spændende at tænke Mindfulness ind i deres verden."


    Hvad synes du om mig som formidler?
    "Ord om dig: sød, ligetil, kæmpe viden, dygtig, rummelig, et dejligt roligt og behageligt menneske, man føler sig tryg, formidler i et forståeligt sprog, man mærker du brænder for det, dejligt du deler meget fra dig selv... FANTASTISK !
    Jeg GLÆDER mig til vi ses igen ❤️.
    Det har faktisk været mega hårdt at sige farvel!"


    Åh! Mit hjerte smelter sgu lidt.
    Jeg bliver bare så glad og stolt over sådan en feedback. Så... Måske kan det hjælpe med at skubbe til dine drømme? Er det NU, at du skal med? Jeg ved ikke, om der kommer et hold 6. Så hvis det kalder det mindste, så kom med.

    Skab en god torsdag for dig.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • De smukke unge mennesker.

    onsdag 7. november 2018
    web (7)

    Jeg gerne vil have, at vores yngre generation skal have det nemmere med livet - og de valg, som de skal træffe.

    Jeg mener at mange, i den yngre generation, kæmper med for komplicerede udfordringer for tidligt i livet. Mange kæmper for en plads i flokken - eller bare for at have en berettigelse. Jeg synes, at de skal træffe tidlige valg, som de måske slet, slet ikke er klar til. Jeg synes, at de bliver målt og vejet alt for tidligt i deres liv. Denne målen og vejen sætter sine spor. Både spor i deres selvværd og i deres selvtillid. De skal tage stilling til SÅ mange ting meget, meget tidligt i livet. En del oplever stor frustration fordi: Hvad nu hvis de vælger forkert?

    Jeg ved også godt, at jeg primært møder de unge mennesker, som virkelig har det besværligt med noget af det ovenstående, så det modsatte findes. Det er jeg klar over.

    De gør det faktisk SÅ godt.

    Jeg kan ikke mindes, at jeg selv har været så målrettet og dedikeret så tidligt i mit liv, som mange unge mennesker er i dag. Helt ned til 7.-8. klasse møder jeg unge mennesker, som ved hvad de vil. De gør det, de skal. De holder snuden i sporet, og de slingrer ikke i valsen. Indmellem, så kunne jeg unde dem et ordentligt slinger i valsen, bare for at de kan se, hvad der sker, når man træder ved siden af det fremlagte spor. 

    Vi ved, at hjernen ikke er færdigudviklet før i tyverne. Derfor synes jeg, at det er helt vildt, at man allerede i starten af 8. klasse skal gå til "uddannelses-parate-samtaler".  Tænk engang - de har ikke engang brugt deres konfirmationspenge, og så skal de til at tage stilling til, hvad der skal ske om nogle år. Nogle år, hvor de er i FULD udvikling. Deres hjerne arbejder på højtryk. Deres hormoner raser derudaf. De tænker ikke specielt meget længere end til næste fodboldtræning. 

    De piver ikke.

    De gør det, som de skal. De skriver sig på lister, og gør sig klar til at besøge diverse videregående instititutioner. Men det trænger ikke specielt meget ind. Både fordi, at der er så længe til, og fordi de er optaget af tusindvis af andre ting. 

    Jeg ved godt, at mange tiltag er gjort i en god mening. De er gjort for at forberede de unge mennesker på, hvad der skal ske. Udfordringen ligger i, at det allerede dér kan få nogle af vores unge mennesker til at blive nervøse for om de vælger forkert. Mange bliver usikre, fordi det får en tone af, at "det har betydning for resten af dit liv". Det er dét, som alle ikke er rustet til. Denne "det har stor betydning" tankegang kan være ødelæggende for nogle.

    I øjeblikket oplever jeg, at unge mennesker helt ned i 7. klasse oplever uro på grund af ovenstående. Fordi, at de voksne omkring dem, begynder at tale om, hvad der skal ske om 2 - 3 år. Prøv at spørg dig selv om det. Det er altså ikke specialt mange mennesker, som ved, hvilke valg de skal træffe om 2-3 år. 

    Selvfølgelig skal der være nogle forberedende tiltag til vores unge generation.

    Det er jeg helt med på. Det er fedt, at de får øjenene op for, at man kan andet end at gå på gymnasiet eller handelsskolen. Det var det ene valg, vi blev stillet overfor, da jeg/vi skulle vælge dengang. Iøvrigt et valg, som vi blev bedt om, at tage stilling til ca. et halvt år før vi skulle begynde. Det betød, at vi kunne få lov til at være i det, som vi var i. På en anden måde.

    Man kan også tage fejl. Det er ikke alt man ved, når man er 13 eller 14 år gammel. Det er ikke alt, som lykkes på de skinner, som der er lagt ud. Det kan være, at man må vælge om. Det kan være, at man må have et år mere fri eller på en efterskole. Det kan være, at man skal ud og se noget af verden. Det er kun godt hvis vi, tidligt i livet, lærer noget om, at det hele ikke altid kører på de berømte skinner. Indimellem, så falder vi af og må finde en ny vej. 

    Indimellem er man bare forvirret. Indimellem, så ved man ikke noget som helst. Indimellem, så har man bare lyst til, at andre skal tage over. Indimellem, så har man bare lyst til at være lille, og ikke tænke på, hvad der skal ske om nogle år. 

    Faktisk kan man tage grueligt fejl. Faktisk kan man vælge komplet forkert, og befinde sig i en situation, hvor man må smide håndklædet i ringet og starte forfra. Nulstille.

    Det håber jeg også, at alle de kloge folk taler med vores guldklumper om...

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked