Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Mange får lige netop nu, det de higer efter...

    søndag 22. marts 2020
    stress (1)

    Mange er hjemme.

    Børnene er hjemme.

    Der er tid.

    Der er en ny ro omkring os.

    Der er faktisk ikke så meget, som vi skal nå....

     

    Mange af os hjemme, enten alene eller sammen med vores familie, stort set hele tiden.

    Det er en alletiders chance for at se på, hvad du er taknemmelig for. Måske både indenfor din egen lille familie, men også hvad du sætter pris på i den hverdag, som vi alle har måttet kysse farvel for en uge siden.

    Hvis du læste med på mit forrige indlæg: Alene i fællesskabet, så vil du vide, at jeg bestemt var udfordret de første dage, da verden blev helt anderledes. Jeg blev både urolig, irriteret, vred og ked af det. Som dagene nu er gået, så har der indfundet sig mere og mere ro. Lige i går blev jeg trist igen, og måtte ud i skoven og gå en lang tur. Sådanne timer er der naturligvis også i mit liv. Men mest af alt lige nu, så har jeg affundet mig med situationen, og jeg prøver at få det bedste ud af dagene. Jeg skulle slet ikke have været i Danmark lige nu, så jeg nyder også tiden med min mand og drengene. 

    I går, i skoven, mødte jeg Linda. Linda har været med på min uddannelse. Linda er pædagog. Vi kom til at tale om det med, at vi forældre måske kan komme til sætte mere pris på skolen/SFO´en, nu hvor der er lukket. Det fik mig til at tænke over at alt det, som vi kan gå og småbrokke os lidt over i hverdagen, måske alligevel ikke er så ringe endda? Måske kunne netop nu være en tid, hvor vi alle minder os selv om, at vi faktisk lever i et godt og trygt samfund - hvor de fleste gør det bedste, de kan. Der er altid noget, som kunne optimeres (det er for for iøvrigt alle steder), men på bundlinjen, så lever vi faktisk i et rart samfund, hvor vi trygt kan sove om natten. 

    Jeg læste at flere, som er sygemeldt med stress, oplever en signifikant nedgang i deres symptomer i øjeblikket.

    Der er ikke noget, som de skal. Der er en ro omkring dem, som de ikke har oplevet før. Alle dem, som er omkring dem som er sygemeldt, har også fået mindre travlt. Jeg tænker, at det måske er godt nok, at vi har tabt pusten lidt, og at vi tvinges til at kigge lidt indad. Ind i vores kerne, ind i vores værdier, drømme og længsler. Kravene er sænket, og omsorgen for hinanden er blomstret. Det er tankevækkende.

    Tænk på, hvad denne tid tvinger os til, og hvad vi faktisk kan tage med os ud på den anden side, når det bliver helt almindelig hverdag igen. Hvad er det, vi har så travlt med? Og er det vigtigt, det vi har så travlt med? Næstekærligheden er i øjeblikket meget tydelig i vores samfund. Vi udviser samfundssind, og passer på hinanden. Dyder, som jeg tænker at godt at huske, på den anden side. 

    Jeg ved det ikke, men måske trængte vi alle til et kollektivt "wake-up call"?

    Hvad løber vi efter, hvad er det, vi skal nå? Hvor er vi på vej hen, og er der mening og kvalitet på den vej, vi løber ud af i den almindelige hverdag? Flere af de deltagere, som var med på mit seneste Retreat, har skrevet til mig. De er så taknemmelige for det, de lærte af mig. Det passer bare så godt sammen med det, som sker lige nu. Evnerne til blandt andet at være nærværende, og til at finde roen, har aldrig været mere aktuelle. Mange af dem oplever, at det arbejde vi lavede omkring værdier, virkelig kommer til sin ret, lige nu. Sådan virkelig til sin ret. Der er ingen vej udenom i disse dage. Det er virkelig et godt tidspunkt at kigge indad. Lever du i tråd med dine værdier? Kunne du tænke dig at jeg lavede et lille mini-forløb omkring værdier? Det går jeg og summer lidt på nemlig, så hvis ja - SÅ skriv endelig "JA til værdier" i kommentarfeltet.

    Gad vide, hvad du sætter pris på lige nu?

    Nå, men for at vende tilbage til overskriften: Hvad får du lige nu, som du faktisk har higet efter - måske endda længe? Hvis det fx er mere tid med børnene, så prøv at se på, hvordan du bruger tiden. Taler du med dem? Spiller du et spil med dem? Er du optaget af, hvad de er optaget af? Altsammen noget, som der lige nu er stor mulighed for. Det er en gave.

    Måske er du alene? Så kunne det være, at du lige nu er glad for, at du kan læse din bog færdig. Fordybe dit i et emne, som du har været interesseret i længe? Måske kan du begynde på at lave risotto fra bunden? Lige nu kunne det være en alletiders mulighed at få en meditationspraksis. Husk, at du hos mig kan købe meditationer, til en billig penge: Camillas webshop. Det synes jeg, selvsagt, at alle skulle blive optaget af. Det hjælper virkelig i denne tid.

    Min liste:

    • Jeg sætter pris på, at vi kan sove lidt længere end vi plejer.
    • Jeg sætter pris på, at mine klienter har været omstillingsparate, og er gået med over til online så hurtigt.
    • Jeg sætter pris på, at jeg er i Danmark.
    • Jeg sætter pris på, at jeg lever i et samfund, hvor vi i dén grad bliver passet på.
    • Jeg sætter pris på, at vores drenge er så cool. De har virkelig taget alt dette med en passende portion ro og alvor. 
    • Jeg sætter pris på, at vi rykker sammen som familie. Jeg oplever, at vi passer på hinanden. Både os fire, men også at vi er opmærksomme på min øvrige familie. 
    • Jeg sætter pris på, at solen skinner.
    • Jeg sætter pris på, at jeg bor så tæt på skoven, som virkelig får mange besøg i denne tid.
    • Jeg sætter pris på, at jeg idag skal bage de der lækre gulerodsbrud fra Meyers bagebog.

     

    Som du kan læse, så er det små og store ting, der fylder for mig lige nu. Jeg tror på, at det er vigtigt at tage det hele med i puljen, i denne tid. Huske os selv på, at vi faktisk har meget godt i Danmark. Måske kunne det netop også være i denne tid, at du rækker ud efter din familie og venner, hvis du har brug for en snak eller en hjælpende hånd. Hjælpsomheden er stor i Danmark lige nu. Husk det!

     

    Nå, det var lidt søndagstanker herfra Aarhus Ø. Hvad er du optaget af i dag?

     

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Når stressen sætter ind, sætter empatien ud.

    fredag 20. marts 2020
    ensomhed

    Mærker du stress i denne tid og at din lunte er kort? Så har jeg et par ord til dig:

    Når stress er en realitet, så betyder det blandt andet, at de kognitive evner sættes ud af kraft. De kognitive evner er de evner, vi skal bruge, når vi bl.a. skal bruge: Logikken, forudsigeligheden, matematikken og strukturen. Mange oplever, at de glemmer ting eller ikke kan koncentrere sig om en tekst eller en samtale, når de er stressramt. 

    Men... Noget af det, som overrasker mange mennesker er, at den empatiske evne også sætter ud. Mange oplever, at deres lunte er utrolig kort eller at de skælder mere ud, end de plejer. Faktisk kan nogle mennesker opleve, at kærligheden til deres partner også sættes under pres. 

    Det er helt normalt... 

    Mange siger til mig: "Ej, Camilla - gid jeg havde vidst det noget før. Jeg troede, at jeg var ved at gå i opløsning, og jeg har haft lyst til at blive skilt"

    Dét du, primært, skal vide omkring stress og empati er, at vi ikke har brug for empatien for at overleve en stresstilstand. Stress er en overlevelsestilstand, og derfor lukker mange af vores følelser ned sammen med vores kognitive evner. Dét, som kroppen gør, når det handler om stress, er at kroppen bare skal overleve/komme sig igen. Derfor har den ikke overskud/tid til at føle sig alt for meget ind i andre mennesker. 

    Det er den ultrakorte version... 

    Så... Hvis du er ramt af stress og oplever forandring i dit følelsesliv og bliver bange, så vær helt rolig... Du er i en såkaldt "helt almindelig stresstilstand", og dét din krop har gang i er bare at passe på sig selv.

    Vid at, hvis du får hjælp til at komme igennem en stresstilstand, så varer den typisk meget kortere tid end hvis du tænker, at du selv kan klare det. Mange tænker, at det går over af sig selv, hvilket det også kan. Men det er vigtigt med de rette guidelines, og den helt rette støtte i processen. Så vent ikke i 100 år med at få hjælp.

    Hav dig selv en dejlig fredag.

    Kærligst,

    Camilla.

     

    Vil du med på retreat i 2021? Mit populære retreat kan nu købes og jeg véd bare, at det bliver en fantastisk rejse. Tjek det ud her:

    Mindfulness Retreat d. 7.-9. marts 2021.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Når fællesskabet udfordres, hvad kan du så gøre?

    torsdag 19. marts 2020
    stamme

    Jeg vil lave en lille kavalkade af blogindlæg, som handler om de temaer, som I har skrevet til mig omkring. 

    For et par dage siden skrev jeg på Facebook og Instragram for at spørge, hvad I gerne ville læse om i disse Corona tider. Marianne skrev, at hun gerne ville læse noget om dét at være alene og om, hvordan man kan finde roen og trygheden i det. 

    Det synes jeg er et brandgodt tema.

    Og relevant. For mange os. I denne tid, hvor mange af os er afskåret fra at have fysisk kontakt med dem vi elsker, og holder af. Mange er jo pludelig også væk fra kollegaflokke, som måske har stor betydning i den hverdag, som plejer at være helt normal. Lige nu er der intet, som er normalt. Intet er som det plejer. Kunsten lige nu er at bevare roen i det unormale, også selvom det kalder på en masse uro, utryghed, og der mangler den daglige struktur og orden. Der er ikke andet at gøre. Alle arbejder på højtryk for at mildne de slag vores samfund og økonomi står overfor. Så det bedste du kan gøre lige nu er at acceptere situationen og rette ind. Sammen står vi stærkere. Men hver for sig. 

    At være alene vs. fællesskabet.

    Det er interessant med de to temaer.

    Vi fødes alene, og vi dør alene.

    Lige præcis de to afgørende rejser er der ingen, der kan tage sammen med os. Det er det eksistentielle grundvilkår, som vi lever med. Dér er vi alene.

    Men i vores levet liv, lever mange af os i stærke fællesskaber. I den spæde start er vi dybt afhængige af fællesskabet med vores mor, da hun får stor betydning for, at vi kan holde os selv i live. Dernæst blomstrer fællesskaber hen af vejen i vores liv. Både med familie, venner, i skolelivet, ungdomslivet og senere i et kollegialt på arbejdspladsen. I det hele taget betyder fællesskaber meget for os, som mennesker. Vi blomstrer i fællesskaber, vi lærer i fællesskaber, vi slår os på fællesskaber, vi skal gå på kompromisser i fællesskabets tegn osv. Der er SÅ utrolig mange ting, vi foretager os i fællesskaber. Fællesskabet er udviklende for os alle. Fællesskabet er en god ting for os som mennesker.

    Vi er individer i fællesskabet.

    Vi er alene, som mennesker. Vi er alene med vores inderste tanker og følelser. Du har garanteret prøvet det med, at det er svært at sætte præcis dé ord på som beskriver, hvordan du har det indeni. Det er ikke altid nemt at beskrive en indre tilstand, og indimellem så rammer det helt ved siden af. Måske har du prøvet af gå fra en venindeaftale og følt dig misforstået? Eller med en følelse af, at du ikke rigtig kunne forklare, hvad du mente. Det handler om flere ting. Blandt andet at det ikke altid kan lade sig gøre at sætte de rette ord på, fordi kun DU ved, hvordan DU har det. Vi kan have svært ved at komme overens med lige præcis det faktum, fordi vi vil så gerne have at andre forstår, hvad vi mener, tænker og siger. Men det er sådan, det er, nemlig at: Kun du ved, hvordan du har det. Kun du ved, hvad dine tanker vil dig. Kun du ved, hvordan der er i din krop - hvordan det hele mærkes. Og det er det, jeg gerne vil fortælle dig: Det er helt OK. Det er sådan, det er. Lad være med at tro, at det kan være anderledes, for det kan det ikke. Du er dig, de andre er sig.

    Vi er ikke så trænet i at være alene.

    Alene med egne tanker, vores eget selskab, egne følelser. Vi er ikke trænet i, at det er værdifuldt at være alene. Prøv at tænk på, hvor meget du er blevet opfordret til at være alene igennem dit liv? Er det meget eller lidt? 

    Det er berigende at kende dig selv indefra og ud - ikke udefra og ind. Når nu jeg skriver, at kun DU ved, hvordan du selv har det, så kan det jo være meget godt at vide, hvordan det egentlig så står til indeni dig - uden at du lader dig definere af andres meninger og holdinger til, hvad du skal/ikke skal, mene/ikke mene eller gøre/ikke gøre. Derfor er denne tid på den måde kærkommen. En tid til eftertænksomhed, refleksion og indre arbejde. 

    At være alene kræver en masse af dig.

    Både fordi, at du ikke er trænet i det, men også fordi, at du måske ikke ved, hvordan du skal forholde dig til alt det, som dukker på. Læs mine ord: RO PÅ. Alt, hvad du ikke er trænet i, skal starte et sted. Alt starter med ét skridt. Det ene ben foran det andet. Den ene tanke efter den anden. Den ene følelse efter den anden. Når du er alene, så kan du ikke løbe fra noget. Du kan ikke dulme dine følelser eller tanker i kraft af andre mennesker. Du bliver nødt til at tage dig af det hele. Selv. Alene. Det kan være skræmmende. MEN det er også en mulighed for at udvikle dig. Udvikle et forhold til dit indre. Dine følelser og dine tanker. Dine længsler og drømme. Måske er denne karantæne en lomme af tid, som du har sukket efter længe? Måske trænger dit hoved og krop til en omgang forårrengøring?

    Mærker du uro, tristhed, tvivl, vrede og utryghed?

    Prøv at træk vejret! Vid, at du har alle følelser i dig. Altid. Du er måske bare ikke så trænet i at mærke modpolerne til alt det postive, glade og festlige? Det er lige nu alletiders chance, for dig, til at lære ALLE dine følelser at kende. Så når du fx. mærker vrede eller tristhed, så prøv at spørg dig selv, hvorfor netop disse følelser melder sin ankomst lige nu. Er der måske noget, som du har gået og undertrykt igennem længere tid? 

    Mærker du tvivl? Så skal du vide, at tvivl er et eksistentielt grundvilkår for os allesammen. Tvivlen går ved siden af os alle hele tiden. Tvivlen er en kæmpe hjælp for os alle, når vi snakker lidt med den. Så når tvivlen melder sin ankomst, så forhold dig til den. Hvad vil tvivlen dig lige nu? Har tvivlen et budskab? Jeg har faktisk skrevet lidt mere om tvivl her, og det har mange gavnet af at læse. Tjek det ud her: Når du er i tvivl, er du ikke i tvivl.

    Helt konkret, hvad mener du, Camilla?

     

    Allerførst, så er min ærinde at minde dig om, at det er OK, hvis du lige nu synes, at det er svært at være med alt det, som dukker op. Du skal blot vide, at det altid er der. Lige nu har du bare masser af tid, stilhed og ro til at mærke det, som ligger indeni dig. Og det er faktisk ikke så dårligt endda. Nu kan du få dealet lidt med det, som der er.

    Her er nogle tip, som jeg selv benytter mig af:

    Meditér: Hav en praksis, hver dag. I 5, 10 eller 30 min. Det er ikke så vigtigt, men start dagen med en Mindfulnessøvelse. Du kan finde nogle enkle øvelser her: Ja tak, lad mig se.

    Skriv ned: Find en notesbog. Skriv dine tanker ned. Lav nogle lommer af tid, hver dag, hvor du skriver alt det ned, som dukker op i dit sind. 

    Gå ud: Sørg for, hver dag, at komme ud i naturen. Naturen er den vildeste healer i øjeblikket. Kig på træerne, blomsterne og vandet: Uanset, hvilke kriser der er i verden, så går naturen sin gang. Så det er den bedste mulighed for at grounde. 

    Ud med det, du mærker: Mærker du tristhed, så græd. Mærker du vrede, så få det UD. Mærker du glæde, så spred den til andre. Mærker du tvivl, så snak med den. Du skal ikke holde det inde.

    Ring til en ven: Det er godt at række ud, hvis du brug for det. Det kan være en ven, det kan også være at booke en tid ved din psykolog. Alle de psykologer, jeg kender, har nu mulighed for at tale online/i telefon med deres klienter. Så ræk ud.

    Du er ikke alene: Mange oplever de følelser, du har lige nu. Husk at vi kollektivt ikke er trænet i vores eget selskab, og derfor udfordres mange af os lige nu. Men det er en alletiders mulighed til at træne kontakten til dig selv. Dine tanker og følelser. Det er faktisk, mest af alt, godt og udviklende. Så omfavn muligheden for dette i øjeblikket. Du aner ikke, hvornår du igen kommer til at blive tvunget til det på denne måde.

    Kære du.

    Jeg håber, at du kunne bruge mine ord til noget? Del og kommentér gerne. Sharing is caring. Det hjælper mig i dén grad, når du gør det.

     

    Er du én af dem, som sidder alene og kan bruge mine ord til noget, så vil jeg vildt gerne høre fra dig. Ja, uanset. Måske føler du dig alene, selvom du er sammen med mange mennesker. Så håber jeg også, at du kan bruge mine ord til noget. 

    Nu vil jeg tage punkt 3 i brug: UD I SKOVEN. Trække luften, helt ned i lungerne i tillid til at det hele nok skal gå.

     

    De allerkærligste hilsner fra

    Camilla.

    Er du, som mange af os, blevet "tvunget" til at være sammen med din familie 24/7?

    Det kan også fremkalde følelser af uro, tristhed, vrede og alene-hed. Meget er jo vendt på hovedet lige nu, og med et slag er samfundets vigtigste brik: Familien, blevet omdrejningspunktet for det levet liv derhjemme. Det er fantantasisk for nogle, og for andre er det meget, meget krævende og måske endda stressende. Kunne du tænke dig, at jeg skriver lidt om de dilemmaer, som opstår i det?

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Hej fra et fremmed land...

    onsdag 18. marts 2020
    Corona virus (1)

    Kære du...

    Hvordan har du det? Prøv at luk øjnene og træk vejret, sådan heeeeelt dybt. Gør det nogle gange i streg, og så spørg dig selv: "hvordan har jeg det egentlig?"

    Jeg har været noget rundtosset. I torsdags, og i fredags, kørte alt i højeste gear herhjemme, da alle planer for den næste måned måtte ryddes af bordet, og vi måtte tænke i nye baner. Det var jeg ikke helt vildt godt til. Jeg blev faktisk enormt påvirket af det. Jeg var i ekstremt dårligt humør, rastløs, bange og ked af det. Jeg snerrede af drengene og af min mand. Jeg blev også sur på alle dem, som bare arbejdede videre, og ikke tog det her seriøst. Jeg havde egentlig mest af alt lyst til at gemme mig et sted, og så komme frem, når der var "fri bane" igen. I det hele taget blev jeg en super dårlig version af mig selv. En version som jeg ikke har set meget, meget længe. 

    Det hele handlede/handler om frygt.

    Frygten for vores økonomi, frygten for fremtiden, frygten for at min mor skulle samle denne ækle virus op (og alle andre, som jeg kender, der er sårbare), frygten for at Felix ikke kan afslutte hans efterskoleophold - ja, i det hele taget bare frygt for alt. Alt. 

    Sådan går det, når der er et stort, kollektivt, kontroltab. 

    Og ved du hvad? Hvis du kan genkende noget af det, som jeg har skrevet, så er det faktisk HELT OK. Vi står alle i en ektrem usædvanlig situation, og vi handler ud fra vores umiddelbare følelser, når der er fare på færde. Og det er der her. Vi har fået en usynlig farlig fjende, som vi ikke kan se. Derfor går hele vores alarmberedskab igang. Vi går helt ned i vores krybdyrshjerne, og så handler vi udfra vores instinkter. Det gør jeg, og det gør du. Sådan er det at være menneske. 

    Efter et par dage med frygt, ondt i maven og dårligt humør, så...

    Har jeg forsøgt at vende energien igen. Jeg gik igang med at handle, og det er noget af det, som er min spidskompetence. Nemlig at handle. 

    Alle de samtaler, jeg havde i denne uge, blev flyttet over til min onlineplatform, og det gik fuldstændig gnidningsfrit. Pyha! Og nu har jeg så haft denne uges samtaler, online herhjemmefra, og det fungerede SÅ fint. I virkeligheden har jeg brugt onlineplatformen i et stykke tid, da jeg har klientsamtaler med mennesker fra hele verden, og det kommer jo sådan en som mig tilgode i denne tid. Man kan bestemt godt, og helt forsvarligt, lave terapi/supervision online. For mange kan det faktisk være en lettelse at være hjemme. Mange nyder, at de ikke skal ud og køre for at komme til Mejlgade i Aarhus. De sidder hjemme i deres egen stue med deres egen kaffe. Det sætter mange pris på. Til de klienter, som bare var klar på at skifte kurs, vil jeg bare lige sige tak. Der var endda en klient, som skrev:"Camilla, vi bliver helt gode til alt det her online, så det er helt fint". 

    Hele denne situation kræver noget af vores omstillingsparathed. Så TAK fordi, at I har været med mig i denne situation.

    Så nu er resten af ugen helt åben.

    Derfor vil jeg skrive noget til dig, hver dag. Et emne/et tema, som du kunne være optaget af, vil jeg gerne tage fat på. Jeg kastede spørgsmålet op allerede i går, på Instagram og på Facebook, og der kom allerede nogle gode spørgsmål/ emner, som jeg vil gå ombord i.

    Marianne skrev, at hun gerne vil have, at jeg skriver om dét at være alene i denne tid. Dét at "turde" at være alene og finde roen og trygheden i det.

    Det er et rigtigt vigtigt tema, da vi jo alle bliver beordret til at være mere alene, og hvad bringer alt det egentlig med sig?

    Derfor bliver det morgendagens overskrift på bloggen her. Så stay tuned. 

    Husk, at du kan skrive her nedenfor i kommentarfeltet, hvis der er andre/flere temaer, som optager dig. Jeg vil gøre mig umage med at skrive nogle brugbare indlæg til dig. 

    Hvordan kan du hjælpe mig i denne situation?

    Det bliver jeg spurgt om i disse tider. Derfor vil jeg slå et slag for flere ting i min lille butik:

    1. Hvis du allerede nu bare véd, at du vil med på mit næste onlineforløb, så køb det nu. Det ville være fantastisk at have dig med ombord på forløbet. Mine onlineforløb er ret så populære, fordi de virker. Mine ord, min viden og min erfaring kommer dig tilgode. Så altså - du hjælper mig, helt konkret, ved at klikke det hjem allerede nu. Tusind tak!

    Forløbet handler om at træffe beslutninger, som er meget aktuelt lige nu, må man sige. Da jeg lavede forløbet anede jeg ikke, at verden ville gå i stå. Men nu er det jo HØJ aktuelt med et sådan forløb. Tjek forløbet ud her:

    Sådan træffer du beslutninger.

     

    2. Er du interesseret i andre meditationer, som kan give dig den ro, som du måske har brug for lige nu? Måske kunne du selv eller dine børn/unge mennesker bruge et meditativt frikvarter? Så kan du handle på min webshop - der er masser af gode ting og sager til børn, unge og voksne. Alle meditationer koster kun 40 kr. stykket. Tjek det hele her:

    Camillas webshop.

     

    3. Du kan starte i et terapeutisk forløb. For mange er denne tid fyldt med angst, stress og uvished. Min mangeårige erfaring kan hjælpe dig i denne situation. Det kan være, at du har brug for nogle få samtaler til at få "ting til at lande" indeni dig. Det kan også være at det bliver starten på et længere bekendtskab. Hvem ved?

    Kig dig lidt omkring på min side.

     

    4.: 

    Dele dette blogindlæg.
    Like blogindlægget.
    Kommentér indlægget.

    Det er faktisk en større hjælp, end du måske er klar over. Men når du liker, deler eller kommenterer, så ryger mine indlæg videre til dine venner, som så kan læse med og blive inspireret af mine ydelser. 

    På den måde er det en kæmpe hjælp for mig i forhold til at få bredt mine ydelser så meget som muligt UD i det danske land, ja... I hele verden. 

    Især i denne tid, der er svær for alle os små selvstændige, som ikke er sendt hjem med fuld løn, eller nærmere.... Ingen/næsten inden omsætning overhovedet, faktisk.

     

    Det var lidt af de muligheder, der er, her i min lille forretning. I denne underlige tid. Uanset hvad, så er jeg bare taknemmelig for at du læser med. TAK!

    Det er der mange, som allerede har købt adgang til flere af mine ydelser. Det er er jeg meget taknemmelig for. Sammen står vi stærkere - hver for sig.

     

    Udover de konkrete ting, så kan du hjælpe mig ved at blive hjemme.

    Jo før, jo bedre. Fordi, hvis du bliver hjemme nu, så er der mulighed for at alle os små erhvervsdrivende kan komme tilbage på arbejde igen - hurtigere.

    Stay safe.

    Jeg er meget taknemmelig over, at vi lever i et land, hvor der bliver passet på os. Det føler jeg virkelig, at der gør. Uanset partifarve eller politiske overbevisninger, så tager jeg hatten af for Mette Frederiksens måde at give os håb, tror og ro på. Virkelig.

     

    De allerkærligste hilsner

    Camilla.

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Når alt bare falder i hak... Tanker fra retreatet, som jeg lige har afholdt.

    onsdag 4. marts 2020
    retreatet

    Sidder lige her og lander... Ovenpå de skønne dage, som ligger bag mig.

    Jeg kom hjem lidt tidligt fra klinikken i dag, fordi vores ældste søn er blevet så frygteligt syg, så nu sidder jeg med en god frokost foran mig, og så vil jeg nedfælde nogle tanker, som har ramt mig i forbindelse med det retreat, som jeg lige har afholdt. 

    Allerførst, så kan jeg trække vejret heeeeelt ned i lungerne. For første gang i meget lang tid. Jeg er i en sorgproces, og jeg har observeret omkring mig selv, at jeg ofte mister kontakten til mit åndedræt. Det er uvant for mig. Selvom jeg har min daglige meditationspraksis, så har jeg været udfordret på mit åndedræt, siden november. Sådan er det bare, men ikke desto mindre er det dejligt at mærke, at jeg kan trække vejret frit igen. Det er resultatet af 3 dages intensiv egenomsorg. Selvom det er mig, som leder disse retreats, og jeg er træt bagefter, så kan det ikke undgåes, at jeg også kommer i proces. Andet ville næsten være mærkeligt - måske endda uladesiggørligt.

    Hvad er det, der sker på mine retreats?

    Jeg har efterhånden mange retreats i baglommen. De er alle forskellige, fordi deltagerne er forskellige. Men omdrejningspunktet for dette retreat, som jeg lige af afholdt, var: Mindfulness, værdier i livet og dét at få retreatet til at leve i hverdagen. 

    Dagene var præget af:

    • Oplæg fra mig om Mindfulness, værdier og andre psykologiske temaer.
    • Fordybelse
    • Mindfulnessøvelser
    • Delinger (helt frivilligt, man kan også være med uden at sige noget overhovedet)
    • Hvile
    • Stilletid
    • Restitution
    • Samtaler
    • Fantastisk lækker, økologisk mad.

     

    Jeg delte også bidder fra mit eget liv. Jeg knokler også rundt i livet, og jeg kan også blive forvirret og tabe orienteringen. Det kan vi alle. Når jeg deler får andre også lyst til det, så det bliver meget intenst, sårbart, modigt og ikke mindst personligt udviklende. 

    Der er SÅ meget omsorg tilstede i det rum, som vi skaber sammen. Det er så berigende og vidunderligt at være vidne til.

    Uden at bryde min tavshedspligt, så kan jeg afsløre at deltagerne oplevede:

    Mere fred med dem selv. De oplevede, at "noget faldt på plads". De oplevede, at Mindfulness ikke er hokus pokus, men en måde at være i verden på, sådan helt lavpraktisk og nede på jorden. De blev udfordret af stilheden, men fandt også ro i den. De oplevede, at deres livsvej blev klarere og klarere for dem. De oplevede, hvilke værdier, der er vigtige for dem. De oplevede, hvad det vil sige at prioritere sig selv. De oplevede at være en del af et omsorgsfuldt fællesskab.

     

    Det var blot nogle af de ting, som deltagerne delte med mig. 

     

    Jeg er så evigt taknemmelig for, at jeg kan lykkes med at fylde holdene igen og igen.

    Det er ikke noget, jeg tager for givet. Så tusind tak til dig, som var med til at berige mine dage og mit liv, i en lille flække på Fyn.

     

    Jeg er allerede igang med at finde dato for Retreatet, som skal være i februar 2021. Det bliver snart offentliggjort. YAY! Jeg tror, at du denne gang skal være hurtig på aftrækkeren, hvis du vil have en plads. Men følg med, så deler jeg, når det hele er klappet og klart.

    Indtil da, så vil jeg lige slå et slag for mit nye onlineforløb. Det handler om at træffe beslutninger, værdier og komme dét sted hen i livet, som du ønsker at være. Det er en nem og billig måde at udvikle dig på og ikke mindst blive inspireret til at gribe livet an på en ny måde, hvis det er det, du ønsker dig. Læs om det hele her - vi går igang til 1. april:

    Sådan træffer du beslutninger.

     

    Jeg vil nu ønske dig en god onsdag eftermiddag. Jeg skulle have været i Vejle for at lave supervision, men er nødt til at være hjemme og passe sofaen og sønnike. 

     

    De kærligste hilsner

    Camilla.

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • At træffe beslutninger - er det svært for dig?

    onsdag 26. februar 2020
    autencitet

    Jeg er lige nu i Ry, på arbejdslejr.

    Jeg har 1000 løse ender, og har samlet sammen til dette døgn, hvor jeg trykker speederen i bund og arbejder igennem. Jeg er her sammen med en kær veninde, og senere dukker en anden veninde også op. Så skal vi hygge os med god vin og snak. I morgen vågner vi op, og så genoptager vi arbejdslejren. 

    Dét, at drive en forretning er virkelig en udviklingsproces, og indimellem en kompleks ting, som kan tage mig steder hen, som jeg ikke havde set komme eller kunne regne ud på forhånd. Hvis du er selvstændig, så ved du sikkert, hvad jeg mener.

    Der er pt. meget, som der skal samles op på, opringninger som skal foretages, ord skal skrives, tanker som skal tænkes og ikke mindst: Der skal handling bag tankerne. Jeg får en masse fra hånden i disse timer - det føles helt igennem skønt.

    Hvad nørder jeg så med?

    Noget af det, som jeg nørder med i øjeblikket er mit manuskript til mit Retreat, som igangsættes på søndag. Du kan læse om retreatet her: Mindfulness Retreat på Fyn. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig. Sådan helt ind i knoglerne glæder jeg mig. Jeg synes, at dagene lige så stille former sig, og det står mere og mere klart for mig, hvad vi skal igennem på vores dage sammen. Når det er skrevet, så ved jeg også, af erfaring, at det sjældent går, som jeg forestiller mig. Når gruppen er samlet, så skaber vi energien sammen, og det er lige præcis dét, jeg sådan elsker ved at samle grupper. Jeg aner jo dybest set ikke, hvorfor de 13 kvinder kommer - hvad der har sendt dem på retreat er ikke noget, jeg ved noget om. Jeg har nogle intentioner for vores dage sammen (og et manuskript så langt, så langt), men det kan stikke i alle mulige retninger. Jeg er åben, og det er netop dét, som er så fantastisk ved at arbejde med grupper - alt kan ske.

    Jeg elsker at arbejde med grupper og i teams - det er så meningsfuldt.

     

    Derudover, så....

    Er mit nye onlineforløb skudt i luften. Jeg har længe villet lave noget omkring beslutninger. Det kræver en masse at tage beslutninger, og det kan være noget af det mest vanskelige i livet. Jeg ved det - jeg står selv overfor denne slags beslutninger fra tid til anden. Store som små beslutninger. Der er så mange processer i dét at træffe beslutninger og det er bestemt nyttigt at vide noget om, når du står midt i det. Det kan være stort som småt. Derfor har jeg lavet denne nemme og billigere måde, hvorpå du kan blive klogere på det hele. Kom med - du kan lytte, hvornår du vil. Når først du har downloaded modulerne, så er de dine for evigt.

    Læs mere om det her:

    Sådan træffer du beslutninger!

     

    Indimellem disse to store ting, er der bare løse ender, her hos mig. Der bliver lige så stille slået krølle på dem. Én for én - og det føles bare godt. 

    Om ikke så længe, så løfter jeg sløret for, hvad år 2020 skal bringe mig og min familie. 

    Det er stort, vildt og grænseoverskridende. Det har været en en spændende beslutningsproces, som jeg glæder mig til at dele med dig. Men tiden er ikke helt inde endnu. Det kommer.... Liiiiiige om lidt. Hvis du melder dig til forløbet, så vil du få endnu flere detaljer omkring vores beslutningsproces. Jeg glæder mig til at dele det med dig.

     

    Nå, det var en lille (stor) cliffhanger. 

    Jeg håber, at du vil med på forløbet. Det bliver godt og udviklende. Uanset og du står i at skulle træffe valg lige nu og her, eller blot er nysgerrig på, hvad der sker i en sådan proces - som du kan bruge senere i livet.

     

    Jeg vil tilbage til de løse ender. 

    Jeg snupper lige et par timer mere foran computeren, og så er der vist derefter dømt aftensmad og hygge. 

    De kærligste hilsner

    Camilla.

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er du (også) indadvendt?

    tirsdag 18. februar 2020
    indadvendt

    Jeg så denne TED TALK for nogle år siden, den holder stadig, synes jeg. Jeg linker til den nederst her på bloggen. På mange måder er det ligesom om, at hun taler om mig. Jeg har altid været udadvendt. Jeg har ikke haft de store udfordringer med at tale foran folk,  jeg har altid været spontan og gjort ting som børn/unge på samme alder som mig, ikke gjorde. Som f.eks. at tage 1 år til Panama i en alder af 15 år. Det var der ikke mange der gjorde.

    Men jeg kunne mærke, at der manglede noget. Jeg vidste bare ikke, hvad det var. Der gik mange år før det gik op for mig, hvad jeg manglede. Egentlig sådan rigtig først for små 10 år siden fandt jeg ud af, hvad det drejede sig om. Nemlig, da jeg tog på mit første Mindfulness Retreat i USA. Der blev jeg stille og mærkede mig selv. Ligeså meget som jeg hadede det, ligeså meget elskede jeg det. Jeg opdagede, at dét jeg savnede var opmærksomhed på min indadvente side.

    Jeg opdagede, at jeg lader SÅ meget op i mit eget selskab. Jeg orker faktisk ikke altid at være den sidste, der forlader fester, og jeg nyder en god gåtur i MIT eget selskab. Ved at anerkende denne del af mig, er døre til mit eget indre blevet åbnet, og mange ting er blevet nemmere. 

    Hvilke muligheder giver vi børn for at opdage, at de er helt OK, selvom de stortrives i deres eget selskab og ikke nødvendigvis behøver legeaftaler hver dag eller er de første, som rækker hånden op i timerne? I skolen skal børn være meget på, arbejde sammen, de skal kunne præstere og det forlanges nærmest også, at de skal kunne lide det. Det kan alle bare ikke - og det skal vi ikke gøre dem forkerte over. Næ nej, der er guld af hente i fordybelsen og i roen, som kan føre til en masse kreativitet og næring til sjælen.

    Måske vil opmærksomheden på den indadvente side, og den ro og det fokus, der følger når børn får lov til at være stille med sig selv, faktisk betyde en større lyst til at sige noget mere. Uden pres. Jeg tror, vi har en masse at lære endnu på dette område. Men lyt til videoen her - måske det også rører noget i dig? 

    The Power of introverts

    Kærlig hilsen
    Camilla. 

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Tør du tale med dine venner, når livet ikke er nemt?

    lørdag 11. januar 2020
    Svære ting

    Overskriften kan forstås på flere måder…

    Enten kan du selv have brug for en udstrakt hånd ELLER du har nogle mennesker i dit liv, som går igennem noget svært. Måske ser du, at en kær ven/veninde ikke har det godt, men du lukker øjnene for det, og håber, at det går over igen. Af sig selv. Måske tænker du, at du ikke har prøvet at stå i samme situation, så du ved ikke, hvad du skal sige - og så lader du være med at gøre/sige noget overhovedet.

    Det er det sidste, som jeg vil holde fokus på i dag.

    Der kan være rigtig mange årsager til, hvorfor det kan være svært at tage fat og sige: ”Hey, jeg ser dig, og jeg har lyst til at ses og sludre - skal vi drikke en kop kaffe”?  Du kan være konfliktsky, du kan være i tvivl om, om du siger ”det rigtige” eller gør "det rigtige", du ved ikke om du er tæt nok på til at række ud eller noget helt, helt andet kan være i spil. Årsagerne kan være virkelig mange og meget forskellige. Det er jeg godt klar over. MEN du skal vide, at hvis du ikke gør, siger eller skriver noget overhovedet, så bemærkes det. Det gør ondt, og det kan føles, som en virkelig dyb afvisning for den, i den anden ende af relationen, som gennemgår noget svært, og som er ked af det lige nu.

    Jeg oplever, at mange er bange for, at gøre andre mennesker kede af det. Èn ting er sikkert: Hvis verden er væltet for din ven, så kan du ikke sige eller gøre noget, som kan gøre din ven mere ked af det. Han/hun er ked af det. Og kan ikke blive mere ked af det. Så det kan du være helt rolig omkring. Jeg ved, at det kræver noget mod at hive fat, der hvor andre måske ikke gør. Men det værdsættes, og hvis din ven/veninde begynder at græde, så er det OK. Det er blot følelser, som vil ud af kroppen og det er et sundhedstegn.

     

    Meget, meget tit er der mere brug for dine ører end dine ord.

     

    Jeg har bemærket, at vi er rigtig bange for at tage fat!

    ... Dér, hvor livet kan gøre ondt.

    Det handler ikke om, at vi skal være hinandens psykologer. For det skal vi ikke, overhovedet. Den del er der professionelle til at tage sig af. Men du skal heller ikke være professionel, fordi du skal bare være dig, som er i en relation til et menneske, du holder af. Du skal bare være dig, vær nysgerrig, vær opmærksom, lyt og vær til stede. Livet er ikke kun lutter lyserøde glansbilleder. Liver niver, og livet gør også ondt. Og når det gør det, så er det virkelig vigtigt, at vi også stepper op. Jeg vil virkelig gerne slå et slag for, at vi:

    • Sender en sms
    • Ringer
    • Sender en mail
    • Sender en buket blomster
    • Putter et brev i postkassen
    • Leverer nogle boller eller endnu bedre: En omgang aftensmad til døren.
    • Invitere på kaffe
    • Har en skulder klar, og nogle store ører, som lytter og som IKKE kommer med gode råd
    • Er vedholdende. Det er ikke sikkert, at du får svar, men bare bliv ved. Det bemærkes!
    • Spørg igen - også, når tiden er gået lidt. Det er rart, at vide at der er nogen, som er opmærksom, også selvom tiden er gået.

    ... når livet er svært i den anden ende. Indimellem kræver det ikke meget, og andre gange kræver det lidt mere tid og mere nærvær. 

    Husk på, at der er brug for dig.

    Der er brug for at mærke, at du også er der, når krisen kradser Der er ikke altid brug for masser af gode råd, eller meget snak, men der kan blot være brug for at fortælle, hvordan livet også kan være, lige nu. Måske kommer der ikke så meget ud af din mund, men så øv dig i at det er OK, at der er stille. Træk vejret. Helt ned i maven. 

    En relation er noget, vi skaber sammen med et andet menneske. Det er altså ikke noget, som kommer af sig selv. En relation kan blomstre. En relation kan slides op. En relation kan være dyb eller overfladisk. Men det, som er vigtigt at forstå er, at indmellem skal du yde mere i en relation end på andre tidspunkter. Hvis du selv har haft brug for hjælp, så husk på det. Så kan det være, at der er brug for dig på et andet tidspunkt. Hvis du vælger, på trods, ikke at gøre noget, hvilket selvfølgelig er helt OK, men det kan have konsekvenser for tilliden til dig. Det skal du blot have med i dit regnskab. 

    Lad os være der mere for hinanden. Og ikke være så bange… Alt bemærkes – især dit fravær.

     

    Jeg vil slå et slag for mere fællesskab. Jeg vil heppe på os, som mennesker. Vi skal turde meget mere. Vi skal steppe op. Vi skal bare gøre noget. Vi kan stoppe med at gøre ingenting. 

    Livet leves i modpoler. Der er lykkelige stunder. Der er krisetider. Vi skal turde rumme det hele. Sammen. På den måde kan vi slå lidt af ensomheden ihjel. Vi har aldrig været/følt os mere alene, end vi gør lige nu. 

    Hav en fantastisk dag.

    Kærlig hilsen 

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked