Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x
  • Er alkohol et usynligt medlem af familien?

    fredag 17. november 2017
    alkohol

    "Den der lille forandring, som sker, når virkningen sætter ind. Der sker noget. Det kan være noget med stemningen, humøret eller kropssproget. Men det er velkendt, og så ved du, hvad klokken har slået. Så kan du igen ikke regne med de voksne...."

    Børn, som vokser op med alkohol fornemmer alt. De er på overarbejde, og det kan sætte dybe spor op igennem voksenlivet. De tager ofte et alt for stort ansvar og har svært ved at sætter egne grænser. Enten bliver grænserne ALT for tydelige eller også bliver de helt udhvisket. 

    Måske er du barn nu? Måske er du voksen? Uanset, så er alkohol årsag til mistrivsel hos mange. Hvis det er sådan for dig, så læs med her i ugens blogindlæg, som har en lidt mere alvorlig karakter i dag.

    I Danmark har vi nogle tårnhøje rekorder i forhold til alkohol.

    Både i forhold til indtagelsen af alkohol, men også i forhold til afhængigheden af alkohol. Når afhængigheden er kommet indenfor døren i hjemmet, så er følgerne heraf ekstremt omsiggribende. En afhængighed er jo ofte usynlig for den som har afhængigheden, og benægtelsen er stor. 

    Børn, som vokser op i familier, hvor alkohol er et usynligt familiemedlem, er udfordret. Når de selv bliver voksne kan de kæmpe nogle indre kampe. Fordi trygheden og tilliden er udfordret. Udfordret i forhold dem selv, men også i forhold til omverdenen: "Hvad kan jeg regne med?" er spørgsmål som kan stå ubesvaret hen. Både fordi barnet ikke er blevet vist vejen og skal regne det hele ud selv, men også fordi at skuffelserne, vreden og tristheden ofte har vundet. Så hvad er der derude i den store verden, som er godt? 

    Tilliden til de voksne i hjemmet bliver mere og mere udhvisket, og barnet lærer efterhånden at klare sig selv. 

    Stemninger og fornemmelser af andre mennesker står ofte stærkt hos børn, som er vokset op i familier, hvor alkohol har været en del af familielivet. Men dér, hvor der kan ske en såkaldt "fejl" er at fornemmelsen af sig selv ofte også forsvinder. Selvbilledet udhviskes, da det har været vigtigt at opretholde facader og et billede udadtil, som kunne være sammenhængende, så det hele ikke krakelerede.

    Kontrol bliver ofte et tema senere i livet, og forsøget på at skabe en tilværelse, hvor præstationer er i højsæde, bliver vigtig. Fordi, så kan man knokle rundt i den ydre verden og tage afstand til følelserne, som måske raser rundt indeni, men som er for smertefulde at tage sig af. Så er anerkendelsen fra omverdenen i forhold til præstationer også dét, som der kan regnes med og det styrker og gør godt. Lige dér. Men det lige som at tisse i bukserne - det bliver koldt og ensomt igen, ret hurtigt.

    Skuffelser og forventninger til andre mennesker kan være ekstremt dominerende. Og der skal ikke så meget til at netop disse to ord kommer i spil. Fordi, at kravede til omverdenen bliver høje, noglegange alt for høje. Fordi, når kravene til andre er tydelige og kontante, så er det muligt at undgå tage sig af sine egne forventninger til sig selv. Eller at drage omsorg for sig selv.

    Relationer kan blive svære.

    Fordi, tingene er kompliceret. Ofte, så kræver det en stor portion tålmodighed at have med et menneske at gøre, som er vokset op imellem flaskerne. Dæmonerne lever indeni, og ofte så er man ikke selv klar over det, før man står i det og igen kommer til at gøre noget, som kan skuffe andre. 

    Det kræver tid, tålmodighed og lyst til at gå på opdagelse i, hvordan det har haft betydnin og hvilke spor det har sat. Det er ofte langstrakt og af flere omgange. Bedst som der kan synes at være sluttet fred med noget, så dukker noget nyt op.

    Der er altid flere sandheder. Der er altid flere stemmer. Der er altid andre, som har oplevet noget andet, noget mindre slemt eller mere slemt. Men det er ligegyldigt. Alle oplevelser er OK. Men de skal bearbejdes og landes, så de ikke bliver ved med at spænde ben. 

    Lotus Turèll har begået en fantastisk bog.

    Virkelig.... Jeg slugte den på 3 dage. Den handler om et liv med alkohol på siden. Som en tro følgesvend. Den handler om skam, skyld og magtesløshed. 3 ord som går igen, når et barn oplever alkohol på tæt hold. 

    Jeg vil derfor anbefale ALLE, som har lyst til at forstå at købe bogen. Både til at forstå dit barn, din partner, veninde eller dig selv. Den er virkelig god. Jeg linker til den her:

    JA TAK! Lad mig finde bogen.

    Hvis nogle af jer ved om hun kommer til Aarhus og holder foredrag, så tip mig endelig. 

    Tak fordi, at du læser med - dét er jeg enormt glad for. Hav en dejlig fredag.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Piiiist: Kom videre til min webshop, hvor du kan købe meditationer til evigt eje og brug:

    Her!

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er børn med en stærk indadvendt opmærksomhed underlige?

    lørdag 11. november 2017
    web (1)

    Jeg så en TED TALK for nogle år siden, og den er bare rigtig god. Jeg linker til den nederst her i blogindlægget. På mange måder er det ligesom om, at hun taler om mig. Jeg har altid været udadvendt. Jeg har ikke haft de store udfordringer med at tale foran folk,  jeg har altid været spontan og gjort ting som børn/unge på samme alder som mig, ikke gjorde. Som f.eks. at tage 1 år til Panama i en alder af 15 år. Det var der ikke mange, der gjorde.

    Men jeg kunne mærke, at der manglede noget. Jeg vidste bare ikke, hvad det var. Der gik mange år før det gik op for mig, hvad jeg manglede. Egentlig sådan rigtig først for 7 år siden fandt jeg ud af, hvad det drejede sig om. Nemlig, da jeg tog på mit første Mindfulness Retreat i USA. Der blev jeg stille og mærkede mig selv. Ligeså meget som jeg hadede det, ligeså meget elskede jeg det. Jeg opdagede, at dét jeg savnede var opmærksomhed på min indadvente side.

    Jeg opdagede, at jeg lader SÅ meget op i mit eget selskab.

    Jeg orker faktisk ikke altid at være den sidste, der forlader fester. Jeg nyder en god gåtur i MIT eget selskab. Ved at anerkende denne del af mig, er døre til mit eget indre blevet åbnet, og mange ting er blevet meget nemmere. 

    Hvilke muligheder giver vi børn for at opdage, at de er helt OK, selvom de stortrives i deres eget selskab og ikke nødvendigvis behøver legeaftaler hver dag eller er de første, som rækker hånden op i timerne? I skolen skal børn være meget på, arbejde sammen, de skal kunne præstere og det forlanges nærmest også, at de skal kunne lide det. Det kan alle bare ikke - og det skal vi ikke gøre dem forkerte over. Næ nej, der er guld af hente i fordybelsen og i roen, som kan føre til en masse kreativitet og næring til sjælen.

    Måske vil opmærksomheden på den indadvente side, og den ro og det fokus, der følger når børn får lov til at være stille med sig selv, faktisk betyde en større lyst til at sige noget mere. Uden pres. Jeg tror, vi har en masse at lære endnu på dette område. Men lyt til videoen her - måske det også rører noget i dig? 

    Jeg møder mange børn og voksne, som trænger til anerkendelse for deres nærværende og fordybende fokus. Så husk, at det bestemt er en god ting og ikke noget, som er forkert.

    The Power of introverts

    Kærlig hilsen
    Camilla. 

    Piiist: Trænger du til at træne din nærværende muskel? Så tjek min webshop ud, der er masser af muligheder for at få nogle meditationer, som passer til dig.

    Se her:

    Camillas Webshop.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Tror du, at du er den eneste som har det underligt?

    fredag 3. november 2017
    web (8)

    Oplever du at livet er hårdt? Føler du dig alene? Har du nogensinde følelsen af, at det hele også bare kunne være lige meget?

    ... Så er du ikke alene...

    Mange kæmper. Flere kæmper hver dag for at overleve. De kæmper for at få smurt madpakker. De kæmper med at få økonomien til at rende rundt. De kæmper med læsningen og eksamener på et studie, som de føler er uendelig hårdt og svært. De kæmper med ensomheden, fordi de tror, at de er de eneste, der har det sådan (hvilket kan være den værste følelse i verden).

    Nogengange ville jeg ønske, at jeg kunne samle alle mine klienter og sige: "Se, der er andre, som også kæmper. Hver dag!" 

    Der er virkelig mange, som tror, at de er de eneste, som har det sådan!

    Hvorfor? Fordi vi ikke åbner os op. Vi fortæller ikke vores venner, veninder eller familie, hvordan vi (også) har det. Der er så mange, som bærer masker, og som aldrig er helt ærlige overfor verden eller overfor sig selv, for den sags skyld!

    Derfor bliver det også så svært at forstå, at andre også kan kæmpe og have det svært, i perioder. Derfor bliver der også flere og flere ensomme unge mennesker, som burer sig inde på deres værelser, fordi de føler sig  alene med de udfordringer, som livet byder på. 

    Start med dig selv.

    Hvornår har du sidst fortalt et menneske, som du holder af, hvordan du i VIRKELIGHEDEN har det, eller kan have det indimellem? Vi har efterhånden skabt en kultur, hvor dét at have succes er det eneste, vi er optaget af. Det eneste, som vi kan holde ud at snakke om. Men hvad med alt det andet, som livet (også) handler om? Hvad med smerte, ensomhed, utilstrækkelighed m.m? Hvornår har du sidst talt om disse emner?

    Nu er det ikke sådan, at jeg siger at smerte så er det eneste rigtige at tale om. Jeg siger bare, at det også skal have lov til at være der. Fordi, det er en del af det at være menneske. Jeg tror på, at ensomheden og smerten vil blive en lille smule mindre, hvis vi tør åbne op indtil de følelser, som ikke nødvendigvis kan klares med et smil. Det kan være, at det nærmere indbyder til en snak og en kop kaffe sammen. Ikke blot en sms eller en mail.

    Du er ikke alene. Lykke og lidelse er uundgåelige dele af livet. Lykken kan være nem at håndtere, hvorimod lidelsen kan være vanskeligere. Men det betyder ikke, at lidelsen ikke er der. For det er den! Prøv at ræk ud efter de mennesker, som har det svært. Måske har de dumpet en eksamen, måske har de mistet en kær eller også er sygdom blevet en del af livet. Der kan være så mange grunde til at stoppe op og spørge:"Hvordan har du det?"


    Meditationer, som er gode til dette emne.

    Jeg har jo, som du måske ved, lavet en webshop. Her kan du, til en billig penge, købe og eje for altid meditationer, som er indtalt af mig. 

    Specielt kan jeg anbefale "Sidder du fast i nogle følelser" eller "Slippe bagage" til netop dette emne, som jeg har skrevet om i dag. Du finder webshoppen her:

    CAMILLAS WEBSHOP - JA TAK, JEG VIL GERNE TAGE EN RUNDTUR I DEN.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Tilbud i webshoppen...

    fredag 27. oktober 2017
    web (9)

    Kære du!

    I denne uge vil jeg dedikere dette blogindlæg til min helt egen webshop, og jeg vil fortælle lidt mere om historien bagved.

    I mange år har jeg guidet børn, unge og voksne i Mindfulnessøvelser - både i min klinik, på mine kurser og på min uddannelse. Jeg elsker det, og det ligger helt naturligt til mig. 

    I LANG tid har flere spurgt mig: "Kan vi ikke købe nogle meditationer af dig, fordi din stemme så beroligende og nærværende?" Og i lige så lang tid har det ikke kunnet lade sig gøre, fordi jeg simpelthen ikke har kunne greje, hvordan og hvorledes det skulle spille an. Men så i løbet af sommeren, så blev ideen mere og mere klar og virkeliggjort, og jeg kunne nærmest se det for mig. 

    Så... Her i september måned har jeg arbejdet i kulissen, og jeg indtalt meditationer/visualiseringer til børn, unge og voksne. Der er lige nu 8 stk., som kan købes. Jeg kommer rundt om de behov, som jeg ser, der er derude i verden. Der er både noget til barnet, som ikke kan sove og som har tankemylder eller som skal træne den empatiske muskel.

    Der er også noget til dig, der bare har brug for at slippe gammel bagage eller som gerne vil træne kontakten til din krop via en Bodyscan. Har du tanker, som driller og som du ikke kan slippe? Så kan du også finde hjælp i shoppen. 

    Jeg har besluttet mig for at lave et sådan rigtigt officielt åbningstilbud.

    Normalt vil meditationerne komme til at koste 195 kr. stykket. Men i denne uge, så koster de allesammen 99 kr. stykket. 

    Tilbuddet gælder fra i dag fredag til næste fredag. Så altså en HEL uge. Det er dælme nærmest for godt til at være sandt. 

    Jeg véd, at det bliver en succes! Der er brug for den og der er brug for at mange kan få noget til ørerne til en meget billig penge. Så tag godt imod shoppen her:

    CAMILLAS WEBSHOP.

    Hav en dejlig fredag og DEL gerne webshoppen med hele verden. Det vil virkelig gøre mig SÅ glad.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Er psykologer altid de klogeste her i verden?

    fredag 20. oktober 2017
    web (7)

    Når jeg sidder til fester eller i andre sociale sammenhænge, så er det ikke sjældent at folk kan finde på at sige: ”Er du psykolog? Så har du sikkert styr på alt eller du kan se igennem mig”… Noget i den dur. Nogle gange, så siger jeg: ”Ja, det kan jeg faktisk – altså kigge lige igennem dig”, og så griner vi lidt af det.

    Jeg ved ikke alt. Overhovedet. Indimellem, så ved jeg ingenting. Overhovedet.

    Det er sådan med os psykologer, at vi indimellem bliver puttet op på en piedestal, og bliver betegnet som orakler. Det er ikke klogt. Fordi, vi er også bare mennesker med alt, hvad det nu indebærer.

    Det er heller ikke klogt at sætte mig, eller: Os psykologer, op på piedestalen, fordi du på den måde frasiger dig dit eget ansvar. Et ansvar, som jeg er stor tilhænger af forbliver hos dig.

    Vi har gået på universitet. I maaaaaaange år. Vi har læst en masse teorier i laaaaaaaange baner. Vi er ofte gode til at stille kritiske spørgsmål, og sætte ting ind i sammenhænge. Forståelsen af, at vi (mennesker) hænger sammen i et bredere perspektiv; både samfundsmæssigt, familiært og strukturelt er en forståelse, som vi har med os, fra teorierne.

    Det gør os ofte til nogle gode sparringspartnere. Nogle gode lyttere.

    Vi er ofte gode til at stille nogle andre spørgsmål end vennerne og familien gør. Det kan både gøre os irriterende, men også relevante at tale med.

    Nu er jeg selvstændig, og jeg har min egen klinik. Mit eget rum, hvor jeg laver terapi. Det har jeg gjort i mange år. Det betyder, at jeg konstant er nysgerrig overfor det menneske, som sidder overfor mig. Det kræver enormt meget mod, og sårbarhed, at sætte sig overfor mig. Det er et arbejde, som jeg tager alvorligt. Men det skal heller ikke være så alvorligt, at vi ikke kan grine. Grine af mig, når jeg glemmer ord eller kludrer i sætningerne. Eller grine af noget sjovt, som er sket dagen før. At grine midt i alt det mørke, fordi det forløser noget.

    Men jeg ved ikke alt.

    Der er dog ikke noget, som jeg ikke tør gå ind i. Der er ikke noget, som jeg ikke tør spørge om. Der er ikke noget, som er for mørkt, dystert eller for farligt for mig. Der er ikke noget, som du ikke må spørge mig om. Det er ikke alt, jeg ved. Men der er ikke det, som jeg ikke vil undersøge eller få hjælp til at blive klogere på.

    Først og fremmest er jeg et menneske. Et menneske, som har valgt en bestemt uddannelse, som sætter mig i stand til at have det job, jeg har. Jeg har også brug for dig, når jeg skal gøre mit arbejde godt. Du skal fordre mig med materialet - altså med det, som er svært i dit liv. Ellers kan jeg ikke gøre mit job godt. Sådan er det i øvrigt tit, ikke? Vi skal selv handle og tage ansvar, når forandringerne skal ske. Det er ikke anderledes inde i mit rum. Det er ikke et quick fix at befinde dig i mit rum. Det er først, når du træder ud i DIN hverdag igen, at forandringerne og arbejdet sådan rigtigt skal manifestere sig.

    ”Det har min psykolog sagt, jeg skal”…

    Når jeg hører denne sætning, så stritter alt på mig. Fordi, så har du netop IKKE selv taget stilling og ansvar. Sætningen vidner om, at psykologen ikke har gjort sit arbejde godt nok - i min optik. Du må aldrig lade det være op til andre, hvordan dit liv skal være. Men du læne dig op af mig/en anden psykolog for en stund, i dit liv, men det må aldrig blive en sovepude. Det er aldrig mig, som bestemmer. Jeg kan hjælpe dig med at se, hvordan dine handlinger er uhensigtsmæssige, og hvorfor det vil være en god idé at gøre noget andet. Men jeg kan aldrig bestemme. Men jeg kan puffe nænsomt til dig, så dit eget verdensbillede bliver tydligere for dig selv.

    Sådan skal det også være.

    Jeg kan ikke tage min magiske tryllestav frem, og trylle dig  det perfekte liv frem.

    For det perfekte liv findes ikke.

    Det gode liv findes.

    Indimellem er det gemt godt væk, men det findes.

    Det gode liv må vi alle gerne gøre krav på.

    Det tror jeg virkelig på.

    Spørgsmål som: "Hvad gør mig glad?" eller "Har jeg lyst til det her?" er fx. nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig, når du skal beslutte dig for ting - er det i tråd med din indre kerne? Indeni dig. Glæde skabes og udleves forskelligt i alles liv. Hvad der giver mig glæde, kan du måske ikke forstå - om omvendt. Sådan skal det også være, fordi vi er forskellige. Allesammen.

    Jeg tror på, at vi altid skal finde ud af, hvorfor er tingene som de er lige nu. Vi skal prøve at få dit livsmønster til at stå klart for dig. Hvad har du med dig, og hvorfor. Dernæst skal vi videre. Videre ud i livet og du skal leve det liv, som er meningsfyldt for dig.

    Jeg har heller ikke de magiske redskaber. Dem, som alle taler om. Men i fællesskab finder vi nye udviklingsmuligheder for dig. Midt i al virvaret og måske midt i al kaos. Der er altid uanede muligheder. Jeg holder den råde tråd igennem vores samtaler. Indimellem stikker det af, men jeg holder styr på det. 

    Men JA! Jeg er psykolog, og jeg elsker mit job. Jeg drager omsorg, er opmærksom og nysgerrig.

     

    Jeg kan dog ikke se igennem dig, så bare slap helt af :)

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • I sårbarhedens tegn...

    fredag 6. oktober 2017
    Sårbarhed

    Vi kan kun hjælpe fik så langt, som vi selv er villige til at gå. Indeni os selv. Det betyder, at vi er nødt til at gå ind i vores egen sårbarhed, når vi skal være med noget, som er svært. Det betyder IKKE, at vi selv skal have haft alverdens diagnoser for at forstå, hvordan det føles. MEN vi skal prøve at sætte os ind i, hvilke følelser, som er på spil, når fx. en diagnose er en realitet. Dér, og kun dér, kan vi reelt hjælpe et andet menneske.

    Er det svært?

    Ja, for hulan. Det er noget af det, som kan slide allermest på os psykologer fx. Men det er en yderst central del af vores job. Når jeg lykkedes med mit arbejde, så tror jeg det handler om flere ting. Bl.a.:

    • Jeg har selv arbejdet med min egen sårbarhed igennem de sidste 10 år.
    • Jeg tør godt sige, at der er noget, som jeg skal blive klogere på (istedet for at lade som om jeg er ekspert!)
    • Jeg træner mit eget nærvær på daglig basis. Og når jeg selv er nærværende, så kan jeg også være nærværende med mine klienter. 

     

    For at nævne nogen ting, som jeg spiller en vigtig rolle...

    Sårbarhed er et spændende emne OG et emne, som kræver mod. 

    "The credit goes out to the woman in the arena" - Brené Brown. Har du læst hendes bøger? Hvis ikke, så skriv dem på din ønskeseddel. Eller du kan også se hendes populære TED TALK her: 

    The power os vulnerability

    Det er så nemt at kritisere, nedgøre eller grine af andre menneskers mod. Fx., når et menneske for første gang skriver en artikel, og vælger at dele den på Facebook og der så er slåfejl, kommafejl m.m.i artiklen. Så kan det menneske virkelig få "ørerne i maskinen". Men hvad ville der ske, hvis der i stedet blev heppet på det menneske, og at anerkendelsen for modet var til stede? Ja, det er et ledende spørgsmål, men selvfølgelig vil det menneske blive løftet. 

    Jeg tror, at det ville klæde os alle at heppe lidt mere på hinanden, og anerkende de modige skridt som mange af os tager på daglig basis. Hvad der er nemt for dig er måske mega svært for din nabo eller din ven. Hvad der er svært for dig, er måske ultra nemt for din veninde. Men det betyder jo ikke, at du ikke skal gøre det. Du skal heppes på og måske have hjælp til at tage dine modige skridt.

    Den anden dag...

    postede jeg et længere skriv på min Facebook side her: Kig med. Det er et emne, som virkelig kan dele befolkningen, og jeg træder typisk meget varsomt med at skrive om en bestemt faggruppe, men jeg har set nok elendighed nu. Jeg var faktisk nervøs, og det krævede lige, at jeg rundende det sted indeni mig, som er bange for kritik. Så jeg trykkede på knappen, og så var det ude i cyperspace. Jeg har KUN fået positive tilkendegivelser. Frygten frygten for kritik var der, men den fik ikke lov at vinde denne gang. Det er dét, jeg mener med det her. Vi kommer ALDRIG det perfekte sted hen indeni os. Vi bliver aldrig "færdige" med noget som helst. Men når vi tør være med det, som gør os bange eller som skaber uro, så træder sårbarheden frem og vupti: Så viser du verden, at det er OK - og når du gør det, så spejler du andre mennesker til at øve sig i at gøre det samme.

    Hav en skøn fredag.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Når psykologen bærer byrden sammen med klienten...

    fredag 29. september 2017
    Camilla

    Nu er jeg jo psykologen her i min klinik.

    Det er mit job at bære byrden, eller smerten, sammen, og aldrig for dem, med klienterne. For en stund. Et splitsekund i et helt liv.

    Jeg kommer ofte ind i billedet, når livet gør ondt. Når "noget" vil op til overfladen i sindet og frem i lyset, når stressen har sat ind eller når glæden udebliver. Årsagerne kan være mange. Når det handler om børn og unge mennesker, så er det ofte fordi trivslen ikke er til stede, og selvværdet er måske lavt. 

    Jeg skal ikke op på en piedestal i forhold til min klient, og jeg har aldrig de vise sten. Jeg kan gå med til at der kan være et decideret magtspørgsmål, da jeg ved noget om noget, og jeg er ikke er samme smertefulde sted, som min klienter. 

    Jeg er ikke nogen guru eller noget glansbillede.

    Jeg er bare et menneske, og så er jeg dygtig til mit arbejde. Jeg har en masse uddannelser i min rygsæk, og så har jeg nok læst kilometervis af bøger, men det er knap så vigtigt, i min optik.

    Dér, hvor det batter, og der hvor det virkelige arbejde ligger, er at møde mennesker med værdighed. Altid. Uanset hvad. Mit fornemmeste job er at rumme det mennesker, som sidder overfor mig. Indimellem bliver jeg konkret rådende, fordi det er nødvendigt og tiltrængt. Men min vigtigste opgave er, at være nysgerrig og undersøgende på, hvad der er i spil i min klients liv. Jeg en arbejdssætning, som lyder: "Alt er i bevægelse". Intet er statisk, og smerten kan synes uudholdelig for min klient, lige nu, men alt bevæger sig, og næste gang vedkommende kommer, er der typisk sket forandring. Nogengange er der ikke sket noget i den fysiske verden, men den indre verden har rykket sig.

    Nogle bruger ordet "GURU" i selvudviklingsbranchen. Nogen bliver en guru i et menneskes liv, eller bliver et idol. Kald det, hvad du vil. Det er, i min optik, ikke godt. For når nogen bliver glorificeret i en sådan grad, så er der heller ikke langt til det modsatte. En guru skal jo ikke lave mange fejl, før frastødelsen sætter ind, og så står klienten/mennesket igen et sted, hvor der kan være smerte. Nogengange endnu mere smerte, fordi noget ikke var, som de troede. 

    Så... Jeg er opmærksom på dette. Det er en udfordring indimellem, men når det sker, når øver jeg mig i at være endnu mere tydelig og spejlende overfor det menneske, som sidder overfor mig. Fordi, når jeg er det, så er muligheden for at klienten mærker egen styrke endnu større. Når en klient ser et lys i mig, så er det jo fordi at lyset også lever i min klient. 

    Styrken til livet har vi allesammen.

    Indimellem er den gemt godt og grundigt af vejen, og så kræver det, at der bliver sat et lys foran den, så den kan finde vej frem. Det lys kan være mig, som psykolog. 

    Nyd din weekend. Hvis du har lyst så kan du komme med til et gratis foredrag på søndag. Du kan være om det hele her: Ja tak, lad mig se mere og tilmelde mig.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • At give slip...

    fredag 15. september 2017
    skov

    Jeg spurgte på min Facebook side, hvad jeg skulle skrive om på bloggen i dag. Jeg har selv masser af gode ideer og temaer, men i dag spurgte jeg jer. Jeg fik forskellige beskeder på Facebook og på mailen, og jeg kunne bare mærke at "Give slip" var temaet for i dag. Så tak for den, Ditte.

    At give slip er stort. Og hvordan gør man?

    Allerførst, så skal du finde ud af, hvad du holder på. Fordi du kan kun slippe noget, du holder fast i.

    Så.... Hvad holder du fast i?

    • Er det en negativ historie?
    • Er det et destruktivt mønster?
    • Er det en idé om noget, som måske ikke er sandt?
    • Er det en mand, som ikke passer på dig?
    • Er det måske frygten for at være alene, frygten for at fejle eller frygten for ikke at være god nok?
    • Er det et arbejde, som ikke giver dig noget længere?

    .... Svarerne kan virkelig være mange.

    Så det er step 1: Hvad holder du på?

    Prøv at spørg dig selv, sådan helt ærligt, dette spørgsmål. Skriv det ned, helt konkret:

    "Jeg holder på....."

    Dernæst, så er det vigtigt at gå ind i det med nysgerrighed. Gad vide, hvad du har fået det til at betyde om dig? At du er sådan én, der .... Stil dig et nysgerrigt sted, hvor du virkelig giver plads til følelserne og mærker indeni dig, hvad der sker.

    Når man går ind i dette arbejde, så kan man komme i kontakt med en sorg, vrede, frustration eller en irritation. Fordi, du måske mærker at det ikke er sandt længere. Måske har det været sandt engang, og du har holdt fast i det at mange årsager. MEN du har måske flyttet dig? Du er måske blevet klogere eller mere moden? Du har måske lært noget siden dengang?

    Når du har gransket, vendt og drejet så skal du videre.

    Step 2: Accept.

    Det er, som det er. Du skal ikke jage fortidens spøgelse. Du kan kigge fremad og være med det, som der er lige nu. Acceptér, at du havde brug for at gemme dig bag en historie eller at du havde brug for det dysfuntionelle mønster for at passe på dig selv, fordi at du var bange for konsekvenserne ved ikke at have mønstret.

     
    Acceptér det, som du ikke kan ændre på. 

    Mange mennesker hænger fast i fortiden. Fortiden skal du lære af. Altid - så du ikke gentager det, som du ikke vil have mere af. Men du har kun dette øjeblik og dette åndedrag, dybest set. Fremtiden venter lige rundt om hjørnet. Og den er din.

    Accept er ikke nemt. Faktisk er det noget, som vi mennesker har ekstremt svært ved. Fordi vi går op i hovedet og analyserer og tænker ting til ende og i en uendelighed. Vi tror, at hvis vi tænker nok, og længe nok, så kan vi forandre tingenes tilstand. Det er bare sådan indrettet, at det ikke er sandt. Kun, og kun, ved hjælp af handlinger og nærvær kan vi ændre noget som helst i vores liv. 

     

    Step 3: Tålmodighed.

    Hvordan har du det egentlig med tålmodighed? Hvis du er et menneske, som er vant til at handle dig ud af enhver situation eller som lynhurtigt er videre, videre, videre så er det måske et ord som udfordrer dig: Tålmodighed. Tålmodighed med dig selv og dine relationer. Tålmodighed med, at ting tager den tid, som det tager.

    Når et mønster er grundlagt i dig, så er det typisk grundlagt for mange år siden. Måske allerede helt tilbage i barndommen. Derfor kræver det en enorm portion tålmodighed at ændre et mønster. Det tager tid. Drag omsorg for dig selv i den proces, fordi det kan godt gøre ondt. Måske skal du til at gøre noget andet, end du plejer, og det er ikke nødvendigvis nemt. 

     

    Step 4: Træk vejret og hav tillid.

    Det er OK, at du er her. Det er OK, at du kæmper med det, som du gør. Det er OK, at du gerne vil ændre noget i dit liv. Det er OK, at du gerne vil have mere balance. Det er OK, at du gerne vil komme hjem til dig selv. Det er OK, at du gerne vil give slip. Det er er OK, at du er DIG!

    Træk vejret. Prøv at læg dig på sengen, læg hænderne på maven og mærk, hvordan åndedrættet vandrer ud og ind af din krop. Træk vejret dybt 10 gange. Og så gå tilbage til din egen helt almindelige vejrtrækning igen og læg mærke til, hvordan vejret vandrer ud og ind af din krop. Konstant og så igen.

     

    Step 5: Al udvikling starter med nærvær.

    Hvis du ikke er nærværende med dig selv, dine tanker eller følelser så ved du ikke, hvad du skal slippe. Så nærværet er helt ekstremt vigtigt for, at du kan rykke dig. Så hver gang du skal sige noget, så mærk efter om du virkelig mener det, du siger. Hver gang du skal noget, så tjek ind med dig selv - er det egentlig noget, du har lyst til. Hver gang du tager et bad, så læg mærke til om du er i badet. Hver gang du skal spise, så læg mærke til om du er sulten eller er du egentlig mere træt?

    Osv.... I den dur.

    Mange lever et liv udenfor deres eget nærvær. Og derfor ved de heller ikke, hvor de gerne vil hen. De ved ikke, hvad der nærer dem eller, hvad de har lyst til. Så kom ind og MÆRK din lyst, dine drømme, dine længsler og mærk dine følelser og mavefornemmelser. Leg med det og se, hvad der sker.

     

    Step 6: Drag omsorg for dig selv i denne proces. 

    Det er ikke altid nemt at give slip. Det er ikke altid nemt at finde rundt i, hvorfor det er vigtigt. Det er ikke altid nemt at se vejen, fordi der kan være ret så mørkt. Så opsøg hjælp til processen, hvis den virker uoverskuelig for dig. Vi kan ikke se os selv. Vi har brug for spejle at kigge i, og vi har brug for ærlige mennesker omkring os. Især, når vi skal slippe noget, som er svært.

    Jeg har også skulle slippe en masse igennem mit liv. Et meget nærværende eksempel er: Jeg har især, på det sidste, skulle slippe ideen om, at jeg "er sådan én, som ikke kan tage tiden til at dyrke motion". Jeg har en tendens til at gøre alt muligt mere vigtigt. Andre mennesker er vigtigere, arbejdet er vigtigere eller min familie er vigtigere. Men faktum er, at det handler om, at jeg skal skabe plads og tage tiden til MIG.

    Jeg har skullet foretrække mig selv fremfor andre. Fordi det er MIN tid. Så jeg har skullet arbejde med et mønster af, at kun være noget for andre. Nu skal jeg være noget for mig selv, og jeg skal gøre det vigtigt. 

    Kan du se, hvad jeg mener?

    Og sådan skal vi slippe alt muligt...

    Så en lang historie kort: Gå på opdagelse i forhold til, hvad du holder på. Acceptér, at det er der. Hav tålmodighed, træk vejret og hav tillid til at alt er godt. HUSK dit nærvær og drag omsorg for dig selv i processen. 

    Står du i noget specifikt lige nu, som du skal slippe? 

    Er der noget specifikt, som er svært?

    Er det lykkedes dig at slippe noget i dit liv og har du lyst til at dele?

    Kærlig hilsen

    Camilla.

     

     

     

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked