• Mange mennesker skifter manden eller konen ud, inden de mærker om det egentlig er dem, der er noget galt med.

    fredag 14. juli 2017
    STILHED (2)

    Når du er faret vild er stilheden svaret.

    Mange spørger mig, hvorfor jeg dog vil være stille. Frivilligt. Mange synes, at det virker noget langhåret. Jeg kan sagtens forstå det. Det syntes jeg nok også, for nogle år siden. Men sådan er det ikke længere. Det er nærmest helt modsat.

    For nogle år siden deltog jeg i et stilhedsretreat. Jeg var stille i 7 dage. Fra fredag kl. 12 til næstkommende fredag kl. 12. Det foregik i USA. Retreatet var ledet af den karismatiske mand Adyashanti. En meget spirituel herre, som siden har påvirket mit liv. Ikke direkte, men inddirekte. Det var den vildeste uge i mit liv.  Aldrig har jeg grint og grædt så meget, i mit eget selskab. Dét at gå i mit eget selskab, uden øjenkontakt, med ca. 400 andre mennesker i en hel uge var vildt. Og vildt udviklende.

    Jeg kom i kontakt med masser af ting den uge. Men mest af alt så fandt jeg min kreativitet. Jeg fandt simpelthen ud af, at jeg elsker at skrive og producere tekster, som andre kan læse. Deraf blev denne blog til. Jeg besluttede mig simpelthen for, at dét at blogge skulle være en del af mit liv. At det så samtidig kan kombineres med mit arbejde er jo simpelthen dejligt. Jeg valgte, at jeg ville berøre emner, som jeg møder i klinikken. Men også lade folk komme lidt tættere på, hvem jeg er. Så det ikke er "så farligt" at opsøge hjælp af en psykolog. 

    Der er larm overalt.

    Se dig omkring.

    Lige nu.

    Hvor meget larm er der omkring dig, lige nu?

    Larm er en stor del af vores liv. Enten er det telefonen, der larmer eller også er det vores børn, mand, kone eller tv´et, der larmer. Det kan også være radioen eller vores kollegaer.

    Anything og everything skaber larm.

    Vi vænner os til den, og mange bliver faktisk afhængige af den, larmen. Fordi, når der er larm, så behøver vi ikke tage os af det, som vi mærker. Vores længsler og drømme. Eller vores ubehag eller stress. Vi kan altid bare liiiiige læse en mail mere eller se noget mere ligegyldigt TV.  Eller endnu bedre: Vi kan lige drikke lidt mere rødvin eller spise endnu mere slik.

    På den måde, så lukker vi ned og undertrykker alt det, som er indeni os.

    Det er blevet ganske nødvendigt for mig, at ”glo ind i en væg” indimellem. Det er nødvendigt, for mig, at der ikke altid kommer en løsning eller et gyldent svar. Der vigtigste er, at jeg mærker, at der er noget, som er i uorden indeni mig. Det er ikke altid, at jeg lige ved, hvad jeg skal gøre. Rigtig tit så begynder jeg at dulme med forskellige ting. Det kan være: Relationer, junk, kaffe eller rødvin. Lige indtil det slår mig: Jeg trænger i dén grad til at være stille.  Slukke for larmen og trække mig tilbage. Skrive og notere mig, hvad der er på spil lige nu. Ofte resulterer det i, at jeg igangsætter nogle forandringer, som betyder, at jeg kommer tættere på mig selv og endnu tættere på de relationer, som betyder allermest for mig: Min mand og mine børn. Altså helt ind til kernen.

    Stilheden rummer mange ting.

    Mest af alt rummer stilheden en uendelig mængde af informationer. Informationer, som du kan vælge at bruge til noget. Du kan tage noter, og så begynde at tage små skridt i en anden retning end den, som ikke virker for dig, længere. Det er OK, at du forandrer dig. Det er så fint, at dét du længtes efter i går ikke længere er det, du går efter i dag. Bare fordi, at du troede at noget skulle være, så er det ikke sikkert, at det skal længere. 

    Stilheden med mig som leder.

    Siden jeg selv har været afsted, så er stilheden blevet en kontinuerlig bestanddel af mine kurser og uddannelser. Det er afgørende vigtigt for mig, at mine kursister mærker stilheden på egen krop. Mange er nervøse og spændte inden stilheden skal sættes i gang. Hvilket jeg virkelig godt kan forstå. Det er en meget anderledes måde at være på og ikke mindst at være sammen på. Helt stille. I dit eget selskab og med uanede muligheder for at ære og nære egne behov - og en stor mulighed for at gå i dybden med meditationerne, som jeg guider. Det er ikke så tit, det sker ude i livet. Desværre, kunne jeg vælge at sige.

    Men i stedet vælger jeg, at sige: Når nu det er sådan, så sørg for at finde dine huller. Dine huller, hvor du kan ”glo ind i en væg”.  Det er ikke altid, at der skal handles. Rigtig ofte, så skal der mærkes. Når noget så dukker op igen og igen, så er det nok fordi, at der skal handles.  Ofte så handler mange mennesker tidligt, præmaturt - inden de har mærket, HVAD der egentlig er på spil. Mange mennesker når at skifte manden eller konen ud, inden de mærker om det egentlig er dem, der er noget galt med. Efterfølgende ender de ofte med en følelse af magtesløshed og fortrydelse.

    I den modsatte ende af skalaen bliver mange mennesker fx i deres jobs, ulykkelige, ALT for længe fordi de ikke mærker en skid. De dulmer og hungrer efter den næste weekend eller næste ferie. De udholder så smerte ALT for lang tid.

    Ingen af disse to kontraster er at foretrække.

    I stedet er det min erfaring, at når du trækker dig tilbage fra larmen, og i stedet mærker efter, hvad der er på spil hos dig, så er det, at magien kan opstå. Når du ære og nære dine behov, når kommer du tættere på dig selv og de betydningsfulde mennesker i dit liv.

    Måske trænger du til fordybelsestid.

    Måske trænger du til at spise bedre.

    Måske trænger du til at drikke mindre rødvin.

    Måske trænger du til at skifte job.

    Måske trænger du til at rejse og opdage verden.

    Men du ved det ikke, hvis du lader larmen være alt for høj hele tiden. Skru ned.

    Jeg ville egentlig have brugt denne skriveplads på at skrive om mit sidste modul på MBM-uddannelsen. Men i stedet blev det beskrevet på en lidt anderledes måde. Det er alligevel meget svært at skrive om det, som sker når stilheden indtræffer. Det skal opleves.

    Har du været i stilhed? Hvad gjorde det ved dig? Kunne du tænke at prøve stilhed? 

    Del endelig dine oplevelser med mig her på bloggen.

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Ps. Se mere om uddannelsen her: Mindfulness for Børn - Mentoruddannelsen. Uddannelsen ledes af mig. Til april starter hold 4. Grafikeren er igang med den fine invitation. Indtil da kan du læse om formen og indholdet her: JA TAK, lad mig læse mere.

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Tid til det vigtige...

    søndag 9. juli 2017
    tid

    Sommerferien er lige om hjørnet, for nogen er den måske i gang. Når der er luft i kalenderen, alarmen er slået fra og der er plads til spontanitet eller stilhed, så har du grundlaget for en rigtig god sommerferie. Men er du bevidst om, hvad du vil bruge din tid til?

    For mig er sommerens stemning, nærvær og ro, hjertevarme og gode minder.

    Jeg skal bruge dage på at arbejde, men indimellem er der også plads til dage med fritid, sommerhus, familie, gåtur ved strand, is i solen og sommerregn. Det kan være sommeren for dig indebærer noget helt andet. Det er lige meget hvad du gør, bare du er bevidst om, hvad du bruger din tid til. Hvis du ikke er nærværende i dine relationer og det, du giver, så er det på en måde spildt liv. Du er med til at danne minder, og oplevelser i andre menneskers liv. Hvis der ikke lægges en portion omsorg og nærvær i det, så er det en relation, der er overfladisk.

    “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd”

    Dette er et meget brugt citat, men hvorfor prøve at skrive det anderledes, når det står så smukt - lige der i Løgstrups berømte ord. Jeg har ikke læst meget af ham, men den sætning har sat sig fast. Jeg satte mig for, at i dag skulle det være en glad sommerhilsen, til alle jer derude, men alligevel er vi lige nu inde ved det allermest sårbare, og på samme tid fantastiske: Tiden vi har, og hvad vi bruger den på. Det er lige meget om det er sommerferie, vinterferie eller en helt almindelig torsdag, hvor hverdagen presser sig på. Brug tiden med omtanke.

    Det er ligegyldigt om du holder ferie nu, eller senere, så handler det om at fylde gode oplevelser ind i den tid du har.

    En sommer hjemme eller ude at rejse - det er lige meget hvor du befinder dig - det vigtige er, at du får sat tempoet ned, sammen med dem du holder af, eller med dig selv og en stille kop kaffe i sommersolen. 

    Hvis du skal være hjemme og synes det er svært at holde fri, i de rammer, hvor hverdagens to do lister, nemt kan snige sig ind, så brug lidt tid på, at finde ud af, hvad du gerne vil opleve. Gør noget anderledes end det du plejer i den by du kender så godt - hvem ved, måske oplever du noget nyt.  

    Jeg håber du vil få lavet en dejlig sommer for dig selv og dine.

     

    Kærlig hilsen

    Maj.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Kommer du sidelæns ind i ferien?

    fredag 30. juni 2017
    ferie (1)

    Pas på din energi! Det tager tid at falde ned og være sammen i en ferie. Det kræver faktisk lidt omstilling. 

    Mange giver den MAX. gas op til en ferie. Ordner de sidste ting og vinger konstant af. Mange undrer sig over, at listen ikke bliver kortere med ting, som skal nåes. Der bliver ved med at komme ting til. Jeg vil nu fortælle dig, hvorfor det er sådan.... Det er en stor og velbevaret hemmelighed (Her indsætter du selv en blinkesmiley).... :)

    DET ER FORDI, AT DET ALDRIG SLUTTER. DU BLIVER ALDRIG FÆRDIG. DER ER ALTID NOGET AT GØRE. 

    Det ændrer sig ikke, fordi at sommerferien venter. Det ændrer sig heller ikke på den anden side af sommerferien. Det vil altid være sådan.

    Der kommer ikke det der åbenbarende øjeblik, hvor alt er roligt i verden omkring dig, og hvor der ikke er nogen, som kræver noget af dig. Derfor er det også tvingende nødvendigt, at du finder roen indeni i dig selv. Det er vigtigt, at du bliver nærværende med dét, som er der lige nu. Du vil fx. opdage, hvor fantastisk det er at blive fortrolig med dit åndedræt. Dit anker. Mange mennesker mennesker trækker ikke vejret, men de hyperventilerer sig igennem dagen, ugen, måneden og året. ......År ud og år ind.....

    Sådan behøver det ikke være, men måske skal du have hjælp til at forstå det? Måske skal du have hjælp til at blive nærværende med dit liv, dit åndedræt og dine relationer. Jeg har åbnet op for et nyt hold til efteråret.

    Tjek det ud her: JA TAK! Lad mig læse mere.

    Nå, tilbage til det hersens sommerferie, som venter for mange af os.

    Lad være med at tro, at verden forandrer sig på de 3 eller 4 ugers sommerferie. Alt venter på dig igen. De samme kollegaer, de samme opgaver og de samme omgivelser. Hvis DU ikke har truffet nogle grundlæggende andre valg for dit liv, ja.... Så vil alt være det samme. 

    Prøv at geare ned, stille og roligt. Lad opgaver ligge til efter ferien. Måske kan du bruge mine små fifs til noget:

    1. Lav en mappe med overskriften "efter ferien". Hver gang, du får en mail, som faktisk kan vente, så træk den derover i. 

    2. Stop til tiden. Der er ingen, som forlanger andet. Så hvis du har fyraften kl. 15, så overhold det.

    3. Hold pauser i løbet af din arbejdsdag. Sæt dig udenfor, kig op i himlen og træk vejret.

    4. HVIS det er muligt, så stop en dag før hele familien kommer hjem på ferie. På den måde får du lige en dag til at lande, og bare lige finde ud af at være hjemme.

    5. Forvent ikke, at du nogensinde bliver HELT klar til at holde ferie. Du får alligevel ikke det helt rene skrivebord. Så drag omsorg for dig selv på den konto. 

    6. Når du skal starte op igen, så se om du kan starte en onsdag. Der er forskning, som peger på, at det er godt med en halv uge til at starte op på efter en lang sommerferie.

    7. Lad være med at pakke din ferie til i en sådan grad, at du ikke føler at der er plads til dig. Skab luft og tid til bare at være. Drik kaffen, når du lyster og tag dig en lur, når kroppen trænger. 

    I min ende af verden sker der vildt spændende ting.

    Min ferie starter i dag, når jeg klapper computeren ned. Det er samtidig dagen, hvor min mand har sidste arbejdsdag. Han har nemlig sagt op, og så skal han til at hjælpe mig i min forretning. Men mest af alt, så skal han bare HJEM og have mere tid og ro til vores lille firkløver. Det er en vild beslutning, som har krævet mange lange snakke, men ikke mindst mod til at handle på det, vi mærker. Mod til at stole på, at følelserne taler sandt, når de hvisker: "Det er ikke godt det, som sker nu." Det er, og har været, en meget spændende proces, og vi storglæder os til at se, hvordan det hele kommer til at blive. Jeg vil gerne dele processen og tankerne med jer. Har I lyst til det?

    Derudover, så er der gang i den mht. MBM uddannelsen. Hold 4 starter til april 2018. Flere har spurgt på den, selvom den ikke er "ude i æteren" endnu. Det gør mig glad og tænk, at jeg har lavet noget, som folk bare gerne vil og som de opsøger, fordi det er de blevet anbefalet. Dét er fedt. Vi er slet ikke gået igang med den grafiske proces endnu, men du kan læse om formen her: JA TAK! Lad mig læse. Det er materialet fra dette års hold, men formen bliver den samme.

    Sidst, men ikke mindst: Så starter jeg selv på en 2-årig efteruddannelse til august. Jeg skal uddannes af 2 af Danmarks klogeste hoveder indenfor børnepsykologi/psykiatri. Jeg glæder mig til at blive klogere, og til at fordybe mig i børneområdet og til at få fyldt på min vidensbank. Det er altid spændende at skulle møde en masse nye mennesker og lære noget nyt.

    Så der er altså aldrig noget, som står stille!

    Husk det, når du sidder med alle dine deadlines i dag eller i de kommende uger. Se, hvad du kan putte over i en anden kasse eller mappe, som kan vente. Meget kan faktisk godt vente.

    Nyd ferien og værn om samværet med de mennesker, som du har valgt at holde sommerferie med. Måske er det i virkeligheden nogle mennesker, som du savner i din hverdag - og derfor skal du skatte det ekstra højt. Kram dem, kys dem, grin med dem, drik noget vin, tag en sjus og lav lækker mad. Gør dig umage. Men mest af alt: Gør dig umage med dit eget nærvær. 

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Ps. Jeg brygger på et indlæg om stilheden! Stilheden, som er så kraftfuld og som har SÅ stor effekt. Men ordene vil ikke rigtig falde på plads.... endnu....! 

     

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Tom - et rum til forandring...

    fredag 23. juni 2017
    sårbarheden

    Nu er det Skt. Hans, og bålet tændes igen i år.

    Jeg tænker altid lidt tilbage på den tid der er gået, når jeg står og ser endnu et Skt. Hans bål brænde ned til gløder i sommernatten. Jeg tænker på det, der har forandret sig, og på mine ønsker for fremtiden. Jeg tænker på alt det, der er godt, og på alt det jeg vil ønske varer ved.

    Vores ønske om, at det gode i vores liv varer ved, kan være med til, at forandring er noget, vi frygter eller prøver at undgå.

    Forandring kan starte, gennem mange forskellige sammenhænge.

    Forandring sker, imens vi kigger den anden vej, ignorerer mavefornemmelsen, eller har travlt med at holde fast i det, der var så godt, engang.

    Det, der gør forandring til en svær process, er alle de følelser, der kan være tilstede. Der er mange, der oplever en eksistentiel tvivl, en magtesløshed, en tristhed eller et tomrum, når der er forandringer på vej.

    Vi kan derfor godt have tendens til at frygte forandring. Du har måske, gennem længere tid, været i forbindelse med en følelse af, at der er en uro, tvivl, en håbløshed eller et tomrum, men du har ikke turdet være alene med dig selv, længe nok til at finde ud af, hvad det handler om.

    Stilheden kan larme.

    Det er, når vi tager os tiden til at sidde i stilhed, at vi kan mærke efter, hvad der foregår inden i os - det er her tomrummet kan stå meget tydeligt frem. Istedet for at se tomrummet som et mørke, så se det som en mulighed for, at stå lige der, midt i stilheden.

    Lige dér, hvor det kan være allermest skræmmende at stå, vokser alle de nye muligheder for forandring.

    Vi har en tendens til at fylde tomrummet med dårlige undskyldninger, for meget rødvin, mad eller arbejde - et overforbrug, der kun lægger en midlertidig dæmper på de ubehagelige følelser.

    Det eneste vi opnår ved at fylde tomrummet med vores overforbrug er, at vi svigter os selv og vi kommer samme sted hen i sidste ende - tilbage til tomrummet - og her står vi så igen, uden evnen til at kunne være tilstede og se mulighederne for forandring.

    En del af forandring er også at vende sig til en uforudsigelighed. Fremtiden ligger ikke snorlige - det er en tryghed for nogen, men en kæmpe udfordring for andre. Ønsket om at undgå tomrummet, tvivl, magtesløshed eller uforudsigelighed kan være så stærk, så du hele tiden er i forbindelse med en utålmodighed. Det vigtige i en forandringsproces er, at tage dig din tid. Tid til at mærke efter, hvordan stilheden kan larme, eller føre din opmærksomhed hen til netop det, der kan være starten på en ny begyndelse.

    Hvis du vil øve dig i at se mulighederne for forandring, bliver du nødt til at handle anderledes.

    Næste gang du møder tomrummet, så brug det som en mulighed for at gøre noget anderledes, end du plejer. Her er nogle eksempler på, hvad du kan gøre:

    • gå ind i tomrummet med en nysgerrighed istedet for at fylde det ud med dit overforbrug, se det i stedet for som en mulighed for forandring.
    • Vær tålmodig og accepter, at du lige nu, er ved at finde ud af noget vigtigt om dig selv.
    •  Ta’ dig din tid.

    Rigtig god Skt. Hans aften.

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Gør du det samme, som du plejer? Så forvent det samme, som du plejer!

    fredag 16. juni 2017
    justin

    I denne uge lavede jeg denne statusopdatering på Facebook. Den blev læst, delt og liket i læssevis. Jeg vil derfor også putte ordene her på bloggen. Måske kan du bruge dem til noget?

    Gør du altid det samme som du plejer?

    …Så får du altid det samme resultat, som du plejer.

    Det er en mega irriterende sætning, men det gør den ikke mindre sand. 

    Jeg møder rigtig mange mennesker, som bliver ved med at gentage ting, som ikke virker for dem, som keder dem – og så alligevel, så gentager de det igen og igen. 

    Din hjerne er en meget doven størrelse. Den vil helst ikke udfordres eller udvikle sig, fordi det er så trygt, dejligt og genkendeligt at blive ved det velkendte. Det er uanset om det handler om mad, motion, vaner eller noget helt fjerde. Den vil bare gerne, at du gentager dét, som den kender, fordi så behøver den ikke blive udfordret eller stille skarpt. 

    Måske spiser du det samme sted, når du går ud? Måske bestiller du, det du kender? Måske drikker du den samme vin? Måske løber du af den samme sti, som du plejer? Måske går du i seng på akkurat samme tidspunkt, som du plejer? Måske laver du altid burgere til aftensmad om fredagen? Måske kysser du altid de samme typer?

    Ja! Kom selv i tanke om, hvad du gentager igen og igen. 

    Hvis du gentager, så bliver du doven. 

    Punktum.

    Det gælder faktisk i forhold til alting. 

    Det handler ikke om, at du ikke må gentage en succes, fordi det må du gerne. Du lærer bare ikke særlig meget af det. Du udvikler dig ikke, når du kun læner dig tilbage. 

    Hvad ville der ske, hvis du lavede noget andet mad end du plejer? 
    Hvad ville der ske, hvis du rejste et nyt sted hen?
    Hvad ville der ske, hvis du prøvede en ny sport?
    Hvad ville der ske, hvis du meldte dig til et kursus, hvor du ingen kendte?
    Hvad ville der ske, hvis du sagde JA i stedet for NEJ - eller NEJ i stedet for JA?

    Bevar din nysgerrighed, åbenhed og lad være med at gro fast i alt det velkendte. 

    SKAL DU SÅ ALTID UDVIKLE DIG?

    Nej.... Det skal du ikke. MEN, hvis du føler, at du er groet fast, keder dig eller er utilfredsstillet, så er det TID til at kigge på det hele med nye øjne, og starte med at gå lidt andre veje. 

    Små skridt - små forandringer, som så kan udvikle sig.

    På billedet var jeg taget til Justin Bieber koncert. For at stå i baren. For at tjene penge til min søns fodboldhold. Det var noget nyt. Jeg gad egentlig ikke, ville hellere være hjemme med familien 2. pinsedag, faktisk! Ligge på sofaen og læse, som jeg gør tit.

    Men jeg tog afsted. Havde det mega sjovt og lærte nye mennesker at kende . Det er et eksempel på at udfordre systemet, og gøre noget andet end vi plejer. På den måde lærer vi noget nyt.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Hverdagsbekymringer?

    fredag 9. juni 2017
    stamme

    Hverdagsglæder og bekymringer

    Hvornår har du sidst været opmærksom på at finde glæden i, en ellers måske lidt kedelig, hverdag fyldt med gøremål og for mange bekymringer? Jeg møder mange i min hverdag, som er gode til at lytte til de negative tanker, eller det man burde gøre, eller helt glemmer at se det fantastiske i hverdagens rutiner.

    "… manglende glæde, kan ikke mærke hvad jeg gerne vil, frygt for fremtiden, eller tynget af bekymringer". Det er nogle af de temaer, der kan stå i vejen for vores livsglæde.

    Alt dette vi selv kan finde på at tænke, synes om andre eller bekymre os om, er med til at påvirke, hvordan vi går og har det. Jeg møder mange forpinte og magtesløse mennesker, der går med en knugende fornemmelse i kroppen. I starten med lægger de ikke mærke til de fysisk tegn, og går egentlig bare og tror, at det er normalt at vågne tre gange på en nat, med tankerne omkring noget, de lige skal huske.

    Dét, at vores tanker er et andet sted, end der hvor vi fysisk befinder os, er med til at gøre hverdagsglæden mindre.

    Grunden til at tankerne er et andet sted, kan være rigtig mange, men symptomerne er tit ens: uro, en følelse af at køre på autopilot, stress, nedsat livsglæde, tankemylder, ligegyldighed eller magtesløshed.

    At vi lever med tankemylder, eller bekymringer for, hvordan vi lige skal komme gennem det næste stykke tid gør, at vi konstant er fremme ved imorgen eller om tre dag i tankerne - eller tilbage i tiden ved den fremlæggelse, som du måske synes at du liiiige kunne gøre lidt bedre. Det kan være, at du lige nu ikke ved hvad du har lyst til at studere, det kan være at du står overfor endt studie og skal til at finde et job - det kan være du har fundet drømmejobbet, og af frygt for at miste det, finder dig selv et sted, hvor du siger "JA" til alt, hvad der kan komme af arbejdsopgaver, uden at fornemme efter: “Er det her noget jeg kan li’ at lave?”.

    Hvis nogen af jer kan nikke genkendende til, noget af det jeg skriver, så læs meget gerne videre.

    Når jeg befinder mig i en tid, hvor alting bare kører på autopilot - “jeg skal lige gennem denne uge, måned, eller om på den anden side af den alt for fyldte kalender” - så opdager jeg det ikke med det samme, men derimod bliver min hverdagsglæde lige så stille mindre og mindre. Jeg opdager det ved, at jeg faktisk står og bliver irriteret over noget så underligt som regnvejr, når jeg nu endelig har tid til at gå med min hund Alma. Hvis jeg sætter autopiloten på, sammen med min irritation, og ikke kan vente til at gåturen er ovre, så går jeg glip af det, der er lige foran mig: Glæden ved at gå ud i regnvejret og være tilstede, lige der, hvor solens varme bliver fugtet - lige der, er der en helt bestemt duft og stemning. 

    Mit lille eksempel med irritation over regnvejr, kan måske lyde underlig og måske en lille smule simpel, men jeg beskriver det, fordi der er en anden måde at være tilstede på, som kan hjælpe hverdagsglæden på vej, og slippe bekymringerne fri.

    Når du ikke er tilstede lige nu, med accept af det der også er svært eller træls, så går du glip af den udvikling der ligger lige bag angsten eller bekymringen.

    Med det mener jeg, at lige bag angsten for den ukendte fremtid, den nye arbejdsopgave eller angsten for forandring ligger der en helt ny måde at være tilstede på. Dette er en process, som kan hjælpes på vej ved en meget simpel, men effektfuld øvelse: Vejrtrækningsøvelsen. Den er medvirkende til,  at du er bevidst omkring, hvad du går og fortæller dig selv - det, som før var med til at øge angsten, eller uroen eller tankemylderet kan nu blive noget, du er bevidst omkring at være i, på en anden måde - med bevidst nærvær. Det starter med, at du øver at have fokus på øjeblikket, i stedet for at være et andet sted i dine tanker.

    Livsglæde og bekymringer hører sammen, selvom de er modsætninger.

    Der er noget ubeskriveligt over tilstedeværelsen af modsætninger: sommerregn efter sol, en gryende fornemmelse af at kunne rumme tankemylderets uro, og for en stund, være i det, der er, lige nu i dette øjeblik. 

    Jeg har indtalt en meditation, som du gerne må få. Det eneste, du skal er at skrive til mig: JA TAK! Den vil jeg gerne have.

    Jeg håber, at du vil bruge den dagligt og du vil opdage, hvordan du bliver mere og mere nærværende i DIN hverdag.

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Har du et barn, der har angst?

    fredag 2. juni 2017
    angst hos børn

    Hvordan kan angsten vise sig hos dit barn?

    Angst er sådan en finurlig størrelse. Den gemmer sig nemlig ofte bag en kompenserende adfærd.

    Dit barns adfærd bliver tilpasset, over tid, så det kan faktisk være meget svært at få øje på angsten.

    Måske er det blevet normalt, at I ikke besøger de venner, som har en hund, fordi jeres barn er bange for hunde. Eller det er måske blevet helt almindeligt, at du er inde på værelset, når dit barn skal sove, fordi dit barn er bange for mørket – på år nummer fem. Måske er der kommet nogle regler ind i jeres liv, som du ikke længere synes er underlige. For eksempel kan dit barn have svært ved, at der er nogle rutiner, som brydes. Måske er det vant til, at du står et bestemt sted og vinker, om morgenen, når du afleverer, og hvis du så afviger det – så bryder hele verdenen sammen…

    Vi, forældre, kan komme til at fordre en angst. Uden at ville det. Uden at vide det.

    Hvor skulle vi dog vide det fra?

    Der kom jo ligesom ikke en brugsanvisning med, da vi blev forældre.

    Èn ting, som du skal vide er, at angst er en helt normal menneskelig ting. Et menneskeligt vilkår. Faktisk har angst en funktion - den passer på os. Fordi vi, dybest set, ikke skal gøre noget, som kan være potentielt livsfarligt for os. Det lærte vi dengang, vi boede på Savannen - i tidernes morgen. Der havde angsten dén funktion, at den skulle fortælle os, når vi ikke skulle gå i gang med at kæmpe mod en stor farlig tiger, fordi den kunne slå os ihjel.

    Men det, som børnene er bange for, ikke potentielt farligt. Men det TROR barnet - og det er her hele balladen starter.

    Hvis du, som forælder, støtter barnet i, at der er noget at være bange for, kan barnet/I komme til at få det, som vi fagfolk kalder en: undgåelsesadfærd.

    Eksempler på denne undgåelsesadfærd:

    Dit barn er bange for at sove på sit eget værelse = du sidder derinde hver aften til det sover (også   selvom du bruger mange timer på det, og egentlig ikke orker.)

    Eller…

    Dit barn vil ikke have, at du tager afsted til de ting, som du skal = Du tager ikke afsted.

    Eller...

    Dit barn er så bange for at blive spurgt om noget i skolen, at det ikke vil afsted = Dit barn får lov til at blive hjemme fra skole.

    Eller...

    Dit barn vil så gerne lege med en kammerat, men kammeraten har en hund hjemme = De leger ALDRIG hos ham, men KUN hjemme hos jer.

    Eller...

    Dit barn er så nervøs for om andre synes, at han/hun gør det godt nok til fodbold = Dit barn går ikke til fodbold (også selvom han/hun faktisk rigtig gerne vil)

    Sådan kan der være så mange forskellige eksempler på, at angsten ”vinder". Det er her, I kan sidde fast.

    Jeg har hjulpet mange familier med at komme UD af dette mønster, og med at få bugt med angsten. Vi skal altid finde ud af, hvorfor angsten er blevet det dominerende mønster. Der er altid en grund til, at noget er gået i hårdknude. Der er altid noget ”andet” omme bag ved angsten… Dét skal vi finde ud af, hvad er.

    Børn er faktisk gode at gå på opdagelse i, hvad der sker i kroppen, når angsten raser afsted. De kan godt lide at finde ud af, hvordan tanker, følelser, krop og adfærd hænger sammen.

    Med andre ord, så er børn mega gode til at arbejde med angsten.

    De bliver altid SÅ stolte, og de vokser mange cm., når de slipper angsten og bliver frie - både fysisk og psykisk. 

    Det kræver ofte en stor portion tålmodighed, nysgerrighed og vilje. Men det kan lade sig gøre. Med den rette hjælp!

    Jeg har haft over 100 børn, og deres familier, i mit meget eftertragtede Mindfulnessforløb for børn.

    Det virker! Det kræver en indsats, men det ikke for altid. Det er en periode i jeres liv - og det kan have en livsforandrende betydning. Barnet lærer meget, som det altid kan trække på. 

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
  • Når kreativiteten slukkes, og blomstrende ideer visner og til sidst dør.

    fredag 19. maj 2017
    psykolog_camilla_om

    Nøj, hvor møder jeg mange unge mennesker, som har geniale ideer og masser af gode intentioner. De har et drive, og et overskud, som mange andre misunder dem. De vil noget med livet. De vil fremad. De vil ud og slå sig lidt på livet, og få de erfaringer, som kan dirigere dem i den rette eller måske de rette retninger.

    Så møder de et system. Et system, som blandt andet er presset af at skulle have så mange som muligt igennem en ungdomsuddannelse. De møder et system, hvor underviserne ikke har den fornødne tid til at gå i dybden med bunken af opgaver eller som har roen til at se de unge mennesker for dem, de er, eller tid til at bakke dem op i deres ideer, som måske falder lidt udenfor det almindelige.

    Det er også et system, som ikke opfordrer til iværksætteri eller nytænkning. Vi skal helst allesammen gøre det samme, på den samme måde, for at passe ind i kassen. Det giver næsten sig selv, at der er nogen, som bliver så klemt i dette, at de næsten ikke kan trække vejret.

    Det er sådan i dag, at næsten alle unge mennesker skal i gymnasiet, og videre på universitet. Det er noget ”man” skal. Spørger du den helt almindelige teenager, så vil han/hun sige, at de enten skal på gymnasiet eller handelsgymnasiet. Kan det virkelig være rigtigt, at vi kun har 2 typer mennesker? Det er efterhånden ikke ofte, at der er nogen, som skal noget andet. Jeg hører ikke så tit om det, ihvertfald. 

    Hvad gjorde vi før?

    Vi skal ikke mange år tilbage i historien for at opdage, at sådan har det bestemt ikke altid været. Før i tiden var der flere, som gik til hånde eller var udfoldede deres kreative sider. En kreativitet, som der var plads til. Fordi, den betød noget, og den gjorde en forskel, både for det enkelte menneske, men også for samfundet.

    Jeg selv gik på dagshøjskole, hvor vi tegnede, malede og arbejdede med fotografi. Jeg mødte en masse forskellige typer af mennesker, som jeg ikke anede eksisterede. Det var et mega sjovt halvt år. Det var der plads til. Fordi, jeg skulle skrabe en masse points sammen til at komme ind på psykologi, på kvote 2. En kvote 2, som nærmest ikke er til at få øje på i dag.

    Jeg skulle ud og have en masse livserfaring, ellers kunne jeg simpelthen ikke komme ind på drømmestudiet. Faktisk havde jeg, i sin tid, en studievejleder som sagde, at jeg aldrig kunne blive psykolog med mit gennemsnit. Så drømmen blev dengang lagt på hylden, og jeg gik i gang med at læse på Handelshøjskolen i Aarhus. Det var den største fejl i verden. Jeg følte mig utilpas, og jeg var meget lidt glad. Så jeg droppede ud, uden plan, efter det første år. Derefter havde jeg 4 år, hvor jeg prøvede en masse forskelligt. Blandt andet den føromtalte daghøjskole.

    Hvis nu, jeg havde lyttet til min studievejleder, så havde jeg højst sandsynligt stået med en kandidat i spansk og kommunikation i dag. Og været ulykkelig. Jeg havde nok højst sandsynligt også oplevet en stor utilstrækkelighed fordi, at jeg ikke ville have fået mit talent i spil. 

    Lige netop denne problematik ser jeg ofte. De unge mennesker får ikke stoppet op, eller spurgt dem selv: "Passer det her til mig?", fordi hvad skal de gøre, hvis svaret er nej? Er der noget sted, hvor de kan gå hen med det? Nej, fordi systemet er så ufleksibelt, at de ikke kan gøre noget uden, at det har store konsekvenser for deres økonomi eller deres muligheder for at færdiggøre noget, fordi vi har fået en fremdriftsreform. 

    Jeg ser mange unge, som oplever denne utilstrækkelighed.

    De har ingen indre retning. De gør det, som forventes af dem. Uden at stille spørgsmålstegn ved noget. Stille og roligt slukkes kreativiteten, gejst og energi. For at passe ned i en kasse. Sammen med alle de andre. 

    Det er grundlæggende forkert.

    Vi får en masse ulykkelige mennesker ud af det.

    Vi bliver nødt til at starte et helt andet sted. Vi skal ned og støtte vores børn i, at de er OK – bare fordi, at de er her på denne jord. Vi skal ind og støtte dem i, at deres beslutninger er OK. Det er fint, at prøve lidt forskelligt, og så deraf finde ud af, hvad de gerne vil.

    Hvad så med systemet?

    Jamen, et system virker jo kun, så længe vi fodrer det. Når vi ikke gør oprør mod det eksisterende, så sker der heller ikke noget andet, end det nuværende.  Sådan er det for i øvrigt med alting: Når vi gør som vi plejer, så får vi det samme, som vi plejer.

    Hvad vil jeg så have, at vi skal gøre?

     Jeg vil gerne komme med 5 budskaber til alle forældre derude:

    • Værn om kreativiteten og nysgerrigheden. Lad være med at dræbe ideer og skøre tanker. Lad være med at presse på for at børnene skal gå en bestemt vej. Alle mennesker er født med en motor til at ville noget. Vi er ikke født dovne eller ugidelige. Men det kan være, at der skal lidt mere tid til. Tid til at finde ud af, hvem man er, og hvad man vil. (Man = børnene).

     

    • Spørg nysgerrigt ind til deres liv. Få øje på deres interesser, og dyrk det sammen med dem. Vores ældste søns drøm er stadig at blive professionel fodboldspiller. Han er snart 13 år. Den drøm skal jeg da være den sidste til at tage fra ham. Han har også et talent for fodbold, og han kan muligvis drive det til noget. Men det skal komme indefra ham. Ikke fra mig eller os.

     

    • Dyrk fællesskabet sammen med dem. Opfordre dem til at være noget for andre, og være tilstede for andre mennesker. Igennem andre bliver vi spejlet på vores talenter, og det kunne være at der var nogen, som sagde noget meningsfuldt og værdifuldt til dit barn. Noget, som de får øje på og som du ikke ser.

     

    • Tålmodighed. Bare fordi man er 17 år gammel, så er det ikke givet, at ”man har regnet den ud”. Overhovedet ikke faktisk. Måske er forvirringen endnu mere komplet, end den før har været. Det er OK. Sæt dig ned sammen med din 17-årige og tal om det. Bring dig selv i spil, hvis du selv har oplevet noget af det samme.

     

    • Giv dem en krammer, når de har dummet sig. En klog dame sagde engang til mig: ”Vil du have ret eller vil du have fortrolighed?”. Den sidder fast.

     

    Det er nogle af mine bud på, hvad vi kan gøre for at styrke vores børn. Indefra. Det er altid derfra, at forandringerne skal ske.

    Nyd din fredag. 

    Kærlig hilsen

    Camilla.

    Ps. Mange læste med her: De unge vælter rundt i stress. Det skabte en masse tanker og tilbagemeldinger - måske kan du også bruge mine ord til noget?

     

     

    Skriv kommentar - Antal kommentarer:  
Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked