Hvad dræner dig for energi?

fredag 9. maj 2014
blog billede (1)

Når liver kører derudaf, så kan du måske have svært ved at mærke, hvad der egentlig giver dig energi, og hvad der snupser din energi? Kender du følelsen af, at komme til endnu en fredag, og være helt vildt træt, have lyst til at sove en masse, drikke vin og sidde hovedløs lørdag morgen og surfe rundt på nettet? Du kan måske ikke forstå, at det er sådan...? Du synes, måske endda, at du da har et godt, sundt og nærværende fokus i dit liv. Men når det kommer til weekender og ferier, så er du bare T.R.Æ.T. 

Det er et signal til dig. Stop op og lyt. 

Prøv at læg mærke til, hvad du rent faktisk laver i løbet af en uge. F.eks.:

- Hvor ofte sidder du igen og hænger til langt ud på aftenen/natten, selvom kroppen skiger på søvn?

- Hvor tit sidder du helt bevidstløst med telefonen i hånden og tjekker Facebook igen (selvom det kun er 5 min. siden    sidst?)

- Hvor ofte lander du på sofaen, selvom du egentlig har sagt til dig selv, at du gerne vil gå en tur?

- Hvad fodrer du reelt din krop med? Er det nærende eller drænende mad?

- Tager du altid telefonen, når den ringer - også selvom du faktisk ikke helt orker, at tale med din veninde igen?

- Fik du igen puttet ungerne uden den godnathistorie, som du havde lovet dem og dig selv, at du ville læse?

- Lykkedes det dig igen, at være sammen med ungerne - uden reelt at være der, fordi arbejdet stadig kører rundt i hovedet?

 

....Kan du genkende dig selv i nogle af punkterne?

Jeg kan, og har virkelig været fanget i meget af energien. Jeg synes ofte, at det var synd for mig, at jeg var så træt og ugidelig. Mest, når det kom til fredag - i løbet af ugen kørte livet jo bare derudaf, så der mærkede jeg ikke specielt meget. 

Først da jeg blev selvstændig, og pludselig mærkede mine egne behov, meget tydligere, skete der forandringer. Men det skete ikke over natten. Det kom snigende lige så stille. Men kun ved hjælp af, at jeg tog ansvar. Jeg arbejdede på de områder, som var vigtigst, først. Egentlig troede jeg, at dét som var vigtigst var gåturen, da jeg også gerne ville slippe lidt kilo. Men da jeg mærkede efter, så gik det faktisk op for mig, at det allervigtigste var, at få læst den godnathistorie for mine unger. Være nærværende med dem. Jeg ville gerne reelt høre, hvad de egentlig sagde til mig. Så det blev der, jeg startede. Det gav SÅ meget energi. Især fordi den sorte samvittighed slap jeg af med. Og pludselig var gåturen meget nemmere at komme igang med....

Jeg tror, at kæden hopper af, når vi går igang med alt for mange projekter på én gang. Selv den længste rejse starter med ét skridt, som en eller anden mand engang har sagt. Måske kan du huske hvem, for det har jeg glemt i skrivende stund.

Så hvis nu du skulle ændre på én ting, som kunne give dig energi. Hvad skulle det så være?

Du kan faktisk starte allerede NU.

Del gerne - hvis du har lyst og mod på det.

Kærlig hilsen
Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked