Når smerten rammer

fredag 21. februar 2014
psykolog_camilla_om

Så kæmper vi hårdt for, at den skal forsvinde. Vi prøver at finde løsninger, så det hele kan gå op. Vi dropper søvnen, fordi vi tænker, at hvis vi baaaaare lige sidder et par timer mere, så finder vi en løsning. Vi får ikke spist eller drukket nok. Nogle gange slår vi knuder på os selv i håbet om, at finde lige præcis dét, som skal løsne det hele. Vi får en kort lunte og vores empatiske evner forsvinder, som dug for solen. Lysten til ting forsvinder, men vi giver det ikke opmærksomhed, for det sniger sig ligesom bare ind. Ligesom en tyv om natten.

Smerten kan være så stor, at vi nærmest ikke kan mærke den. Andre kan se, at vi lider, men vi mærker selv ingenting. Ingenting. Følelserne er sat på pause.

Bum. Sådan er der mange mennesker, der har det. Hver dag. Og de har ligesom vænnet sig til det. De tror, at det er en normal tilstand. Vi bilder os selv ind at det er normalt "For er det ikke bare sådan for mange mennesker i perioder?" Jo… det kan godt være. Men gør det, det til din sandhed - bare fordi andre gør det?

Jeg stemmer for, at vi lytter. Lytter til mavens stemme, hjertets hvisken og til det, som vores krop signalere til os. Det kan være en skræmmende proces, fordi vi rigtig ofte skal give slip. Give slip på kampene, give slip på smerten og give os hen til noget andet. Men hvis nu at identiteten ligger i smerten og kampen – hvem er vi så?

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked