Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Anti-depressiv som middel mod smerter?

fredag 31. januar 2014
Jeg har tit hørt mig selv sige ...

Kan vi gå ud af livets landevej uden at der er nogle omveje, som vi ikke havde beregnet skulle være en del af vores rute?

Kan vi regne med, at gå igennem livet, uden at det bider, kradser og niver indimellem?

Kan vi regne med, at når der sker livsforandrende ting, så græder vi ikke (meget), når det, der sker er smertefuldt?

Kan vi regne med, at ligge på vores dødsleje og sige:"Hey - jeg har KUN været lykkelig og glad hele mit liv"? 

Når vi mærker smerte. Psykisk smerte, så er det ikke noget, vi dør af. Det kan gøre rigtig ondt - længe, men vi forbliver stående på vores fødder. Når livet viser sine skarpe tænder, så bliver det så vældig kontratfuldt til det, som vi længes efter: Nemlig et liv i harmoni og balance. Når kontrasterne melder sig, så kan vi have en tendens til, at ville have det til at forsvinde hurtigst muligt - og aller helst uden at kigge på det eller forholde sig til det. MEN i smerten ligger også en masse livserfaring, mulighed for justering og ikke mindst muligheden for at få stoppet op og passet på os selv. 

På det seneste har jeg mødt klienter, som har lyn hurtigt (efter kort tid hos egen læge) har fået anbefalet anti-depressiv medicin til at dulme de livssmerter, som der er lige nu. Det virker efter hensigten, da de så ikke mærker følelserne. MEN det betyder også, at de ikke får arbejdet med de følelser, som ligger under alt smerten. Og det er følelserne, som skal guide os i den retning, som vi kan mærke, der giver mening for os. 

Det er ligesom om, at vi har fået skabt en kultur, hvor vi ikke må mærke alt det, som gør pisse ondt. Hermed ikke sagt, at anti-depressiv medicin kan virke efter hensigten, for det ved jeg, det kan. Jeg har også selv sendt klienter til lægen netop for, at få medicinsk hjælp til stabilisering, inden vi kunne arbejdere videre. Dét jeg skriver om her, er helt almindelige livsudfordringer som: Eksamensangst, sorg, stress, skilsmisse m.m. Her er det, i min optik, ikke gavnligt at bruge medicin som middel. 

Jeg véd, at vi kan gøre så uendelig meget for at skabe balancen, hvis vi er villige til at kigge på det, som det handler om. Når vi er villige til at lade os udstyre med de værktøjer, som der skal til, for at leve et liv i balance. Den terapeutiske vej kan også være en smertefuld rute indimellem, fordi vi skal kigge på alle omvejene og justere undervejs. 

Del endelig dine tanker med mig, hvis mit indlæg her vækker nogle tanker i dig.

Skab en fantastisk weekend for dig selv.

Kærlig hilsen

Camilla.

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked