Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Hvor tit er du stille...?

mandag 23. september 2013
Stilheden

Billedet her er fra Hotel Koldingfjord. Det var udsigten fra mit skønne værelse. Koldingfjord kan på alle måder anbefales, hvis du trænger til ro, fordybelse, fokus og selvforkælelse. Der er virkelig bare SÅ skønt.

Nå, men det jeg vil spørge dig om er: Hvor tit bliver du stille med dig selv? Altså, sådan rigtig stille? Ingen TV, ingen Iphone, ingen MacBook, ingen børn, ingen mand/kone, ingen veninder/venner, inden radio ect.? Ikke særlig tit, vel? Det er i hvertfald det, som der rammer/lammer de fleste på mine workshops/kurser i Mindfulness. Der er nemlig altid elementer af stilhed, og det overrasker de fleste, hvor lidt stille de faktisk er i deres hverdag/liv. Og det overrasker dem endnu mere, hvor meget de faktisk SAVNER det. Så når de så prøver det i mine strukturerede rammer, så finder deltagerne ud af, hvor meget det giver dem. I stilheden er der altid svar. Bum. På alt det, som du tumler med. Det siger min erfaring mig, og det er også den feedback, jeg får fra andre som prøver det.

Det jo fedt at være katalysator for denne indsigt og erkendelse.

Forrige søndag var turen kommet til Hotel Fjordgården i Ringkøbing. Hvilken skøn dag. Vi var 16 deltagere i alt, og vi skabte sammen en dag, hvor der var læring, erkendelser og forkælelse. Så 1000 tak for det.

Jeg leger nu med et par datoer mere for de næste Mindfulness dage. Der bliver et par dage inden året slutter af. Så hold øje med siden her. 

Skab en SKØN mandag. 

Kærlig hilsen

Camilla.

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked