SKØN TUR!

torsdag 11. juli 2013
Salen

Så er jeg ved at være landet, og klar til at dele lidt oplevelser med dig. Jeg landede sent søndag eftermiddag i Aarhus igen, og var fuldstændig fyldt op. Fyldt op med masser af ny viden, men også fyldt op af rejse - for denne gang.

Billedet viser (ikke den bedste kvalitet, men håber du kan fornemme rummet alligevel) salen, hvor vi sad fra kl. 06- ca.21 hver dag. Vi trænede og trænede Mindfulness, fik de nyeste erkendelser indenfor området serveret på et sølvfad og skulle i det hele taget bare være til. Èn af dagene eksisterede uret ikke, i stedet hang der en seddel, hvorpå der stod "NOW". Meget tankevækkende, og noget jeg tager til mig lige med det samme. 

Vi var ca. 150 mennesker samlet fra hele verden. Overvægten af deltagerne kom fra USA, så det var rigtig interessant at tale med dem omkring deres tilgang til Mindfulness og Meditation. Det er så interessant at dele synspunkter og ideer. Èn ting som jeg blev bekræftet i er, at det ikke skal være tungt og kedeligt, det her med Mindfulness. Det må gerne blive serveret med humor og lethed. På den måde bliver det meget nemmere for mange mennesker at komme igang med det. For igang - det skal du! (Sagt med et glimt i øjet). Men jeg mener virkelig, at Mindfulness kan hjælpe så meget. Med mange ting, men primært med at komme i kontakt med en dyb ro indeni - for den er der. Nogengange glemmer vi det bare, fordi hverdagen ofte byder på så meget stress og jag. 

Omega Instituttet, hvor kurset blev afholdt, ligger i de skønneste omgivelser med naturen og alskens wildlife udenfor døren. Der er også en kæmpe sø, hvor man kan sejle i kano, svømme og hygge sig. Der, ved søen, brugte jeg tiden i en hængekøje, hvor tankerne fik frit løb. Bare dét skaber virkelig nye erkendelser. Der sker det, at når jeg bliver mere og mere stille med mig selv, så bliver jeg enormt kreativ. Sådan er det ikke for alle. Men for mig betyder det, at nye ideer dukker op. Nu er det kunsten at handle på nogle af dem. Lige nu er jeg ved at samle ideerne til de 3 arrangmenter, som er i kalenderen. 

Skal du med til Mindfulness dagen i Aarhus? Læs her.

Skal du med på Mindfulness dagen i Ringkøbing? Læs her.

Skal du med på Mindfulness Retreat på Kaløhus? Læs her.

Alle er unikke muligheder for at lære Mindfulness at kende, og gå inspireret og opløftet hjem. Flere har skrevet og sagt, at det er en udfordring, at Retreatet ligger på hverdage. Andre har spurgt chefen om fri, flexer rundt og får det til at ske. Måske en anledning til at bruge tid til DIG, ingen andre - og til at få det til at ske, hvis det er et brændende ønske for DIG? Det kunne være skønt, at lære dig at kende og guide dig igennem - Enten en hel dag eller et Retreat.

Skriv endelig til mig her, hvis du vil med. Der er stadig, men få, pladser tilbage på de 2 Mindfulness dage. Og der er stadig en del pladser på Retreatet.

Hav en skøn aften. Jeg har kaldt på vores skønne barnepige, så jeg kan spendere lidt tid alene med min mand. Dét glæder jeg mig til.

Kærligst,

Camilla.

 

 

 

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked