Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Det er sårbart at stå frem.

fredag 3. maj 2013
Jeg har tit hørt mig selv sige ...

Når vi ikke siger vores meninger eller ikke viser hvem vi er, så hænger det nøje sammen med vores egen sårbarhed.

For hvad sker der med vores relation til andre, hvis vi kommer på banen? Vil de afvise os? Kan de så ikke lide os længere, når nu vi gør eller mener noget andet end flokken? Det kan være så sårbart, at vise os frem for verden. Derfor tager rigtig mange mennesker masker på. Maskerne kan så være af forskellig karakter, alt afhængig af, hvilke kontekster, vi befinder os i. Det irriterende ved masker er, at det koster SÅ mange kræfter at holde på maskerne. Det kan være så trættende at sidde med masker på, når vi er i dialog med omverdenen. Ja, vi kan faktisk blive syge af det. For kan vi blive ved med at hitte rundt i, hvilken maske der passer til hvilke kontekster? Det kan koste uendelige kræfter at holde styr på maskerne.

Jeg er så småt ved at smide mine masker. Jeg er begyndt at have meninger, og ytre dem. Det er bloggen her, blandet andet, et resultat af. Jeg har fundet ud af, at det ikke handler om at være perfekt. Men mere at gå med det, der giver mening - andres meninger og holdninger til trods.

Er det nemt? Nej. Er det sårbart? JA, for søren. Men det er den eneste måde, hvorpå vi kan komme i kontakt med vores egen kerne og vores eget værd. 

Hvis nu du skulle smide en maske, hvilken skulle det så være?

Hav en skøn weekend. I min ende skal jeg have besøg af min bror, svigerinde og lille niece. Det er længe siden, så der skal sludres og hygges i stor stil.

Kærligst,

Camilla

Ps. I forgårs var jeg på www.kalohus.dk, hvor jeg afholdte et rigtig godt møde med direktøren. Jeg har bestemt mig for at afholde mit næste Retreat derude. Der er så lækkert, og vandet er altså bare magisk. Den foreløbige dato hedder d. 19-20. september. Skal du med?

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked