Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Mindfulness for børn

torsdag 17. januar 2013
Mindfulness for børn

God fredag til dig.

Denne uge har været travl! Det har været en uge, som har været fagligt udfordrende, og derfor har jeg også opsøgt min egen supervisor. Søren Braskov er virkelig en haj til at skære ind til benet, og hjælpe mig videre, når jeg selv er gået lidt kold. 

Herhjemme i dette lille hjem har der også været travlt. Mange aftaler og ting, som skulle ordnes. Sådan kan ugerne altså også være. Jeg glemmer det bare! Jeg har været opmærksom på, at komme tidligt i seng og spise ordentlig mad, så kan jeg ligesom bedre “stå i mod”, når travlheden melder sig.

Jeg lancerer igen muligheden for at jeg kommer ud til din institution eller skole. Jeg har en mission om, at Mindfulness SKAL udbredes - det giver mening:) Det er dokumenteret over flere gange, at Mindfulness virker, og har en gavnlig effekt på den menneskelige psyke. Hvorfor ikke lære det så tidligt som muligt?

Min 5-årige dreng, Hjalte, sætter sig nogengange i lotusstilling og siger; “Indre fred”. Det har han lært i børnehaven - genialt. Jeg har også været nede og undervise personalet i hans børnehave i Mindfulness. Jeg har givet dem simple øvelser, som de kan lave med børnene. Enkeltheden er vigtigt. Det er ikke så svært - det skal ned på et praktisk plan, hvor alle kan følge med.

Ses vi?

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked