Denne hjemmeside benytter cookies
Vi bruger cookies for at kunne tilbyde den bedste brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden går vi ud fra, at du accepterer brugen af cookies.
x

Så gik den weekend

søndag 19. august 2012
Så gik den weekend

Her har vi haft et par ekstra drenge på besøg, og det har bare været sjovt! Mine drenge elsker, når fætrene kommer og leger:)

Derudover er weekenden gået med at slappe ret meget af… Jeg fik boret et stort hul i min tand i torsdags, og kuren mod de efterfølgende smerter var: Ro! Ikke andet… Så jeg har fulgt min intuition - er gået tidligt i seng, og har lavet hyggelige ting og bagt lækkert brød. Sådan må det nødvendigvis være - når vi har brug for at skabe ro, så skal det gøres… Også selvom det kan være en udfordring med masser af børn, der leger og larmer:) Men midlet her har så været at lave nogle fede ting med dem, og gå tidligt i seng.

Derudover lancerede jeg Mindfulness dagen i torsdags, og 12 af pladserne er allerede revet væk. Hvis du er nysgerrig på, hvad Mindfulness er eller vil nyde en dag i et fantastisk selvskab (med dig selv), lækker mad, masser af RO og NÆRVÆR - ja, så meld dig til. Der er plads til 25 personer i alt. Tryk på overskriften i denne blog, og du får alle de nærmere informationer.

En ny uge venter. Jeg har kalenderen fyldt med klienter, undervisning og oplæg. Det sidste oplæg er på en forældreaften, i en SFO, om Børns selvværd.  Jeg glæder mig. Jeg skriver herinde om, hvordan det blev modtaget. Jeg griber ofte tingene lidt anderledes an, hvilket plejer at give nye erkendelser og indsigter hos forældrene. 

En journalist ringede også i torsdags, hvilket resulterede i et interview om, hvad livslange venskaber betyder for os mennesker og for vores liv. Det bliver udgivet i Søndag på et tidspunkt - jeg tipper dig.

Og sidst men ikke mindst… Jeg er så småt ved at være rejseklar! Om ganske kort tid flyver jeg til New York. Jeg skal over og lære om det nyeste indenfor Mindfulness, som jeg også giver videre d. 24. november. Uh - hvor jeg glæder mig. Helt vildt. 

Er der steder i New York, som jeg bare MÅ se imens jeg er der? Så skriv endelig til mig. 

GOD søndag aften derude.

Kærligst,

Camilla.

Psykolog Camilla

Kontakt

Tlf. 50 46 14 95
Send besked