Ahhh.... påskeferie....
…Ferien sidder stadig i mig. Og jeg har også holdt en velfortjent hjemmearbejdsdag i dag:) Kender I det med, at der ikke skal være alt for meget på programmet efter en ferie? Jeg NYDER at kunne planlægge tiden, som den passer mig.
I ferien tog min familie og jeg til Mols, hvor vi havde lånt et sommerhus. Huset ligger ude i ingenting, så og sige! Så den fik ikke for lidt med Matador, ild i pejsen og lækkerier fra køleskabet. Så skønt!
Efter nogle herlige dage på Mols tog vi til Kolding og boede på det lækre Hotel Koldingfjord i 3 dage. Se her: http://www.koldingfjord.dk/.
Det sted skal jeg besøge igen. Det var bare SÅ lækkert og naturen dernede…. wauw… Fantastisk! Jeg skal til Kolding i 3 dage til efteråret og undervise i Mindfulness, og jeg tror jeg har fundet ud af, hvor jeg skal sove:)
Håber din påske var god?
Kærlig hilsen
Camilla.